Sneslev kirke skulde have ligget ved Almstofte, men om natten blev alt båret til Sneslev. jørgen hansen.
da.etk.DS_03_0_00855
Når liget bæres ud, skal der slåes en slat vand efter det, så kan det ikke komme igjen og spøge. jørg. h.
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
For holden. Disse ord skal bæres i 9 dage og siden bramdes: Abratalana. Abratnlan. Abratala. Abratal. Abrata. Abrat. Abra. Abr. Ab. A. H. Næstved.
Falske spillere bæres efter døden på ryggen af fire mænd. f. d., Kalundborg.
Over den dør, ad hvilken man har båret en død ud af huset, skal hænges et gammelt rokkehjul, for vil den døde gå igjen, må han først gå så mange gange rundt om huset, inden han kommer ind, som rokkehjulet har gået rundt. ch. knuth.
Når et lig bæres ud af huset, skal der kastes vand efter det ud af døren, for at det ikke skal gå igjen. Således skete efter en borgmester i Odense. 1. b.
Jeg har en farbroder i Jelling, han så en aften, at der ud af hans dor blev båret fire lig, og i året efter da døde der en mollersvend og en pige, de havde, og så to born. Vinding hojskole.
Kvægsølv på sig båren afværger for frugtsommelighed. P. Hansen.
Min Fader, Lavrs Brygger, har fortalt efter hans Fader, at da han en Aften gik i Toreby Skov, så han nogle Eliefruer komme bærende med et Lig imellem sig. De havde også Lys med, nogle bar Lysene, og nogle bar Liget, og et Øjeblik efter forsvandt det hele. Jørgen Jørgensen Vognsvend, Flintinge.
Har vi kjøbt en hest på markedet, skal vi, før vi rider over vort hjemlige sogneskjel med den, binde den peugepuugen i mannen. Når den nemlig har båret sølv på sig, imens den er kommen over skjellet, vil den ikke kunne forhekses mere. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01099
For at en død ikke skal gå igjen, skal man, når liget er båret ud af huset, hælde det vand, liget har været vasket i, uden for porten eller gangdøren, for det vand kan den døde ikke gå Over. lars Frederiksen.
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
På loftet på Vorgård ligger der et vildsvineskind, og når det bliver taget bort, så kommer der ulykker overgården. Der var en forpagter (han har selv fortalt det), og han tænkte, at det var noget vrøvl, og så tog han det ned. Men samme dag, da folkene var ude i marken, brækkede en karl sit ben derved, at vognen væltede. Da de komhjem, sagdede, at det var...
På en træplade på klokkestativet ved Borris kirke, Fjends h., står: Stå stille, vandringsmand, når du mig hører klinge, betænk, at jeg en gang til graven dig skal ringe. IX XX XXX XL L LX LXX LXXX XC C, en af disse åre du bæres skal til jorde.
Peder Mortensen tjente Lars Ostenfeld i Kvorning for dreng, og så skulde han ligge ved hestene om natten i Volsdal for at flytte dem. Så lå han jo og sov der, men om morgenen var han bleven flyttet og lå ovre i Fortmose med lodderne ud i vandet og sov. Det var, mente han, et spøgelse, der havde båret ham der over. Johan Jensen, Mollerup.
En mand fra Skjærup satte ildersaks på skrifthusloftet. Så en aften kl. 9,:10 kom han hjem fra byen og kom i tanker om, at han skulde ind at se til hans ildersaks. Han stod op på ligbåren og kravlede derfra op på loftet. Men på båren lå forud en håndværksbos, og da han så den store skikkelse komme og kravle op, blev han ræd og sprang ud. Han fortalte om...
Om Jens Harpoth i Ringkjøbihg fortælles jo mange historier. Nogle unge knægte havde en gang båret ham ud i hans sengklæder på gaden om natten. Sådan småspøg kunde han godt lide og blev ikke fornærmet over. Men dem, der var jabrødre og sagde ja og a-men til alt, dem kunde han ikke lide. Thomas Andbæk, Lem.
En mand og en kone i Skallerup var ved at hjælpe hinanden med at tage en kalv fra en ko. Han havde for skik at tage i gjodningen stiltiende tre gange, inden han tog ved, men den skik kjendte konen ikke og spurgte, hvad det skulde betyde, hvorfor han ikke tog ved straks? Sæ sagde han det, da han var fan-dig. I det de nu fik kalven fra koen, skulde hun til...
da.etk.JAT_01_0_01027
Boden og Frøet af den hvide Pæon bæres om Halsen og frier da fra alt Spøgeri og Gjengangeri. Kjelstrup S., Bjærge H. Gmd. Kristian Andersen, Kjertinge.
da.etk.DSnr_05_0_00526
