Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der var en Præst og en Mand, der var blevne uenige om et eller andet. Til sidst blev Manden ivrig og påstod, at dersom det ikke var sandt, hvad han sagde, måtte Djævelen flå ham levende, og en Skrædder, som tilfældigvis var til Stede, skulde være Vidne til det. Men det var nu ikke sandt, hvad han sagde, og så skulde altså Fanden have ham. Men for at...
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Der arbejdede en Snedker i en af de største Gårde i Søby, Albøge Sogn, og så skulde han ligge i en Rullestue om Natten. Men så blev han vækket midt om Natten ved et voldsomt Spektakel, og han hørte Rullen gå. Han blev da meget angest og turde ikke en Gang se op. Endelig kastede han dog Øjet derhen, hvor Rullen stod, og da så han en hvid Skikkelse sidde...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
Fra Skavngårds Led til Vindum Kirke skulde være en Mil, og der kunde de gå hele Vejen i Solskinsvejr, uden at Solen kunde skinne på dem. Min Bedstemoder har fortalt det, men det var jo ikke i hendes Tid. Søren Peter Hedegård, Brandstrup, 1910. Vindum S., Middelsom H.
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
Efter Sagnet skal Præstegården i Brandstrup have ligget lige nord for Niels Duelunds Gård. Det er god Jord, og der er endnu Tegn til, at der kan have været Bygninger og Møddingplads, for der er sådan nogle Ujævninger der; men det er jo næsten plovet efter nu. Der skal også have ligget et Par Gårde lidt til Nordøst for Mads Eriksens Gård, og der er nogle...
Vindum Skov gik forhen helt hen til Mogens Tisteds Gård i Stenhusene. Det var en meget stor Gård, og den har tidligere hørt under Vindum Overgård. Derfor er den også tiendefri. Nu er der jo kommet flere Parceller fra den. Niels Mortensen, Brandstrup. Vindum S., Middelsom H.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
I Brandstrup fortælles, at man undertiden hører Howns Jæger komme farende gjennem Luften. Han har mange Hunde med sig af alle Slags både Grævlinghunde og Spidser og Puddeler o. s. v. De gjøer i Munden på hinanden, så man kan høre alle mulige Hundelyd.
Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
Eu bonde havde været ude at pløje, og da han tog hjem, skulde han forbi en høj, hvor nogle troldfolk råbte efter ham: Jeg ofrer jomfru Bogie.' Men bonden kastede sin hammel ind til dem og svarede: "Jeg ofrer jomfru Bogie med hammel og med hamle. I det samme kom en lille mand frem og bod ham at drikke af sit guldbæger o. s. v. P. Olsen.
En mand i Børsmose var ridende hjem ad her fra Al af, og da han kom forbi Lille-Jens høj, sagde han: "Jens, kom her ud og skjænk mig!" Så kom han og med en sølvtommel. Det slog manden bag over sig, og så tog det hårene af hesten. Nu red han så stærkt, han kunde, for Jens' var bag efter ham. Han red ind i en rugager, og der kunde Jens ikke komme, så han...
Der skal have ligget en Herregård på Adslev Mark ud efter Bjestrup i Nærheden ved og østen for Højtoft. Kristen Teglbrænder i Adslev fortalte, at han ved at grøfte har fundet Pæle i Jorden på det Sted. Herremanden fra den Gård skal have givet det Alterbæger til Adslev Kirke, som endnu findes der. Adslev S., Hjelmslev H. Jens Murer, Jegsen.
da.etk.DSnr_03_0_00730
Bægeret fra Dagbjærg Dojs. Manden, der red med det, tog det hjem. En gammel Kone kom til Stedet og bad om Husly Juleaften. De bad hende sidde ved Siden af Kakkelovnen. Da de siden hen på Aftenen skjænkede rundt med Bægeret, og bød hende med, smut hun ud af Døren, og væk var hun med Bægeret. Peder Navntoft, Gammelstrup.
Der ligger en stor Sten ude mellem Hagebro og Vedhoved med Aftryk af fem Fingre i. En Mand kom ridende fra Viborg og om ved Dagbjærg Dojs. Da var der Lys der inde, og Bjærgmandens Kone kom ud med et Bæger og vilde give ham at drikke.....hun forfulgte ham til Hagebro.....døde, inden hun kom hjem, og Bjærgmanden begravede hende på Stedet og tog og lagde...
Om Borum-Æceshøj fortælles, at den til højtiderne stod på pæle. Der var fuldt belyst underneden, og man så troldene dandse der inde. En ridende kom en aften der forbi, og så kom der en trold ud og bød ham en drik af et bæger. Han kastede den bag over sig og red med bægeret. Men troldene kom efter ham, og på vejen tabte han det. Han undslap dem, da han...
da.etk.DS_01_0_00770
Pastor Vaupell i Lunde holdt altergang, men glemte at hælde vin i bægeret. Han sagde så: Dette er . . . men død og pine, der er jo ikke noget i det! Yed en begravelse sagde han: Nu skal jeg min salighed have støvlerne på, og så skal jeg op og konfirmere ham. Lærer Engberg.
