109 datasets found
Danish Keywords: avle Place of Narration: Jerup Frederikshavn
I Vintønder, hvori der har været gjemt Vin i lang Tid, avles der et Dyr, som ligner et Firben, og dette kaldes en Basilisk. Adslev. Mikkel Sørensen.
da.etk.DSnr_02_E_00102
Bier avles ej af en død okse, som der siges, at af en død hest skulde der komme hvamse, af et dødt menueske slanger. Lige slags fødes af lige slags. De vulgi.
da.etk.DS_07_0_01247
Udi 1766 fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 læs til at gjode noget opbrudt hede og nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter til bæsterne. Et års tid derefter lod jeg med stor bekostning kaste lim ved Esbæk bæk, som var bedre end forrige lim.
Min bedstemoder sagde.'at Når hun kunde avle tredive td. byg i denher gård, var hun lykkelig. Nu avler vi firs traver, og så var der endda grund til, at de kunde avle mere byg den gang end nu, for de såede altid gammelbyg (o: grønlandsbyg), men der er jo dyrket meget op siden. Hele strøget nord for Borum var hede. og nord for byen her var også stor hede...
Udi dette år fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 la*s til at gjode noget opbrudt hede ug nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter. Næsten hver mand i begge sogner i en del åringer har ladet kastet lim til jordens gjødning. og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at...
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Der er nogle Dyr, de kalder Åmer, de avles i Jorden og kan blæse Gift en Alen fra dem. Min højre Hånd har været åmeblæst, og Armen var nær gået af, men så kom a til Kloge-Birte i Dronninglund, hun kurerede mig. Giften blev bunden ud, idet Armen blev svøbt fra oven af og ned ad. A var jo kommen for nær til Dyret og havde nær blødt ihjel, da det slog mig....
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
da.etk.JAT_03_0_00221
Skinner solen Kyndelmisse dag, da avles der kun lidt hø det kommende år; er det derimod regn, storm eller sne. bliver det et godt år. K. Andersen, Kjertinge.
da.etk.JAT_01_0_00615
Der var en mand, det var sådan en sær kunstig træjring i æ snak. Så en gang havde de fået en ny præst i den by, og ham kom han til en dag. Så spørger præsten ham om, hvad han hed. Ja, han hed Knud. Hvor stor hans gård var? „Ja, den er da så stor, te a kan magelig vende en vogn i den med heste for." — „Nej, det er ikke sådan, jeg mener," siger præsten,...
da.etk.JAH_06_0_00130
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
da.etk.JAH_03_0_00334
Når Søren Mikkelsen i Almtoft avlede ti traver rug, havde han en forfærdelig god rugavl. Lige sådan en ti traver byg. Nu avles der vel 60 traver rug. Når plovdrengen kom til forkastet, hed det gjærne: “Hvi vender du ikke bæsterne, din forbandede dreng, vi får jo ploven spoleret.” Der groede nemlig så mange hårkamper, og der, hvor de groer, er i grunden...
da.etk.JAH_01_0_00116
Det var to mænd fra Assing, der forst begyndte at svie heden af og dyrke den, og det var så grysseligt. som de avlede, især rug. De såede rug hvert andet år og gjær (o: spærgel) hvert andet. Folk kom langvejs fra for at se på deres avl. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
da.etk.JAH_01_0_00104
Heksene kunde trække kornet af marken, sådan te der kunde ikke avles. Den gamle Anders Savmandsgård kunde kjende råd for det. De skulde tage eu håndfuld byg og en håndfuld havre og lægge under en fure i deu mands mark, som de troede var deres skademand. Sådan skulde der lægges flere steder i marken en håndfuld hist og her, så kunde heksene ikke tage...
da.etk.DS_07_0_00629
Inde i en stor sal i vånningshuset på Ostergård går der to revner fra loft og til gulv, og på det sted skal en gang en pige være bleven indmuret, for det hun har avlet børn med en hund. For nogle år siden skal der være blevet fundet nogle papirer, hvori manden syntes der var hentydning til den begivenhed, men de blev snart ødelagte af rotter og mus....
Findes også en skov, kaldes Hessebjærge skov, hvilken en adelsmand ved navn Hr. Temme havde ejet. Han havde en hyrde ved navn Niels, han lå i bnleri med hr. Temmes frue, som hed Mette, og avlede mange børn i horeri med hende, og der han en gang sad og legte på sit horn om samme ulejlighed på sangvis, holdt herremanden uforvarendes og hørte derpå, hvorfor...
da.etk.DS_04_0_00493
Der var en gang en dansk konge, der ved et besøg i Kastrup, Vejlby sogn, avlede en søn, som korn til at hedde Svend, og han blev siden konge under navn af Svend Tveskjwg. Der formodes, al levningerne af røverkulen i Bàring skov er ruiner af en borg, hvor Palnatokc har boet, og at det var pæ et besøg hos ham, at Harald Blåtand havde aflagt sit besøg i...
da.etk.DS_04_0_00103
For Kristendommen kom, avlede bjærgfolkene bom med menneskene, og de var halv mennesker og halv trolde. Men indbyrdes kunde de ikke avle. Nu, siden bornene bliver dobt og konfirmerede, dør de ud. Noget skidt har der vel været, tror a nok. Det samme var tilfældet med kjærfolk og eliefolk, men de var værre at komme i med, for bjærgfolkene kunde én endda...
I denne (Persker) sogn ere adskillige høje, iblandt hvilke en kaldes Faldhøj, og siges der udi at være bjærgtrolde. Lever endnu en pige ved navn Karine, som haver været i højen og avlet med bjærgtrolden otte børn, hvilken sagde sig at gå med hvert barn i ni uger, og havde hun hvert barn en måned, før hun (atter) blev frugtsommelig.
da.etk.DS_01_0_00927
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
da.etk.JAT_04_0_00147