En gammelmand heri Knebel varen gang ude på marken at hente et læs ærter. Da de kjørte lige på den jævne jord, smækkede vognen om og væltede, uden at de kunde se den fjærneste grund til det. De tog så en anden vogn og fik læsset på, hvad der var tabt, og så rejste de vognen med den klat, der endnu lå i den. Da de nu skulde til kjøren med ærterne igjen,...
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster stod i pagt med den Onde. Han kunde færdes på to steder på én gang, og når pigerne troede ham langt borte og gjorde sig til gode med fløde, stod han pludselig hos dem og sagde: »I flyder (o: skummer) i jer mund og kjærner i jer r . . « p. Chr. Chr., Knebel.
I Rybjærg boede en mand, der hed Volmer. Da han en aften var ude at kjøre, blev han af noget djævelskab trukket af vognen og ud, så langt tommen nåede. Men den holdt han ved, ti han havde en fornemmelse af, at hvis han slap, var alt ude. Hans store hund hjemme mærkede imidlertid uråd, og først da den kom ham til hjælp, slap han, men var da meget...
da.etk.DS_05_0_01996
Pastor Jæger mente selv at have oplevet adskilligt. Mens han boede i Kjøbenhavn, var således hans vindue sprunget op tre gange, skjøndt han satte krogene forsvarlig på, og da han noget uhyggelig til mode vilde gjennem en lang gang forføje sig til sit soveværelse, stod der ved enden af gangen en skikkelse. Idet han nu troede, det var en af hans...
Iver Krogsgård i Rydbjærg døde omtrent 1800, og han gik igjen. Hans enke bad provst Stjernholm om hjælp, men han svarede, aj han nu var for gammel dertil, og henviste til pastor Kragh i Junget, der var i ry for sin manen. Man lagde snart mærke til, at der i Krogsgårds grav var en hulning langt ned, og der gik han op, sagde man. En nat, da C. Valdemarsen...
En mand, der havde skåret mønnetørv på en andens jord, så man efter døden sidde på huset om natten for at lægge dem på. Da hans søn var kommen i trætte med sin nabo, og denne ikke kunde stå sig på anden måde, bemærkede han : "Pas du på, du ikke kommer til at ride på en husende som din fader. Da sonnen hørte dette, blev han tavs. Det virkede altså....
Der har i sin tid været en præst i Hjerk, der kunde mane, men han var en gang kommen galt fra det. Det var Kjen Pæjesder fra Vium, han var kommen i lag med, og hun slog bogen fra ham to gange. Han duede ikke til noget siden den tid, faldt helt sammen og kunde sidde hele dagen som fraværende, indtil han med ét sprang op og råbte: "Det var en Fandens Kjen...
Almindelig gik ingen igjen, før der kom kristenjord på kisten. Her kunde kådhed afstedkomme ulykker. En karl, der hjalp at grave en grav, tog en håndfuld jord med sig, som han listede sig til at lægge på den dødes kiste. Men det kan nok være, der blev spektakel den nat. salling. p. chr. chr., knebel.
Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
Der gik en præst igjen i Selde kirke. Af og til prøvede han på at bestige prædikestolen og gå foran alteret, men hver gang foer han igjen tilbage som ramt af en usynlig hånd. Også i Jebj&rg kirke færdedes en præst. Han havde lovet aldrig at knappe sine bukser ved det venstre knæ. Men da han blev gammel og ikke selv kunde trække i klæderne, hjalp hans...
Min farmoder, Maren Kristensdatter, tjente som ung i Hedegård. En aften var min farfader gået ud at besøge heade, for de var den gang forlovede. Hun fulgte ham nu lidt ud, og idet de stod og vilde skilles, kom der noget farende om ved dem med en umådelig fart, så det var umuligt at se, hvad det var. Hun sagde da: "Her kunde du have fået et rask følgeskab...
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
Tved kirke skulde først have været bygget mellem Tved og Dejret, men matcrialierne blev flyttede o. s. v. Der er fundet grundsten, som kunde tyde på, at der på pladsen har været kapel eller kirke. Kirken ligger nu tæt nede ved havet, og præstegården lige ved siden af. p. chr. Christensen.
Pastor Jægers oldemoder kjørte sammen med nogle flere til Stege. Omtrent en halv mil uden for byen kom de forbi et hus. Da råbte hun: «Hvi holder I dog ikke og hjælper til, der er jo ild i huset, og den gamle mand der brænder inde.» Man troede, at hun pludselig var gået fra forstanden, og kjørte videre. Men da vognen var kommen til Stege, hørtes der...
På en hoj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytr up mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_02_J_00057
En kone, der gik fra Gamstrup til Roslev, så en lygtemand hoppe ude i kjæret. Det blev hun meget benavet over. Men da hun kom til Kolhals i Poslev, hvor vejen gik mellem to haver med gårde ved, troede hun sig sikker og udbrød lettet: «Nu kan du kysse niig i min r..!» Det skulde hun dog ikke have sagt, ti nu stod han pludselig ved siden af hende på diget....
Simon i Hestbæk kjørte til Viborg med skattekorn, og det blev omtrent aften, inden han igjen kom fra byen. Da det nu var helt aften, og han kom ud i heden ad Skive til, kom en lille mand til ham og bad om at kjøre med. Simon spurgte, hvem han var, og hvor han var fra, og manden svarede: "Det er sært, du ikke kjender mig, jeg er din nærmeste nabo og boer...
En pige gik i måneskin fra Ytrup til Hegnets molle og kom om ved Hvirvelbakke, et særlig berygtet sted. Med ét så hnn en mængde sølvtøj stå ved siden af bakken. Hun tog da en kande i hånden og sagde: "Gud give, den var min!" Da hun nu igjen kom tilbage, var alt borte så nær som kanden, den kunde troldene ikke rore ved, da pigen havde nævnt Guds navn i...
I højen ved Vedhøjgård havde Jens Torndal ladet indrette en teglovn, og der blev da så galt fat i gården, at ingen kunde være der. Jens gik da en aften om til højen og bad og tiggede om at få fred, men han fik kun det svar, at højen rejste sig op på gloende pæle lige for hans næse. p. Chr. Chr., Knebel.
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
