Sagnet går, at den store marmortavle, der står i begravelsen ved Voer kirke til minde over fru Ingeborg og Otto Banner, oprindelig var bestilt som altertavle, men så var den for stor. Prækestolen stod før lige midt i brigsdøren, og der gik et bræt med billeder på fra den ene side af kirken til den anden. Det var månederne, der var aftegnede med symbolske...
Peder Willemoes havde en søster, som i 1807 blev gift med en velstående mand i Kjobenhavn ved navn Becker, der havde været besidder af en storre landejendom i Sjælland. Willemoes havde foræret sin søster et smukt taffeluhr i brudegave. Den dag, da kampen stod ved Sjællands odde, sad ægteparret om eftermiddagen i sin stue. Klokken halv fire begyndte det...
Min fader var soldat i ni år og lå der oppe på Falster som rytter. Så havde han sand våd tilfælles med en anden der, og de gik og fiskede om natten. Ligesom de gik og fiskede der ved det sted, hvor spøgeriet (Marri-pytten) vandrede, så kommer der en store ting i deres våd, ligesom det kunde have været en kalv eller et ungnød. De var nær aldrig at have...
1411......"Ja, naboer og slægtninge véd jeg jo nok kommer der, men dem kjender jeg de fleste af, der kommer vel også nogen af de store." - "Ja, det tror jeg nok, der kommer da for det forste en provst og to præster." - "Fy for skam, de karle er just ikke mine venner, for de tænker mest på at spise og drikke og taler vel ikke til mig i sådant et lag. Hvem...
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
Vest for Vennebjærg Kirke ligger en Høj, der kaldes Klankshøjen, og ved den er den Mærkelighed, at der omtrent i Toppen findes et Væld, og der har også været en Kilde, som var til Lægedom for mange i flere År, indtil en Gårdejer i Dal vaskede en skabet Stud i den, og så tabte den sin Kraft. I ældre Tid boede i Vennebjærg en Præst, som hed Hr. Søren, det...
Petrea Hutmann i Daler sad en Torsdag Eftermiddag i Avgust 1900 i Dagligstuen og syede, og Dørene stod åbne ud til Forstuen og til det frie. Lige med ét ser hun en sortklædt Mand stå lige ved Døren, og han havde en sort Krave på, men i samme Øjeblik var han forsvunden. Hun blev helt forskrækket, og da Gårdejer Jens Feddersen få Minutter efter trådte ind,...
Det var i Torstedlund Skov, eller hvor det var, der var en Lindorm kommen ind i deres Sovekammer til Skovriderens. Vuggen stod på Gulvet, og der lå et lille Barn i den, og Jagthunden var også derinde. Så træffer Skovrideren at komme derind i det samme, og han ser Vuggen stå på den avet Kant og vende Bunden i Vejret, og tilmed ser han, Hunden er så bløje...
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
I et af de tre krigsår i midten af århundredet skulde ungkarl Peder Jørgensen af Dellerup i Måbjærg kjøre fra Favsing hjem til Dellerup en aften silde, så det blev langt ud på natten, inden han kom hjem, og da var både han og hestene skidt farne. Disse var hvide af skum og stod og skabte sig gale med øjnene, alt imedens de* rystede på hvert led, som...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
Præstens kone i Haslum døde, og så skulde hun jo sættes ind i kirken om natten før hun skulde begraves, sådan var det skik den gang. Men så listede degnen sig derind med hans lygte, for han vilde stjæle en guldring, hun havde på hendes lillefinger; men han kunde ikke få den af hende, og derfor tog han hans kniv og vilde skjære fingeren af med. Så kom hun...
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
