For at en bøsse ikke skal blive forgjort, skal man tage noget sølv, der er arvet i tredje led, og drilo et bitte bul benne i svandsskruen og putte det derned og lukke for det, så kan ingen gjøre noget ondt ved den bøsse. Lars Nielsen.
Der var et gammelt jorddige vesten for Fussing, de kaldte det Hummelgården, og der stod et lys og brændte om natten. Min faders morbroder var skovfoged og gik og så på det. Så fik han noget redskab gjort tre torsdag aftener i træk og tager hans hjulbor og går derned. Det skulde nu være tiende. Han kaster så til en grubekjedel, og den var fuld af ene...
En forhekset hare kan kun skydes med en arvet sølvknap. Erslev. H. Th. Nybo.
I en gård var deret hul i taget, der aldrig kunde stoppes. Manden skød da derop med en arvet sølvknap, og det hjalp. Kalundborg - egn. Jørg. H.
Hvis en frugtsommelig er nole og pirreu, er det slemt, for barnet vil arve dette og ligeledes blive nole og pirren. Hun må da se at undgå dette. p. Jensen.
For bylder er det godt at tage tre arvede sølv-fireskillinger og trække dem tre gange over bylderne. Nik. Chr.
Stroes der sand på ens strømpefødder, får han aldrig drengebørn. A. B. Berg.
Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig. Mariane Agger, Bjærgby.
i N ørhalne i et lille sted boede en løjtnant, som komanderede folkene, når de exercerede ved kirkerne. Samme løjtnant lod udarbejde to hjortekoveder og halse, som er til stede den dag i dag. Det blev arvet af en husholderske, som gik ved samme løjtnant, og hun var farmoder til Kristen Snedker i Nørhalne. Nik. Chr.
da.etk.JAH_05_0_00242
Når fløden er forgjort, læggos en arvet sølv-otteskilling i kjærnen. Nik. Chr
Et par ude fra Alstrup var kjærestefolk. Når de to var sammen, rendte der altid en hare ved dem. Så kom karlen i tanker om, at pigen havde to kjærester, og så skød han haren med arvet sølv, og huu blev lam, den anden pige, så længe hun levede. Han hed Kræn Byrialsen. Jens Larsen, Strandbygårde.
da.etk.DS_07_0_00267
Når børn er plagede med skoldkopper, plejer man at stryge et arvet solvfingerbøl tre gange avet over de belagte steder. Nik. Chr.
En gammel meget rig pebersvend døde og havde lavet sit testamente sådan, at alle de kvinder, kan havde friet til, og som havde givet ham en kurv, skulde arve, og det begrundede han sådan, at det var dem, han havde at takke for, at han havde haft det så godt her i livet. Fru Johansen, Vejle.
1726 blev Nørholm og Agerkrog kjøbtved auktion af St. Nielsen Ehrenfeldt, der døde 1741, men han boede her ikke. Teilmann til Skrumsager giftede sig noget efter med enken, det var hans anden kone. Den længstlevende skulde arve den anden. 1749 døde han, og hans tre sønner kastede lod om herregårdene. T. R. T. tik Enderupholm, A. C. T. tik Lunderup,...
Watter vil patte bitte små Børn, så deres Patter bliver helt røde og med Mælk i. Derfor skal man sætte en Stoppenål i Svøbet og lægge et Wattelys, et Stykke Rav eller arvet Sølv i Vuggen; det kan hjælpe. A har set en, der var snart vogsen, som havde store Patter med Vædske i. E. T. K.
Når et kreatur er forhekset, skal det kunne hjælpe at give det nogle spåner arvet sølv. j. p. Bønding.
Der lob en ræv ovre på engene ved Lønborggård, og Peder Svas kunde godt komme skudnær til den, men hundene vilde slet ikke have med den at gjøre, og når han skød, så slog den lige op med bagbenene og slog en stor sk., ad ham. Så lagde han en arvet sølvknap i, men den kom ikke alligevel. Ebbe Smed.
Det såkaldte Adamsæble (luftsrørshovedet) kom frem på den måde, at da Eva gav Adam af den forbudne frugt, spiste han jo også deraf, men kom for sent i tanker om, at det var synd. Han greb sig vel med hånden om halsen for at standse en mundfuld, og den blev også siddende som en fremstående knude, og efter ham arvede så alle mænd Adamsæblet. P. Jensen,...
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
