Majnnineds katte trækker tøj (snoge og orme) til huse. Håret er askavad (afslidt) om balsen på dem, for der har snoge og orme snoet dem om,'når kattone har båret dem hjem.
I Lemp sogn havde de den skik, at de altid kom bærende eller kjørende til præstegården med børnene for at få dem døbt. Så havde en småmand fået tvillinger, og han havde da fået dem pakket ind og vilde bære dem derop. Men lidt før han kom til præstegården, vilde han se til dem, hvordan de havde det, og da var den ene død for ham. Så smed han den fra sig...
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
En ung fyr fra Sjørring, der havde trukket med kreaturer til Viborg toftmarked, kom forbi Tjele om aftenen. Da lå der en hund i vejen lige ved kirkegården. Han slog til den med hans kjæp, og så var der noget, der hvislede oppe i luften omkring hans ører. Så faldt han, hunden blev henne, og han lå længe, inden nogen fandt ham. Han blev båren hjem og lå så...
Lige bag Knud Nielsens gård i Tåning er Kaj Made. De gamle skal have set et kvindfolk, der hed Karen gå ind i en have med et barn, der græd, og undlivet det og så båret det ned i kjæret. Hun hed Karen, og siden har de kaldt kjæret efter hende Kaj Made. I gammel tid skulde de jo gå igjen, og siden har man set skjen for det og hørt et barn græde der ude....
Det var en gang der skulde en mand begraves i Brande. Da så liget skulde bæres ud - der var otte karle til at bære det - så kunde de ikke få det af stedet med al deres magt. kisten var så tung så tung. Så blev alle folk i stuen meget forskrækkede, og de løb ud alle sammen så nær som én, han blev inde ved liget. Men han truede nok den døde med øksen og...
I Vodskov, Hammer sogn, er der et dødninghoved under bænken. Folkene der i gården har flere gange søgt at få det bort, de har båret det på kirkegården, ja, de har endogså knust det, men det er lige godt kommet tilbage igjen. Peder Jensen har i sin ungdom leget dermed mange gange. nik. chr.
En karl, der tjente i en gård i Jævngyde, kom ulykkelig af dage, idet han druknede omme ved Knud bro, men de mente jo rigtig nok, at den gamle mand skulde have slået ham ihjel og båret ham i en sæk derned og så kylt ham i vandet. Siden var der sådan en skralren og skrumlen i stalden og hen på loftet. Juleaften og nytårsaften var folkene mest bange, da...
I min moders barndom blev der funden en pige i en skindsæk i Knoldemose mellem Vorde og Fiskbæk. Man siger, at en mand i Løgstrup, der havde besovet hans pige, for at skjule det havde slået hende ihjel og så puttet hende i sækken og båret hende derud. Jens Johansen, Hjarbæk.
KlavsGlambek vilde rive kirken ned og med stenene deraf bygge hvælvingerne i Hvirring kirke, men kunde ingen få, som vilde tage den første sten bort. Så en dag som han red på jagt på de Boring marker, red han op til kirken og brød selv en sten løs og red med den til Hvirring, og nu var der folk nok. . . . Straks efter visnede den arm, under hvilken han...
På herregården Rydhave, Ryde, var der for omtrent halvtreds år siden blandt andre daglejere også én, som hed Soren Hyldgård. En aften kom han hjem og var helt fortumlet i hovedet. Hans kone vilde have at vide, hvad han fejlede, men han vilde ikke sige hende det. Nogen tid efter skete det, at en halvtosset mand, Niels Kojborg, døde ude på marken, og nu...
Der var en mand, der gik ind og stjal en borren kål et sted. Så kom Vorherre til ham, da han kom bærende med de kål i den ene hånd og en munk i den anden, og han sagde til ham, hvor han helst vilde sidde enten i solen eller i månen til straf for det, han stjal kål. Han valgte da at sidde i månen, og der sidder han endnu med en borren kål under armen og...
Om Engeshøj sydost for Gjcrding fortælles, at den står på fire guldpæle, og en mand har fortalt mig, at han en aften blev yderst forskrækket ved at se nogle sorte mænd komme syd fra hen imod højen, bærende noget imellem sig, der kimde ligne en kurv. Kl. Gj.
Når der er orm i håret, og det lober af. sa skal en, Når månen or i opgang, sta og se ud ad vinduet, og i det samme en ser op efter manen klippe alle uderenderne af båret, så skal det give sig til at gro ret kraftig.
Ved bryllupper på Befsnæs 100 år tilbage tog faderen datterens hvide pigehue af hendes hoved med de ord: Den hvide hue har du båret for mig som en ærlig kvinde. Så kom brudgommen og satte hende den sorte hue på med de ord: Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde, hvorpå han kyssede hende. Nu...
En præst havde en karl, der havde den underlige grimme vane at sige til alt, hvad præsten sagde: "Det havde a også tænkt på." Det var præsten kjed af, og så siger han en gang til karlen: "Vi skal have slibestenen flyttet ind, ellers vil hunden æde den." "Det har a også tænkt på," siger karlen. Nu kunde præsten da forstå, at han løj. En anden gang siger...
En gammel smed her i Karlby var bleven syg, det var nok en stærk forkjølelse. Så havde hans kone hørt, te kaffæen var så gode til at komme til at svede på. og så kjøbte hun en fjerding bønner. Dem kogte hun, ligesom de var, og gav ham vandet at drikke, hun mente jo, det skulde laves ligesom hyldevand. Men han kom ikke til at svede. I det samme kom en...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Der har hængt et Par Fisk i et lille Kammer ind ved Siden af Folkestuen på Vindum-Overgård. Der gik Sagn om, at de aldrig kunde bæres ud, og lige så tit som man bar dem ud, kom de om Natten til at hænge der inde igjen. I Rendtorffs Tid blev de tit båret ud, og de kom hver Gang ind. Men da Pedersen kom og hørte Snakken om de Fisk, så sagde han, at han...
