Der har været skov fra Bøsmølleå ved Skjellerup skjel og lige ind til Tvilum. Omme på den anden side af Sminge sø og over efter Tvilum bakkehus har endog i min tid været stor skov, der kaldtes Syrkdd skov. A har kjørt mange læs træ der fra. Gjern bro og Sminge vasebro skulde holdes vedlige med træ af Syrkild skov. Den var delt imellem 7 eller 8 mænd. Da...
I Saltingsgrøften, et vandløb mellem Dalby nedre og Sødring enge, er der et bredt og bundløst hul, som hedder Fandens kålgryde. Det var ellers et kjørested, men så var der en gang en mand i Sødring, som skulde kjøre op i landet efter jordemoder til en husmandskone, og de kom hen til et sted, hvor der var svirebrødre, og dem kom han til at sidde og svire...
da.etk.DS_03_0_01842
For mange år siden ejedes Skårupgården af en greve. Da han og hans brud kjørte til kirken i en karet med fire for og skulde videre, og de kom ud på Brudesø bakke, hvor vejen til Feldballe gik over, blev bæsterne sky og løb ned ad en stejl pold, hvor der var et stort vandhul nedenfor, der mentes at være bundløst. Der blev det hele væk, og så blev det...
En tolvårs dreng i Hoddeskov, der gik i skole, kom hjem en aften og fortalte, at det var noget sære noget, han havde set i aften; men han var ikke for at fortælle det. Der var mange vogne, og han kunde ikke gå for dem; var han ved den ene side af vejen, så var vognene der, og var han ved deu anden, så var de der. Det var Iver Smeds vrinsker, der voldte...
Lav Grete Vejrups var hjemme i Vang, skete der følgende. En søudag aften, de unge folk var ude på gaden, kom der en karl rendende hen til dem og sagde: «Gå til side, for der kommer en ligskare kjørende.» Nu står han og ser på den, og han kuude kjende bæsterne, der var for hver vogn. Men han kunde ikke kjende den karl, der kjørte den vogn, som liget var...
Der var en mand, som vi var nabo med, han sad en aften, mens a var dreng, nede ved mine forældre og fortalte om, at de havde hørt forvarsel for hans første kones død. Det var en aften, han kom fra Horsens og kjørte om ved Vedslet kirke. Den gang gik vejen igjennem en dal og lige om ved kirkegården, men nu går den uden om den. Det er sådan en grumme mørk,...
I Per Meldgårds gård i Hvinningdal havde de en pige, som kunde se noget, og en aften, hun havde været ude at malke, kom hun ind og sagde, at der snart vilde komme lig fra gården. Faderen og broderen lo af det. «Hvoraf véd du det? sagde de. Jo, for der holdt et helt tog af vogne ude i gården, og «a kan sige jer, hvilke heste der skal trække liget til...
A er født henne i As, og min fødegård er flyt ud og ligger i noget skovkrat. Så døde min fader det samme efterår, han havde fået den flyt. Da var a seksten år, og der var ingen i gården villere end mig, så a skulde hente noget toj til begravelsen oppe i byen. Der var en nabo til os, som ingen kom til. Da a kjører nu hjem, kommer a imod ham. «Ja, din...
I en gård i Søfiderso boede der en mand, som havde flere voksne born, både sonner og dotre. En aften havde eu af sonuerne været ude at vande heste, og ved at han nu rider hjem, så møder han et hvidt lam. Nu havde han jo nok hørt tale om kirkelammet, og så vilde han se nærmere efter, hvad det var, ja, han vilde ligefrem ride på det med hestene. Men lige...
Min fader siger til mig: «Tag hestene og rid ned til bækken og vand dem.> Der var en indhegning med et led for, og der skulde a ind ad. Som a rider igjennem, flyver der en solsort op, og så bliver hestene rædde, og de lægger af sted om ad en hulvej, hvor a stegler af hesten og kommer ned på hovedet. Nu fornemmer a ikke mere til noget; men så dromte a,...
En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
En gammel mand fra Såby fortalte: Han boede i Såby, og hans broder, Peder, boede i Ejer, men de var begge to opfedte i Såby. Mens de var drenge, var de en jul gåede fra Såby til Sønder- Vissing i besøg, for der stammede folkene fra, og imens de var der i Vissing et par dage, havde det været tøvejr, og så var der et vandløb ned gjennem Vissing skov, der...
De Stjære unge folk vilde til Store-Ring til bal. Det var om efterårstiden og et forfærdeligt vejr med regn og sne. Da de kom ned til Mårbcek-sten-bækken, kunde de ikke komme over, for alting gik over sine bredder. Så gik der et bæst løs der nede og pas te sig selv den gang gik al ting jo løs om efteråret og så satte de dem op, og de blev ved at...
A har hørt Wojens jæger en aften. Vi var gåede udenfor doren og stod og ventede efter min kone, der var gået til Lerkenfeld, da kom det her over byens nordende og op efter Lerkenfeld til. Hun var kommen op at kjøre med en møllevogn, og imens manden var inde et sted med en pose, holdt hun ved bæsterne, og da kom det, så øgene blev gale og snorkede, og hun...
Dæ wa jen gong nue, dæ håd glæmt å gi nes hans iwlgrød. Så om uæten slow nes jen o\v di bæst k?/er ihjæl. De gik æ kueu da å klawet sæ så mø/ otve, såen te nes fåbarrmt sæ øwe hendåsåå: «Aka hendt ]æn fræ Mås å jærø fræ To/, mæn så mo do et glæmm, hwa do låwet mæ å flø/.» Så om monenge wa dæ kommen tå^ i æ stæj, akurået lisom dæwl, han håd slåweu ihjæl....
Om juleaften gik manden ud og spurgte nissen, om han vilde rogte til næste år igjen. Så spurgte han om, hvis de vilde have ham til rogter, hvad han så skulde rogte. Så kunde manden sige enten bæster eller koer, men han måtte ikke sige fårene, for dem vilde nissen ikke rogte, de vilde træde ham. Han skulde have en potte bogetgrynsgrød med smor i hver...
Der var ellekjællinger nede ved Knude >ro ved udløbet fra Knude, sø. Når de havde spændt bæsterne fra, drev hjordedrengene dem sammen i en flok og gik og græssede dem. Når det så var koldt, slæbte de pinde sammen og stak ild i. Så kom der nogle ellekjællinger og varmede sig ved ilden. Da tager en modig knægt en brand og jager op under éns skjorter, og så...
Min bedstefader var fra Stovring. Der græssede de forhen deres bæster på de åbne pletter inde i Stovringgårds skov, den gang var den ikke så fuldkommen, som den er nu, og der var mange ellebuske. En aften, han red hjem, kom ellekjællingerne efter ham. Hestene blev så gale og piskede med halerne, og det hvide skum drap af dem, inden han kom til byen, og...
Karlene, der gik om natten og passede bæsterne i marken, havde gjort et bål af pinde for at varme sig ved. Det var henne i Vester-Alling kjære tæt ved et sumpet sted, hvor der var elle og væld. Så kom ellekjællingerne til dem, og de så så smukke og dejlige ud. Men så sagde karlene til én af dem: «Lad mig se, om du er æbag, som du er æfor,» sådan havde de...
En karl kom en gang ridende forbi et bjærg på Tendrup mark, de kalder det Hvonbjærget. Så kom der en fin dame rendende ned fra bjærget og bad ham holde, mens hun skjænkede ham en snaps. Han gav også holdt og tog guldbægeret af hende, men i steden for at drikke slog han det bag over sig, og der kom nogle dripper på hesten, det tog hele hvien (huden) af...
