En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" ...
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
Den, der ser mange blus Voldborg aften og bar burfro pået den aften, vil avle meget hør den sommer. Tårop,
Der er blevet sagt, at det var et underligt folkefærd i Mønsted og Dagbjærg, for andre steder tog man til ægte og avlede børn, men der avlede man børn og tog til ægte. Det har måske været slemt nok dermed forhen, men sådan er det ikke nu.
Når ugifte piger doer, siger man for spøg, at det bliver deres lod i den anden verden at ride på en blind buk. Th. Leth.
Just Snuffelborg, der boede op til Kås mark, bagte brød af lyngbrum. Konen på Kås vilde vise sine folk, at de fik godt brod, og så fik hun fat i noget af Justes brod og kom ned og viste os. A tjente der som pige og sá det, Det smadrede lige ml fra hinanden, og vi kunde så tydelig se lyngblomsterne i det, Else Kristensdatter, Jegind.
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
De var sa fattige her i byen, den gang sandflugten havde odt deres marker, at de brugte halmskagler, Sa lavede de kridegrave og brugte kridet til at fore på heden norden for, og da kom de til tit avle noget der. Det er nu noget af det bedste jord til byen. Niels Vig, ø.-Vandet.
Her avles aldrig boghvede, og bar aldrig gjort det. Før avledes der mange kartofler, og de blev solgt til at lave brændevin af. men nu har vi kun til eget brug. Som barn kan a huske, de brændte brændevin til min farbroders. Før avledes også forarsrug. Ane Jensdatter, Jegind.
På Rakkertoften la i gammel tid rakkerens hus. Benene af de døde dyr blev smidt i Rakkertoften. Der er her fundet en masse ben, som er blevne solgte, og der avles altid godt korn på det sted. R. p. Randløv. Tåning.
Når Basilisken ser på et Menneske, så styrter dette. Den avles i en Mjødtønde, og når man så tager Spundset af og jager et Spejl for, så den ser sig selv, så styrter den. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
Når de i en Vrøvl finder et af de Æg, de kalder Kokæg, og tager det og graver ned i Staldmøngen, avles der en Nisse efter. Ørum v. Viborg.
Der kom i gammel tid en lille båd i land for Børsmose, og i den var to Negere. Den eue blev gift og bosiddende her i Børsmose, og de avlede jo børn. Den anden blev bosiddende i Hoved, men havde iugenbørn. Derfra skal de mørke folk nedstamme, der endnu er i Børsmose. De er så mørke af hud og hår, og der er ingen andre steder af dem. Kristen Olesen, Ål.
da.etk.DS_04_0_01639
I mjødtønderne kan der avles nogle store dyr, der ordentlig kan slå mod siderne, så det kan skvalpe inden i tønderne. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
I Skallerup findes to mænd, som anses for at være af troldæt, hvilket de også røber ved deres legemsdannelse. En af deres forfædre skal have avlet et barn, med en troldpige, og det er kjendeligt endnu. n. L.
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
Da den gale Jessen havde sendt den første karl til Århus, sendte han bag efter den anden med en anden hest, for at savbladet kunde fåes hurtigere. De skulde så til at save igjen; men det var lige nær, og de måtte atter til at slibe. Endelig måtte de give fortabt. En dag gik Niels og harvede på brakjorden. Præsten havde bedt ham, at han ikke måtte vige...
