Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
En mand fra Hornelund var kjorende til Angel med jydepotter. Han havde pakket dem ned i sener, og da de så dem, sagde de, at når han kunde avle sådan nogle på hans mark, så behovede han ikke at kjøre med potter. Den samme mand kjorte til Kolding med et læs potter for at få en tønde rug for det. Læsset kostede 4 gamle dalere, og det kostede en tonde rug...
Min bedstemoders fader, Lavst Krænsen, var opfedt på Randrup Søndermark i en af de 4 gårde, der blev nedlagt, da herregården blev oprettet. Han kom til at bo i Vesterby, sådan kaldes de tre vesterste gårde i Vinkel by. Men da Odsgård blev nedlagt som herregård og gjort til to bøndergårde, kom han til at bo i én af dem. Så blev han skoleholder. Han...
I min barndom fik de ikke brød den halve tid, for de avlede så lidt rug. A gik en dag og bed på et stykke ene brød. Så kom Niels Mortensen fra SkjellerupNygårde til mig og sagde: "Hvordan smager det?" "Det smager godt", svarer a, "når en er sulten". "Ja, det er sandt, nu har a ikke smagt brød de sidste 14 dage nærere end i går, a var henne at plove...
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
I Svansø i Sønderjylland var der en Mark (vistnok i Dænischenhagen Sogn), hvorpå der godt kunde avles Korn, men når den lå hen i Græsmark, kunde ingen Kreaturer stilles derpå om Natten. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde gå til; men så havde han to Karle, og de kom i Tanker om tilligemed ham at gå ud og sidde Vagt ved Kreaturerne om Aftenen for...
I Knakkergård bryggede de Gammeltøl. Ellers plejer de kun at have tre-Års Øl, men i den Gård havde de syv-Års Øl. De havde navnlig én Tønde, der blev så gammel. Det var min Moders Skik at bruge en Tønde Malt til en Tønde 01, og så puttede hun to friske Æg med Skallen på i sådan en Tønde foruden andet Krydderi. Der var jo også kommet Æg i den Tønde, og...
De Nisser ved Lars Peters var i Katteskikkelse og rendte med Posen under Halen, og dem havde de Korn i. Tjenestefolkene kunde aldrig have Ro for de Nisser, der var sådant Spektakkel oppe på Loftet oven over, hvor de lå. Der var en, der kom forbi, da de rendte derind, og så slog han efter dem, men blev da lige kylt over Hegnet ind i Marken ved Siden af....
Om Angelens mose oppe vester på i Jylland fortælles, at en dansk prins blev forvist hjemme fra og drog til England, og der giftede han sig med kongens datter og arvede riget. Med hende avlede han en prins, som med en stor krigsmagt sejlede til Danmark for at bemægtige sig sit fædrenerige, der nu var kommet i fremmede hænder. Han landede syd for Bovbjærg...
I Skjoldborg i Tg havde de lavet gammel-ol. Men da de skulde til at tappe af tønden, var der ikke 61, men noget, der brumlede. Så kjorte de tønden ned i nogle bakker et stykke fra fjordbakkerne og grov den ned der. Det dyr, der var avlet i den tønde, skal vokse der og bryde ud og være så ualmindelig stort, når det kommer ud af fjordbakkerne, at det vil...
På Koed mark ligger en stor og flad sten med nogle underlige fordybninger, som ser ud til at være fremkommne derved, at en mand havde sat sig på den, og stenen så havde givet efter. Den kaldes Hvilestenen. Et år var der avlet meget lidt på Ryomgård, medens man på nabogården Vedo havde haft en rig host. En nisse, der var hjemmehørende på Ryomgård, tog del...
Den historie, a nu skal fortælle, er en virkelig tildragelse, det er sandenfå sikkert, for min broder hans søn blev gift med den smed hans datter, som det fortælles om. De sagde, at den smed.hans kone lå i med bjærgfolkene. Det var på Hjælm hede han boede, og osten for Hjælm molle var de høje, æ Grimme bakker-høje, som bjærgfolkene var i. Men a tykkes,...
På Jens Jensens mark i Skaftelev ved Slagelse ligger tre høje, to lange og en rund. I den runde skal der have boet en trold, som hed Brun, og han var ejer af den og et stykke jord, som ligger imellem højene. I gamle dage blev dette stykke jord aldrig dyrket, fordi man troede, at det tilhørte trolden. Nu kom der endelig en mand, som vilde dyrke det op,...
Der var en musikanter, der gik omkring og vilde prove andre musikantere, for den slags folk har god lyst nok til at spille hverandre ned. Så kommer han til en by, hvor der gik rygter af at være så villele en musikanter, og han får godt nok huset opspurgt. Da han kommer nu ind, beder han goddag. Hor, siger han, du er jo musikanter. Ja. A er...
I Ikast er der et sted ved Gjellerup sogneskjel, som hedder Albuekrog, og i Bording tæt ved Kragelund sogneskjel er der et sted af samme navn. Begge steder har det i gamle dage spøgt en del, så folk ikke var for at færdes der ved aftenstid. Ved broen, som fører over åen mellem Tulstrup og Ikast, har der heller ikke været rart at komme ved midnatstid, der...
da.etk.DS_05_0_02038
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
1825 så vi slet ikke vand her i byen. Men 1839 var det så svært, som det var. Da var det fjorden, der var for hård. Nu er der ingen fare for fjorden, men værre med havet, der er os så nær. Det er altid værst om efteråret. 1839 havde vi bådene liggende udenfor dørene. I de sønderste steder i byen gik vandet til vinduerne. Her i vort hus gik det ikke ind....
Hav a om sommeren tjente som hjordedreng i den gård i Kolind, skulde a derhen nogle dage før jul og hjælpe dem at ryste hø og halm til kreaturerne. De havde skarpe jorder og avlede megen rug og hvede, men desuden var der en betydelig hoavl, vist et par hundrede læs, og hovederne fik da ikke andet foder end rughalm og hø sammenrystet. Så skulde a spise...
