En mand kjøbte skråtobak, og da han havde tygget det, tørrede ban de brugte skråer på kakkelovnen, men asken brugte konen til snus. Chr. Weiss.
Brænder der hul midt på en torv i skorstenen, vil snart én do. Det samme, hvis der i asken viser sig en form som en fod. P. K. M., M. Møller.
I Lunde By var der kun 4 Køer efter Pesten. De gav dem Aske af brændt Ærtehalm ind, og det hjalp. Lunde S., Lunde H. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark, N.-Nærå.
Almuen mener, at den Aske, som findes i Gravurnerne, kan forvandles til Penge. (Nikolaj Christensen.)
Jeg døber dig i vand, til du bliver en and. Jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig i aske, til du bliver en taske. Falster. J. Kamp.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
Hvis du begjærer at vide noget i din fremtid, da skal du tage et orneskind, brænde det til aske og tage det i din højre hånd, når du går til sin sengs. Hvad du så drømmer. går i opfyldelse. Kristian Andersen, Kjcrtinge.
da.etk.JAT_03_0_01390
En, der er kommen ud at tjene, må ikke gå hjem på besog den forste sondag efter (efter andre do tre forste sondage), for så render han af tjenesten. P. Jensen.
Når man tager bons eller gjæs ind i stuen og lader dem skrabe lidt i asken, går de ikke bort fra gården. Lars Jørg. Duelund, Lakkendrup.
Hvide-tirsdag kaldes den første skoledreng, der går ind ad døren, Hvidekok, og første pige kaldes Hvidehøne. Aske-onsdag skal den første, der kommer i skolen,, bære asken ud. E. T. K.
I Orinderslev bagte de rognkager i asken, de fangede så mange fisk. E. T. Kristensen.
Gamle Jens Jensen i Hemmeshøj påstod, at der brænder lys over nedgravede ting; han så en gang et lys brænde nede bag i sin have, og da han om morgenen grov på stedet, fandt han en lerkrukke med aske i. chr. r.
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00920
Den gang brændte de så meget kul og solgte både dem og træasken til Ålborg. Kræn Hyldgård fik en gang 24 skilling for skjæppen. Da han kom hjem, sagde en nabo: "Hvor meget fik du?" "A, a fik missæl ikke mere end 24 skilling". Ja, det var alt for lidt, han fik to mark. "Så måtte du missæl være tilfreds, bro'r, at det var aske alt det du havde". Det var...
Aske-onsdag vil en del hverken vende (tænde?) eller brænde lys, ti de siger, at hvo den dag eller aften brænder lys, skal det år imod sin vilje ofte tænde og brænde lys. J. Bircherod.
For 57 år siden så a en grydekakkel i et hus ved Funder kirke; men den stod neden under en aben skorsten, som dem, de endnu har i By. Der fyredes inde i stuen, og der faldt af og til gløder ud og aske, som hornene lå og pjaskede i, og sved så deres klæder på gløderne. Mikkel Skrædder. Almtort.
Det har været tro, åt gjengangere alene kunde komme op i et ildsted, og derfor brugte de, når de tog gryden af ilden, at stryge asken ud over stedet, så kunde de ikke komme op. kristian bystrup, morum.
da.etk.DS_05_0_00934
I Hune var en høj, hvori fandtes en hel mængde potter med aske og ben. De stod i en stue, opfort af store kampesten, og inde i stuen stod store sten med indskrifter i et fremmed sprog. En kone, der tog én af potterne bjem, blev syg og lå i sengen i mange år til straf. Nik. Chr.
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00118
