En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
Der var nisser på Torlundgård og Lindbjcerg i Olgod, og begge steder havde de stakke ude. Så kom nissen fra Torlund og stak hovedet ind under en stak, men der lå den anden nisse og sov oppe i, og han mærkede det ikke, inden de kom til Torlund. Da vågnede han, og så stod der en kamp, der varede til dag. Men stakken blev stående. Niels Tran bjærg, Tirstrup.
To karle var blevne ens om at grave i eu høj, og så skulde de dele, hvad de fandt. Det skulde jo være tiende, og de havde en dreng med dem. Så kom de også til en kjedel og fik den op og skulde til gang med den, og drengen bar jo med. Så tykte de, der var noget ligesom en mus, der rendte runden om på æ kjedelsbred og sagde: "Gi sink, gi sink!* Men de blev...
Det var, ilav Mads Rost gik i skole henne i Lyne, og de havde frihed om middagen, da så de et stod henne på en høj en jomfru, der dandsede i et bitte stumpet skjørt, og det tiriede runden om. Så var der en 3, 4 drenge, der bad læreren om at få lov til at gå op på højen for at se, hvad det var, og det fik de også lov til. Da de kommer nu nær til den...
Når børnene løb runden om den høj på Snorup mark tolv gange og sagde: "Bjærgmand, bjærgmand Binnd ! er du herinnd, så skal Fanden føre dig ud med tolv jegepinnd, tre æfor, og tre æbag, og tre ved hver side," da gav det et skrald inde i liøjen, og så slog han hans kiste i låse. Det var helt sikkert. Niels Tranbjærg, Tistrup.
Min oldemoder fortalte, at der var en bjærgmand i en lille høj på Mads Jørgensens mark i Snonip, og en dag, da hjorderne sad ved den ene side af højen og spiste deres meldmad, da horte de omme på den anden side af højen en småpikken, og da de gik derom, så de, at en ko, som var fæstet der, var bleven flyttet et lille stykke. Tøjrhælen var rykket op og...
Der er blevet sagt, at det var et underligt folkefærd i Mønsted og Dagbjærg, for andre steder tog man til ægte og avlede børn, men der avlede man børn og tog til ægte. Det har måske været slemt nok dermed forhen, men sådan er det ikke nu.
Når ugifte piger doer, siger man for spøg, at det bliver deres lod i den anden verden at ride på en blind buk. Th. Leth.
Just Snuffelborg, der boede op til Kås mark, bagte brød af lyngbrum. Konen på Kås vilde vise sine folk, at de fik godt brod, og så fik hun fat i noget af Justes brod og kom ned og viste os. A tjente der som pige og sá det, Det smadrede lige ml fra hinanden, og vi kunde så tydelig se lyngblomsterne i det, Else Kristensdatter, Jegind.
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
De var sa fattige her i byen, den gang sandflugten havde odt deres marker, at de brugte halmskagler, Sa lavede de kridegrave og brugte kridet til at fore på heden norden for, og da kom de til tit avle noget der. Det er nu noget af det bedste jord til byen. Niels Vig, ø.-Vandet.
Her avles aldrig boghvede, og bar aldrig gjort det. Før avledes der mange kartofler, og de blev solgt til at lave brændevin af. men nu har vi kun til eget brug. Som barn kan a huske, de brændte brændevin til min farbroders. Før avledes også forarsrug. Ane Jensdatter, Jegind.
På Rakkertoften la i gammel tid rakkerens hus. Benene af de døde dyr blev smidt i Rakkertoften. Der er her fundet en masse ben, som er blevne solgte, og der avles altid godt korn på det sted. R. p. Randløv. Tåning.
Når Basilisken ser på et Menneske, så styrter dette. Den avles i en Mjødtønde, og når man så tager Spundset af og jager et Spejl for, så den ser sig selv, så styrter den. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
Når de i en Vrøvl finder et af de Æg, de kalder Kokæg, og tager det og graver ned i Staldmøngen, avles der en Nisse efter. Ørum v. Viborg.
Der kom i gammel tid en lille båd i land for Børsmose, og i den var to Negere. Den eue blev gift og bosiddende her i Børsmose, og de avlede jo børn. Den anden blev bosiddende i Hoved, men havde iugenbørn. Derfra skal de mørke folk nedstamme, der endnu er i Børsmose. De er så mørke af hud og hår, og der er ingen andre steder af dem. Kristen Olesen, Ål.
da.etk.DS_04_0_01639
I mjødtønderne kan der avles nogle store dyr, der ordentlig kan slå mod siderne, så det kan skvalpe inden i tønderne. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
I Skallerup findes to mænd, som anses for at være af troldæt, hvilket de også røber ved deres legemsdannelse. En af deres forfædre skal have avlet et barn, med en troldpige, og det er kjendeligt endnu. n. L.
