Ved en gård i Sonder-Resen var der den mærkelighed, at der om aftenen et lille stykke fra gården kunde tænde en ildstotte, og så snart den var tændt, kunde køerne i gården give sig til at brøle. En karl kom der forbi en aften, og så tænkte han: «Da var det endda godt, Soren Ostergård har ikke hans lys tændt i aften.» Men da han kom lige derfor, stod...
Vi har tit set lys på Rodehoj, en lille gron hoj på Roden sådan kaldes den hoje bakke, hvor udløbet fra soen løber forbi, og som horer til Odsgårds ejendom. Rodehoj er nu slojfet. En aften såes et lys som af en ovnsmunde, og så væltede det sig ned imellem de store sten, der ligger nede ved molledæmningeu. Lars Nielsen. Vinkel.
A har hort om én i Kvorning, der kunde trække en lygtemand til sig ved en kniv, når han strakte spidsen ud imud den, og når han vendte kniven, floj den fra ham igjen. Lars Nielsen, Vinkel.
En aften, Jens Jakobsen han var oppe for at se efter noget, havde de andre overlagt, at de vilde mode ham, så han kunde ikke komme der op. Så blev han syg. En anden gang, han så en ligskare, kunde han kjende dem alle uden én, og det var ham selv. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_H_00514
Min broder gik en aften her på gaden, og lige med ét så faldt han, men stodte sig ikke. Han var ikke vel rejst sig, for han var nede igjen, og sådan gik det en 5, 6 gange, men han stodte sig aldrig. «Hvad, kan a ikke gå her, så vil a stikke tværs på,» og så gik han over Bondekjcer. Så faldt han ikke, men han blev syg, da han kom hjem. l. N.
En karl i Vinkel kom en aften i en ligskare. Han gik med en høle på hans nakke, for han havde været hos en mand, han tjen te tre dage om ugen, og gik hjemad. Holeen faldt fra ham, «og så red a, og så kjorte a, og a faldt og tumlede slemt over det, for der var lige 18 vogne.» Der blev også en meget stor begravelse en tid efter. l. N., Vinkel.
Her henne i Fuglsang boede Per Fuglsang. En aften, han var nede at tatte (fiske), da så ban sådan noget mørkt noget, der sejlede eller skred ind i en grøft, og den samme grøft blev han sejlet ind i, da han havde skodt sig ude på søen i et skib. De sejlede ham jo i land. Han havde forud skudt hans fader, skudt sytten rævehagl i hans bryst; og da han endda...
Jens Jakobsen, der var karl i præstegården, gik op hver nytårsaften og lagde hans arme på kirkegårdsdiget og så ind på kirkegården. Der stod han så længe, så længe, [og de kunde sidde inde i præstegården og se ham. Han kunde se både ligskarer og bryllupper. En aften fortalte lian, at han kunde se et bitte kvindfolk, der blev gift, og hun var hjalt. Det...
da.etk.DS_02_H_00279
Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
En nat ved midnatstid, da a gik i Degnens gyde, kom der noget kridhvidt i ligning efter en tovsæk (uldsæk) ende vi s midt ad vejen forbi mig. Det var over to alen hojt, havde hverken hoved eller fodder, var ligedan i begge ender og k om rask skridende. A trådte et skridt til side og løftede a rmene for ikke at røre ved det, og så skuflede det sig endda...
Vinkel kirke skal være bygget på et lam, og hvor det går hen, der skal én dø. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_H_00015
Der groer en torn op i Viborg sø, og den er skudt op flere gange, for de sejler ud og skjærer den af. Det er lige ud for Kloster ug det ny brænderi, ikke så kort ude i vandet. Det skal komme så vidt, at tolvårs drenge skal vinde slaget, og der er spået, at der skal gro en hyld op på Nbrresogns kirke, men nu er den jo brækket ned. l. N., Vinkel.
I krigen 1864 var der nogle soldater, der havde sedler med dem, så de kunde ikke skydes. Degnen i Rind skrev sedlerne, og dem, der fik af ham, de blev ikke skodt, a har ikke hørt om det. Der var en mand i Kind, der havde to sonner, og de vilde ingen have, men den ene blev skudt, og den anden såret. Min broder Lavst havde et himmelbrev med sig, og han...
Der var spået af, at der skulde komme en stor, sort hund og følge med en af bærene i felttoget. Den bær, den fulgte, skulde vinde sejer. Hunden kom til de Dauske, til et vist regiment, og fulgte dem hele tiden. L. N., Vinkel.
Der var en karl her nede i Vinkel Vesterby, han blev født i en sejersskjorte. Så fik han et galt ben, og så sagde Mikkel Bødker: «Han dør nok ikke, for han er født i en sejersskjorte.* Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_G_00194
Det var hans kone og born, han mente. Fra den tid blev han skabt i en kukmand, og de andre skabt i en syvstjærne. Siden den tid kukker kukmanden ikke i den tid, syvstjærnen er på himlen, og omvendt. Lars Nielsen, Vinkel.
Vi havde en karl, og han havde været murstensstryger tillige med en anden karl ved Randrup teglværk. Der kom tit noget efter ham, og han kunde ligge og puste og stonne, og når han lå forinden i sengen, så kom det over den anden karl. Han kunde godt høre, når det kom fuslende. Når han havde vendt hans træsko med næsen ind til sengen, kom det ind af siden...
En mand i omegnen af Asferg lagde en høle uden for hans seng, og så hørte han, det kom fuslende. JDerefter gav det et klinger i holeen, og så skar den sig. >A,> siger den: «Ja, sne er hvid og blod er rød, inden a kommer til Asferg, så hår a min død.» Det passede også, der var en pige i den by, der døde så pludselig. Lars Nielsen, Vinkel.
En karl og en pige var ude at grave torv. Han vidste ikke af, at han var varulv, og det var imod hans vilje. Så grov han en tid, men da skulde han hen i hans eget ærende. Om lidt kom en stor, grimme ulv .... Forklæde .... sled det i pjalter. Bort igjen. Lidt efter kom karlen, og de begynder at grave. Så siger pigen: «Du kan tro, a har været ved mit spil,...
