Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
Eu bonde havde været ude at pløje, og da han tog hjem, skulde han forbi en høj, hvor nogle troldfolk råbte efter ham: Jeg ofrer jomfru Bogie.' Men bonden kastede sin hammel ind til dem og svarede: "Jeg ofrer jomfru Bogie med hammel og med hamle. I det samme kom en lille mand frem og bod ham at drikke af sit guldbæger o. s. v. P. Olsen.
En mand i Børsmose var ridende hjem ad her fra Al af, og da han kom forbi Lille-Jens høj, sagde han: "Jens, kom her ud og skjænk mig!" Så kom han og med en sølvtommel. Det slog manden bag over sig, og så tog det hårene af hesten. Nu red han så stærkt, han kunde, for Jens' var bag efter ham. Han red ind i en rugager, og der kunde Jens ikke komme, så han...
Der skal have ligget en Herregård på Adslev Mark ud efter Bjestrup i Nærheden ved og østen for Højtoft. Kristen Teglbrænder i Adslev fortalte, at han ved at grøfte har fundet Pæle i Jorden på det Sted. Herremanden fra den Gård skal have givet det Alterbæger til Adslev Kirke, som endnu findes der. Adslev S., Hjelmslev H. Jens Murer, Jegsen.
da.etk.DSnr_03_0_00730
Bægeret fra Dagbjærg Dojs. Manden, der red med det, tog det hjem. En gammel Kone kom til Stedet og bad om Husly Juleaften. De bad hende sidde ved Siden af Kakkelovnen. Da de siden hen på Aftenen skjænkede rundt med Bægeret, og bød hende med, smut hun ud af Døren, og væk var hun med Bægeret. Peder Navntoft, Gammelstrup.
Der ligger en stor Sten ude mellem Hagebro og Vedhoved med Aftryk af fem Fingre i. En Mand kom ridende fra Viborg og om ved Dagbjærg Dojs. Da var der Lys der inde, og Bjærgmandens Kone kom ud med et Bæger og vilde give ham at drikke.....hun forfulgte ham til Hagebro.....døde, inden hun kom hjem, og Bjærgmanden begravede hende på Stedet og tog og lagde...
Om Borum-Æceshøj fortælles, at den til højtiderne stod på pæle. Der var fuldt belyst underneden, og man så troldene dandse der inde. En ridende kom en aften der forbi, og så kom der en trold ud og bød ham en drik af et bæger. Han kastede den bag over sig og red med bægeret. Men troldene kom efter ham, og på vejen tabte han det. Han undslap dem, da han...
da.etk.DS_01_0_00770
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
