316 datasets found
Danish Keywords: bæger Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
da.etk.JAH_05_0_00592
Eu bonde havde været ude at pløje, og da han tog hjem, skulde han forbi en høj, hvor nogle troldfolk råbte efter ham: Jeg ofrer jomfru Bogie.' Men bonden kastede sin hammel ind til dem og svarede: "Jeg ofrer jomfru Bogie med hammel og med hamle. • I det samme kom en lille mand frem og bod ham at drikke af sit guldbæger o. s. v. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00822
En mand i Børsmose var ridende hjem ad her fra Al af, og da han kom forbi Lille-Jens høj, sagde han: "Jens, kom her ud og skjænk mig!" Så kom han og med en sølvtommel. Det slog manden bag over sig, og så tog det hårene af hesten. Nu red han så stærkt, han kunde, for Jens' var bag efter ham. Han red ind i en rugager, og der kunde Jens ikke komme, så han...
da.etk.DS_01_0_00540
Der skal have ligget en Herregård på Adslev Mark ud efter Bjestrup i Nærheden ved og østen for Højtoft. Kristen Teglbrænder i Adslev fortalte, at han ved at grøfte har fundet Pæle i Jorden på det Sted. Herremanden fra den Gård skal have givet det Alterbæger til Adslev Kirke, som endnu findes der. Adslev S., Hjelmslev H. Jens Murer, Jegsen.
da.etk.DSnr_03_0_00730
Bægeret fra Dagbjærg Dojs. Manden, der red med det, tog det hjem. En gammel Kone kom til Stedet og bad om Husly Juleaften. De bad hende sidde ved Siden af Kakkelovnen. Da de siden hen på Aftenen skjænkede rundt med Bægeret, og bød hende med, smut hun ud af Døren, og væk var hun med Bægeret. Peder Navntoft, Gammelstrup.
da.etk.DSnr_01_0_00580
Der ligger en stor Sten ude mellem Hagebro og Vedhoved med Aftryk af fem Fingre i. En Mand kom ridende fra Viborg og om ved Dagbjærg Dojs. Da var der Lys der inde, og Bjærgmandens Kone kom ud med et Bæger og vilde give ham at drikke.....hun forfulgte ham til Hagebro.....døde, inden hun kom hjem, og Bjærgmanden begravede hende på Stedet og tog og lagde...
Om Borum-Æceshøj fortælles, at den til højtiderne stod på pæle. Der var fuldt belyst underneden, og man så troldene dandse der inde. En ridende kom en aften der forbi, og så kom der en trold ud og bød ham en drik af et bæger. Han kastede den bag over sig og red med bægeret. Men troldene kom efter ham, og på vejen tabte han det. Han undslap dem, da han...
Pastor Vaupell i Lunde holdt altergang, men glemte at hælde vin i bægeret. Han sagde så: “Dette er . . . men død og pine, der er jo ikke noget i det!” Yed en begravelse sagde han: “Nu skal jeg min salighed have støvlerne på, og så skal jeg op og konfirmere ham”. Lærer Engberg.
I Vindinge i Espe sogn ligger Storc-høj, og der er kalken kommen fra, som bruges i GjfOtteléV Lirke. En mand fra Balteskov red med den fra bjærgfolkene: Folg det jævne og ikke det hårde.- Ku gang kom bjærgmanden så nær, at han med den ene finger rev hestens ene bagsko af. Endelig smed lian bægeret ind pa kri-t< n jord o. s. v. Sadinge skole.
En mand fra Støvring red en aften fra Tvede for at komme hjem. Da han kom til Koldbakken, så han, at hele den store bakke stod på gloende søjler, og en mængde bjærgfolk dandsede der inde. Der kom da en gammel mand hen til ham med et sølvbæger og bod ham en drik. Manden tog bægeret, men hældte drikken ud. Da blev bjærgmanden vred og råbte: "Enten du nu...
Ved Hårlev i nærheden af Kjoge findes en kjæmpehøj. Ud af denne kom en gang en pige og bød en ridende mand en drik o. s. v. Pigen forfulgte ham med stenkast lige til kirken, der var han frelst, og den sidste sten blev siddende i kirkemuren, hvor man endnu ser den med mærket af de fem fingre i. Men bægeret gjemmes på gården, hvor manden havde hjemme. v....
Lige norden for Frisvad ligger en høj, hvor der en gang var bjærgfolk. Den stod en nat på fire pæle, og da kommer der en mand ridende ad en kornråge eller et awnsted, og da han kommer nu forbi og ser, at de har gilde der, så forlanger han, om de vilde give ham noget at drikke. Så kom de også og gav ham noget, men han slog det bag over sig, og det var så...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674