Den Karl fra Trolleborg-Kanten, som jeg tjente sammen med, han fortalte mig også, at han som Dreng havde fået en stor Byld i Nakken, og så var han et Ærende henne ved den kloge Kone, som boede i Nærheden. Hun sagde så til ham: »Hvad er det for en Byld, du har der min lille Dreng, lad mig se den.« Hun tog så fat på den og klemte, og samtidig læste hun. Da...
Når man har trukket sine Strømper avet på Nytårsmorgen, behover man ikke at frygte for Sygdom det kommende År. Søren Nielsen, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.).
Når man har Ligiorne, så skal man tage en Stoppenål og kjøre rundt om en af dem tre Gange, idet man siger: »A hår ot' Ligtorne, syv, sejs, fem, fiir, trej, tow, jen, slet ingen«. Der skal kjøres avet om, og der må ikke kjøres om mere end tre Gange. Man må ikke siden se til dem, for så hjælper det ikke. J. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.).
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
"av a tjente på Lindinggård i Torstrup, så a et spøgelse. De havde en gang langs gjennem huset, og den var der mange døre på, men da også én op ad loftet. Ved den var der altid sådant et sært fusleri og slæben, og nogle gange troede vi, det var manden, der kom, han kom gjærne med et par tøfler på, når han kom inde fra. Men når vi så efter, var der aldrig...
En gårdmand i rigtig gamle dage på Nørre-Sletten døde og blev begravet. Da folkene, som havde været med at følge, kom hjem til gården og skulde spise, sad den døde mand og red på tagrygningen. Så måtte de have kisten gravet op og have ham lagt deri igjen og båret op på kirkegården. Men det hjalp ikke noget, for da de kom tilbage til gården, sad han godt...
Det var en gang, min fader og min faster Else her i Møltrup var gået ud og skulde lede om nogle kalve. Der var et treskjel, de kom til, og så vidste de ikke andet, end de kom til kalvene, men da de så nærmere til, var det en stor hvid, hovedløs stud. Else blev så bange, at hun faldt på knæ, og han sagde: "Jag til at læse din herrens bøn, så vender a min...
Vorter sættes væk ved, at man tæller dem avet om på hånden og tager en ært for hver vorte og kaster stiltiende i en brønd. E. T. K.
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Henne i Lem var en kjæmpe, der var lige så høj som kirketårnet, når han sad på hans knæ, og så kunde hans ben nå ned til Nørre-Lem skole. En gang han sad i den stilling, kjørte der en vogn over hans ben. "Av," sagde han, "der var en loppe, der stak mig." Han var bleven noget uvenner med en kjæmpe ovre på Mors, og så vilde han drille den kjæmpe med, at...
To piger på Skovgård gik avet om en nytårsaften med hver en skål vand og et håndklæde, og da de kom i stuen, så de en mørk skygge, som rørte vandet. Kirstens vand blev blodrodt, og der kom blodpletter på heades håndklæde, men Trines vaud og håndklæde blev uforandret. Trine gik det så rigtig godt, men Kirsten gik det meget dårlig; hendes mand skar sig...
Vi havde en karl, og han havde været murstensstryger tillige med en anden karl ved Randrup teglværk. Der kom tit noget efter ham, og han kunde ligge og puste og stonne, og når han lå forinden i sengen, så kom det over den anden karl. Han kunde godt høre, når det kom fuslende. Når han havde vendt hans træsko med næsen ind til sengen, kom det ind af siden...
På Skalmstrup mark, hvor der står en busk, sad en pige og syede på en skjorte. Hun kunde ikke huske, hvordan ærmet skulde vendes, da hun skulde sy det i, men så horte hun en rost nede fra jorden, som råbte : " Ærmet ret, skjorten avet". Sofie Lund.
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
Et par mænd, hvoraf den ene var fra Nørre-Farup, og den anden fra Vilslev, handlede sammen. Så kom de kjørende oppe fra Husum marked og vilde ned ad Jylland. Da kommer der en pige til dem og spørger, om hun ikke kan komme op at kjore. Jo, dersom hun vilde tage lejligheden, som den var. De havde et brændevinsanker bagi, der skulde smugles over, og det sad...
For nogle år siden, da betjentene foer omkring og snagede efter brændevinstøj, havde de bestemt at ville ligge i Skivum kro om natten. Men Skivumboerne havde fået nys om det, og så blev der nogle udsendt for at mode dom og vise dem gal vei. De andre rottede sig sammen og lagde sig nede i hulvejen, der lober lige forbi Ottebakken. Da nu betjentene kom, av...
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
