Når der skal bygges et nyt hus, skib eller andet træarbejde, som længe skal stå, må det observeres, om der efter det forste oksehug flyver ild efter, ti så rådner det ikke af alder, men lægges i aske ved vanheld. 23 ug 24. .1. B.
Er der andre ting stjålne, tager man ligeledes i tyvens navn et nygjort hønseæg og lægger i glødende aske. Så snart tyven er kommen, slår man ægget itu. Jørg. H.
Ved Askov i et lille skovhoved, der kaldes Trædhoved, har gået spøgeri. Der var en landmåler på Skodborghus, han hed Hans Gunderup, og han var ved at måle jorden op imellem Vejen og Askov, og der gjorde han uret og lod noget af Vejen sogn gå ind til Aske (Askov). Så gik det og råbte - man kunde høre det om aftenen -? at han kunde gjøre ret og skjel imeld...
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
Syd for Tømmerbij ligger Sa.llingshøj, hvor en general eller stor ridder ved navn Salling skal ligge begravet. I en anden lille høj, der nu or sløjfet, men lå lige nordvest for, ligger hans hest begravet med sine fire guldsko. Han selv ligger med 17 pund guld på sig. P. A. Møller, Tømmerby. For nogle år siden udgrove.-s den store høj, og man fandt, nogle...
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
De gamle sagde altid: Gudsfred! og så blev delsvaret: Tak! Samsø. ,
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Krøl-Frederik havde et prægtig krøllet hår, SkallcMathias var en vild slog og meget øvet i at uddele skaller. Pukkel-Johan var en pukkelrygget kreaturhandler. Hans efternavn er Jensen. Fane-Jens havde navn efter sin fødeby. Navn J. Jensen. Jordemoder-Anders var gift med en jordemoder. Navn A. Sørensen. Bødker-Utæfs varer kunde ikke bolde vand. Mikkel...
