231 datasets found
Danish Keywords: arve Place of Narration: Vinkel ved Viborg
Når tyve brækkede ind om natten, så bavde deentyvefinger. Den tog de af en tyv i galgen, og den kunde de tænde i deres hals, når de rækkede den derind. Så kunde den lyse ligesom et lys, og hvor den stod og brændte, der kunde folkene ikke vågne. De gik hen og så på dem og sagde: »Sover du, så skal du få stunder at sove, men sover du ikke, så skal du ske...
Der var en junker på Randrup, der var henne at bejle et sted, og så kom frøkeueu og vilde se sig for. Men bun var temmelig nysgjerrig og vilde se alle mulige ting, både hønsehus og stald og alle ting. Han blev jo noget kjed af det og troede, at hun vilde blive ham alt for skrap. Hvad hun tykte om det? Ja, det kunde jo nok gå an. Om hun havde nu sét...
da.etk.DS_04_0_00721
Buch i Randrup er manet ned i Hummelkjær. En stor bred sten i brigsdøren i kirken er lagt over ham. Da præsten skulde mane ham, sagde han, at han skulde nok give sig til kjende, når han selv kom. Der kom en, som lignede præsten så nøjagtig. Der blev en pæl stukken ned, og den stod i flere år, men er nu rykket op. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_04_0_00520
Rigens råd kjørte over Rinds krat, te det knasede over trætoppene. Der blev hugget skrald, og ilden stod fra hesteskoene. Hundene tudede inde i husene, men når folkene kom ud og vilde tage imod det, så kjørte det ud af porten igjen. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_04_0_00509
Der har boet en gammel en i Randrup, de kaldte Rigens råd, men de var så gale på ham, at de kaldte ham Rigens mås. Haus støv ligger under Vindum kirkegulv, sagde min bedstemoder. Han brækkede 4 gårde ned på Randrup søndermark og lagde ind under gården, og de er der da endnu. De beboere, der var mest forarmede her i byen, de blev helt jagede væk, for de...
da.etk.DS_04_0_00507
I forrige tider var her meget skov. Det tyder sådanne stednavne på som Jennskov på Kjærrestrup mark, Hesselskov på Vistrup mark norden for Vinkel, Trindskov på vor mark, Lundskov ligeså. lars jensen, vinkbl.
da.etk.DS_03_0_02000
Vindum skov og Viskum skov, Tjele skov og Randrup skov har altsammen været i et. Der er mange ting, der viser for, at skoven er brændt. Man kan også træffe at se øksehug fra gammel tid. movst jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01999
Vinkel sø er nu tør, men min bedstemoder kunde huske, at det var blank vand helt over til Vesterbygårde. Gamle Hans Kristian skjød gjedder så store, at han kunde snart ikke bære dem hjem. De fangede også en ål så lang, at da de hængte den ved pandetræet i deres skorsten, så nåede halen til jorden. lars jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01713
Den mose, der er i heden ude i det yderste af sognet ved Mammen skjel, kaldes Adams mose. Den hører til Odsgård, for der boede Adam Hansen, som var herredsfoged. Det var, inden herregården blev nedlagt. Hans søn blev skudt af Kosakkerne, da de var her. movst jensen, vinkel.
Randrup var først en by, der bestod af fem gårde. De fire lå sønden for vejen langt oppe ved nogle høje, der kaldes Sønderhøje, halvvejs mellem Randrup og Rind. Den femte lå nord for vejen, hvor herregården nu ligger. Så kom møllen til. Endelig blev byen nedlagt. movst jensen, vinkel.
Øls slcjsppe er lige så dyb som Stof sø. Der har ligget en gård, og præsten blev kaldt til en syg der. Svinehoved i sengen, og det lå der som andre syge. Præsten lagde nu sin bog på en stol og tog en i hånden og begyndte at læse. Da begyndte det at knage over det hele. Så siger præsten, at de skulde ud så hurtig som mulig, og selv gik han med. Gården...
Manden og præsten var uens, og manden forestillede da, han var syg og vilde tages til alters. Svin, dækket til. Det var i den tid, de begyndte med at give folk Herrens nadver. Præsten så det og gik igjen. Det var selve juleaften, og samme nat sank gården. Der var sat brød og brændevin på et bord til præsten, han skulde have haft, men det sejlede oven på...
da.etk.DS_03_0_01259
Asmild kloster har oprindelig været bygget, hvor nu Stof sø er. Men det var et syndefuldt hus, og derfor er gården sagtens sunken. Det er et slemt dybt hul. kristian jørgensen, vinkel.
Der var en kjælling i Klørup dam, Tånum sogn, en bitte mil fra Randers. Hun blev syg og vilde have præsten hent. Men da lå der en so i sengen. Præsten ærgerlig. Gården sank. Stol i land med bogen. Den kjælling blev skabt i en gås og sejlede i den dam, og for hver, der kom fordi, blev vognen for tung, hestene kunde ikke trække den. Så kom der nogle forbi...
da.etk.DS_03_0_01227
Den gang de var ved at bygge Vinkel kirke, prøvede de først oppe på Kibbestenbrink og dernæst ovre ved Grydstene. . . A har kjendt over 100 store sten på begge de to steder. En mand, der ejede Kibbestenbrink, kjøbte meget jord sammen, og når folk spurgte ham, hvor han fik de mange penge fra til at betale den med, svarede han: "A har misæl en uvendt sten...
da.etk.DS_03_0_00906
Min fader sagde: "Kirkeklokken i Vellev er gravet ud af et bjærg, der hedder Busbjærg." Den klokke var mage til og havde samme lyd som vor gamle klokke her i Vinkel. movst jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_00498
Lejsten Ryge var så stor som fire binding hus. Den mand, der kløv den, fik 1400 daler ud af den. lars jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_00272
Sognefogdens kone i Bredsgård så et år for toftmarkeds-dag lige efter krigen i 64 nogle krigsfolk. Forst kom der en stor hær neden om bakkerne vester fra, og så en bær oster fra. De kom til at klinke sammen, og hun kunde se krudtrog og glimt, og til sidst gik det op i én damp, der svævede i luften. Hun troede, at det betød krig, men andre mente, at det...
I Snorsang ved Bro mølle havde manden en aften, han var gået l'ra by, set en Osterbomand ploje på Hesselholdt mark, han havde blanke knapper ned ad kjolen, af dem, de kaldte Osterbo-trojer. Så sagde han til nogle andre, at han vilde vædde med dem, at den gård gik aldrig til tredje led. Det kom også til at passe, både mand og kone dode, og sonnen fik...
En dag havde jordemoderen i Hjorthede været i byen, og da hun kom hjem, sagde en anden kone : «Din kasse har smækket.» — «Ja, så varer det ikke længe, inden der kommer en vogn.» Og inden en time så var der en vogn for doren. Den kasse smækkede tit, og al tid lige for hun skulde et sted hen. Det var somme tider, hun kunde selv sidde ved os og høre det....