For en del år siden var en aften en mand og huns karl fra Egebjærg ved Svendborg ovre i Kirkelig hos karlens forældre til pølsegilde. Da de om aftenen gik hjem, gik de igjennem en gyde i Kirkeby, som kaldes Blegggden. Allerbedst de gik, kom der eu skikkelse og modte dem, den lignede en stcr broget kalv. Da de kom lige ud for skikkelsen, greb manden...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
I mange byer havde de en by tyr, der gik på omgang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en fornem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse...
Der er også gode nisser til. En sådan opholdt sig en gang på herregården Skjoldemose i Sydfyen. Det år gik hoet for tidlig op mange steder, også på den gård, hvor nissen boede. Han var inderlig kjed deraf på sin husbonds vegne og besluttede til sidst selv at skaffe hø. Nu havde han set, at de Kroghenlunds folk havde ho i stakke uden for deres lade. Altså...
I min fødeby, Kjolby, er der et stort rundt bjærg, Vårbjcerg, og oppe på den højeste pynt er eu høj. Al det første om foråret, fårene kunde komme ud, da søgte vi fårehjorder op på det med fårene, det horte ellers til herregården, men lå for det meste udyrket. Så sad vi der oppe ved højen for at sidde lidt i læ, og da kunde det give sådanne skrald i...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
Der boer en Distriktslæge Bølling i Ringsted, og hos ham var der i Slutningen af Halvfjerdserne en Niece i Besøg, en Frøken Volquartz. Om Aftenen til den 7de Januar var hun i Selskab hos Toldkontrollør Rasmussen i samme By. Ved Halvtolvtiden kom der en Pige fra Bøllings for at følge Frøkenen hjem, og da de to så kommer udenfor Hotel Postgården, ser de,...
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
I Årene mellem 1810 og 1820 var der en Biskop i Ribe, som ikke var stort bevendt. Navnlig var hans Pengesager i en dårlig Orden, og han gik da også til sidst helt fallit. Bispegården og Præstegården til Katrine Kirke lå så nær ved hinanden, at Haverne stodte sammen, og man havde Adgang fra den ene til den anden. En sen Aften sad Pastor Satterups Kone og...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
