A havde en aften været ude i skoven med bæster og kommer og går hjem til Trige sådan ved lag klokken 12. Der på kirkevejen kom et lam om ved siden af mig, det humpede på tre ben. Da a kom hjem, fortalte a det til min moder, og hun sagde: «Det har været et liglam.> Andeu dagen hørte vi, Ma Vistis var død. Det var en kone fra et småsted vesterst i byen....
I Hans Bødkers eng i Herskind går hver hojtidsnat et hovedløst bæst. Ras Kræmmers folk har tit set det, og det trådte i vejen for dem, så de kunde ingen steds komme. K. P. D.
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse. Hun svarte: Jammen så giver de mig noget. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
Smeden i Vadsted, der hed Hans, havde i sin tid lært ved en, der hed Smed-Povl i Vejersier. Han brugte meget den gang at gå i by om aftenen. En aften det var regnvejr, var han omme i en gård på den anden side af kirken at sidde hans aftensæde. Da han gik hjem, slog han skjodskindet om hans hoved og gik over kirkegården. Nu kunde han jo ikke se, og så løb...
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Min bedstemoder fortalte følgende: En vinter var det så knapt i Almtoft med rug, at de måtte kjobe. Så tog de det villeste par bæster, der var i byen, og den bedste beslagne vogn og kjorte ind ad Salling efter det, for der var ikke rug at opspørge i omegnen. Men der var heller ikke at få. Så måtte de atter kjore tilbage, tog igjen de bedste heste og...
Mens min Moder gik i Ajt Skov og paste Bæsterne, så hun tit Ellekj ællingerne, de havde Bryster så lange, at de kunde slå dem over Agslerne. En Pige fra Ajt var kommen i med dem og skulde ud til dem til visse Tider hver Uge, ihvordan Vejret var. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
De har set en bitte én komme rendende ud fra en bitte trind Høj, der ligger i Eldrup Sige, og løbe hen imod de kj ørendes Vognkurve og slå et Skrald på dem, så Bæsterne tog selv og satte af Sted. Jens Larsen, Strandbygårde.
Når en holder op at plove, skal en stoppe æ plov tilbage, så den sidder løs i furen, ellers vil bæsterne ikke få hvile. Chr. Møller, Ringive.
Båjj - Peter, der nu er vejmand og bor i Sørup, var en gang i Ålborg og spurgte en mand om at kjøre med ham hjem. Han sagde nej og var endda ene på vognen. Så gik Bude-Peter om forved bæsterne og bandt dem, te de kunde ikke løbe, og så gik Peter ved siden af vognen nu kunde den anden jo ikke kjøre fra ham indtil de kom til Støvring kro, der gik han...
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
Min bedstefader var ude at kjøre en aften og så med ét stod bæsterne stille. Han står af vognen, og da han var en ældre mand, tykte han jo, der kom ham noget forbi, men kunde ikke se, hvad det var, men en stor ting var det. Da det var kommen forbi, kunde han kjøre igjen. De vil sige, at når de går om for ved hestene og kiger gjennem hovedlaget for fra,...
Forhen var en hel del af tappen på Lundø grøn eng. Der drev de deres bæster ud at græsse om natten i sommertiden. Så skal deres vrinsker fra Hessel have svømmet over fjorden til dem flere gange, men omsider druknede han ved det. kristen nielsen, lundø.
Det var i en gård i Serslev, der gik et liglam en aften. De mente, det var en hvid kat, og de jagede efter den og jog den ud i haven. Nogle dage efter døde et baru i gården. Da de kjorte til kirken med det, satte bæsterne over i haven, der hvor lammet var sprunget over. Niels Pedersen, Gjedved.
De kom jo noget for op i forrige tider end nu. Så var der en dreng, der hed Skjovmåten (Skjæve-Morten),han var kommen så tidlig op og skulde ud efter bæsterne. Da han kom op på vor mark til noget, de kalder Porsdammene, så siger han: «Der går sku en hest, det var godt, du kunde komme til at ride, og han havde blot en tornekjæp i hånden. Han kom godt nok...
Illerup unge folk vilde over til Bjedstrup til legestue. Så er der en dal, de kalder Linddal, og der er stærkt vandefald, helst når der har været meget sne. Der går så et gammelt bæst. «Nu skal vi se, om vi ikke kan få pigerne op,» sagde karlene, «vi får nok bæstet styret over, så får vi bag efter at se, hvordan vi selv kommer over.» De løfter da én op...
På den anden side af Firhøjene ligger en klint, som kaldes Hinbjærget. Der imellem har været en vej, som forhen brugtes til kjøre vej. Nu var det en nat, at en mand fra Karlslunde vilde til Kjøbenhavn. Som han kjørte på denne sti, mødte han en kone med en øreballe på hovedet. Manden syntes, han kjendte hende, han hilste, og hun igjen. "Hvor skal du hen?"...
Jens Borup i Toving på Mors gik eu morgen klokken 2 ud at flytte hans bæster, og der lå en bitte høj, hvor han ser to bitte drenge, der løber efter hinanden runden omkring højen, og der var ingen boliger i nærheden, som de kunde være fra. Han gik da hen efter højen, men da han kom der, var der ingen. Det var slet mark rundt omkring, så der var ingen...
da.etk.DS_01_0_00164
I Dybdalsbakke hørte a tit som dreng, det gav dump, og vi sagde, at det var bjærgmanden, der slog hans pengekiste i låse. I den eng der neden for kunde aldrig nogen bæster stå fæstet om natten. Det var jo i den tid, for marken blev udskiftet. Odsgård, Vinkel.
