»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
For flere år tilbage har der været adskillige sættekonger omkring her i landet, og iblandt andre skal der have været én på Tyrrestrup i Søvind sogn, og én på Torupvolde. Ham på Torupvolde var farbroder til Ter Ipsen på Tyrrestrnp. Denne sidste var en rigtig ondskabsfuld karl, en gudsforgåen skurk, efter hvad der fortælles. For at han kunde blive enerådig...
Da jeg var en stor knægt og tjente i Allerup en god mil fra Odense, fortalte farfar, vat der noget efter jul et stort gilde, hvor jeg tjente, og tredje dags aften skulde jeg kjøre kogckonen hjem, hvad jeg rigtig nok ikke holdt af, da jeg hellere vilde blive hjemme og more mig i gildesgården; men én skulde jo til det. Samme kogekone boede på Sønder- Nærå...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Jebjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dør, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod døren, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu...
Forstråd Bangs bedstefader og så en formynder for enken på Ulstrup de rejste sammen fra Viborg til Randers. Så vilde formynderen ind og logere der på gården om natten. De skulde ligge på det grønne værelse. Man sagde nok, det var ikke så rele, som det skulde være der, men det brød de dem ikke om, og så skulde de ligge i samme kammer, for der var to...
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Jeg var til søs og gjorde en rejse fra Hvide Hav til Plymouth. Da jeg om natten den 17de november 1880 kom ud på dækket klokken 12 til vagt, var vejret stille, og søen rolig. Jeg gik nu op og ned ad dækket med en vagtkammerat, en finsk matros, og hørte da, kort efter at vagten var sat, en klagende lyd fra storråeus bagbordsnok, der strakte sig ned mod...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Omtrent en halv mil fra Assens, tæt ved AssensFåborg landevej, ligger Bohøj på Voldtofte mark, Flendose sogn. Denne høj ligger uden for gården og er efter alt at domme en almindelig meget stor kæmpehøj. Om en navngiven mand i Voldtofte fortælles, at han en aften red forbi højen på en sort hingst og så, at den stod på fire røde pæle, og troldene dandsede...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
