KlavsGlambek vilde rive kirken ned og med stenene deraf bygge hvælvingerne i Hvirring kirke, men kunde ingen få, som vilde tage den første sten bort. Så en dag som han red på jagt på de Boring marker, red han op til kirken og brød selv en sten løs og red med den til Hvirring, og nu var der folk nok. . . . Straks efter visnede den arm, under hvilken han...
På herregården Rydhave, Ryde, var der for omtrent halvtreds år siden blandt andre daglejere også én, som hed Soren Hyldgård. En aften kom han hjem og var helt fortumlet i hovedet. Hans kone vilde have at vide, hvad han fejlede, men han vilde ikke sige hende det. Nogen tid efter skete det, at en halvtosset mand, Niels Kojborg, døde ude på marken, og nu...
Der var en mand, der gik ind og stjal en borren kål et sted. Så kom Vorherre til ham, da han kom bærende med de kål i den ene hånd og en munk i den anden, og han sagde til ham, hvor han helst vilde sidde enten i solen eller i månen til straf for det, han stjal kål. Han valgte da at sidde i månen, og der sidder han endnu med en borren kål under armen og...
Om Engeshøj sydost for Gjcrding fortælles, at den står på fire guldpæle, og en mand har fortalt mig, at han en aften blev yderst forskrækket ved at se nogle sorte mænd komme syd fra hen imod højen, bærende noget imellem sig, der kimde ligne en kurv. Kl. Gj.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
Måler man hænder eller fødder med én, sporger man snart lig i familien. H. V. R.
Når man måler sig selv, skal der snart tages mål af én til ligkisten. H. V. R.
Man kan høre lig på kirkeklokkens klang. Dalby. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01550
