Boden og Frøet af den hvide Pæon bæres om Halsen og frier da fra alt Spøgeri og Gjengangeri. Kjelstrup S., Bjærge H. Gmd. Kristian Andersen, Kjertinge.
da.etk.DSnr_05_0_00526
På raejeriloftet på Baggesvogn er et kammer, hvor ingen ting kan være. Der skal bæres nyt halm ind i det til hver højtid (andre siger nytårsaften). Der er to døre i kammeret lige for hinanden, og så vilde Ane Sofie Johnsen, som tjente på gården og rendte et ærende, lige smutte der igjennem, men hun blev dødsens Syg. Kristen Frederiksen, Bindslev.
da.etk.DS_06_0_00622
På Bornholm bæres endnu to lys foran ligkisten på vejen fra hjemmet til kirken. De sættes da op på alteret og bliver der stående. inspektoren, oldn. arkiv.
Gamle Karen Bang i Elsted mente, hun havde været i følge med sin egen lille drengs ligskare. Han dode kort efter og blev båren til kirkegården. Hun mener ligeledes, der er forvarsler for, hvor der skal bygges huse. Hun har selv set lys på den plads, hvor huset, hun nu beboer, er bygget, og når hun om aftenen kom gående forbi den plads, huset står på,...
For få År siden vilde Hr. Johan Helsted, Præst til Lønborg og Egvad Menigheder, rejse til Ringkjøbing, og i Steden for at kjøre Landevejen over Skjernbro dertil, satte han sig for at tage over Lønborg Å og kjøre på Isen over Fjorden til Ringkjøbing. Hr. Agerholm (i Ådum), som var hos ham i Besøg, hørte dette hans Forsæt at kjøre på Isen over Åen og...
Endvidere fortalte Hr. Berthel Aggerholm mig, at da han for nogle År siden stod og prædikede i Ådum Kirke, så' han en Kone blive hovedløs i Kirken. Han standsede ved dette ellers for ham usædvanlige Syn, men dog sluttede deraf til hendes Død, som og, inden 8 Uger var forløbne, fulgte derpå.
En Gang skete det, medens han (Hr. B. Aggerholm) var sin Kones Faders Adjunctus i Ådum, at han en Aften gik igjennem Storstuen, hvor han så en Del Folk i Sørgedragt med Flor, og en Liglugt kom ham for Næsen. Begge hans Kones Forældre levede da. Hendes Fader var Hr. Jep Tarm, Provst i Nør-Herred, han sluttede deraf, at Dødsfald vilde ske, sagde det og til...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
En gammel fattig mand, der hed Lavst Lensmand, skyldte etatsråden for at være fader til et barn. Det kom ham for øre, og han sendte så bud efter ham. Lavst blev nu helt elendig og gik så til Nysum, der boede på Kvistrap i Gimsing, for at få et godt råd af ham. Han sagde: ?~Du skal sige, at han er jo ikke alene fader, men også gudfader til barnet, da han...
Forhen var der nogle, der ligefrem kjørte omkring og stjal. Et sted kom de ind og stjal en hel seng. Der lå en skrædder i sengen, men han holdt sig rolig og blev da båren ud med. Da de så kom et andet sted hen og gik ind der kravlede skrædderen ud af dynerne og kjørte tilbage med hel læsset. Efter Chr. Rasmussen, Højerup. P. C. Havbjerg
På mange steder i Norge som og på Als bæres E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 11 liget af superstition tre gange omkring kirken, forend at det begraves. J. B.
Skarnet fra koerne må ikke blive båret ud. inden solen er nede, for at koerne ikke skal blive solskådne, eller for at kalvene ikke skal få solstik. Den regel iagttager min fader endnu. Sådanne koer bliver så smalle og usle. Selde. Th. N.
Majnnineds katte trækker tøj (snoge og orme) til huse. Håret er askavad (afslidt) om balsen på dem, for der har snoge og orme snoet dem om,'når kattone har båret dem hjem.
I Lemp sogn havde de den skik, at de altid kom bærende eller kjørende til præstegården med børnene for at få dem døbt. Så havde en småmand fået tvillinger, og han havde da fået dem pakket ind og vilde bære dem derop. Men lidt før han kom til præstegården, vilde han se til dem, hvordan de havde det, og da var den ene død for ham. Så smed han den fra sig...
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
En ung fyr fra Sjørring, der havde trukket med kreaturer til Viborg toftmarked, kom forbi Tjele om aftenen. Da lå der en hund i vejen lige ved kirkegården. Han slog til den med hans kjæp, og så var der noget, der hvislede oppe i luften omkring hans ører. Så faldt han, hunden blev henne, og han lå længe, inden nogen fandt ham. Han blev båren hjem og lå så...
Lige bag Knud Nielsens gård i Tåning er Kaj Made. De gamle skal have set et kvindfolk, der hed Karen gå ind i en have med et barn, der græd, og undlivet det og så båret det ned i kjæret. Hun hed Karen, og siden har de kaldt kjæret efter hende Kaj Made. I gammel tid skulde de jo gå igjen, og siden har man set skjen for det og hørt et barn græde der ude....
Det var en gang der skulde en mand begraves i Brande. Da så liget skulde bæres ud - der var otte karle til at bære det - så kunde de ikke få det af stedet med al deres magt. kisten var så tung så tung. Så blev alle folk i stuen meget forskrækkede, og de løb ud alle sammen så nær som én, han blev inde ved liget. Men han truede nok den døde med øksen og...
I Vodskov, Hammer sogn, er der et dødninghoved under bænken. Folkene der i gården har flere gange søgt at få det bort, de har båret det på kirkegården, ja, de har endogså knust det, men det er lige godt kommet tilbage igjen. Peder Jensen har i sin ungdom leget dermed mange gange. nik. chr.
En karl, der tjente i en gård i Jævngyde, kom ulykkelig af dage, idet han druknede omme ved Knud bro, men de mente jo rigtig nok, at den gamle mand skulde have slået ham ihjel og båret ham i en sæk derned og så kylt ham i vandet. Siden var der sådan en skralren og skrumlen i stalden og hen på loftet. Juleaften og nytårsaften var folkene mest bange, da...
