Valdemar Lykke til Grinderslev kloster faldt i krigen, og da han kunde forvise kuglerne, måtte man lave kugler af arvesølv, dem kunde han ikke stå sig for. Han blev ramt af ialt 3, og samme 3 kugler kom den samme aften, han var skudt, og lagde. sig i bænkekrogen i folkestuen på gården. Her lå de, indtil hans lig kom; ti vel forsøgte man på flere måder at...
En karl fra Ravnholt , der var uldhandler, var forlovet med en pige i Kjøbenhavn. Så kom han i krigen 1848, og han havde lovet hende, at hvis han faldt, skulde hun arve hans penge. Så blev han også skudt i slaget ved Fredericia, men løftet til kjæresten blev ikke opfyldt. Siden viste han sig hver aften hos sin svoger i Ravnholt, og gården blev flyttet...
Da Svenskerne oversvømmede egnen i 1657, var et hold landeværnsmænd satte til at modstå en trop. Svenskernes befalingsmænd red foran og ud på en barre, der havde lagt sig uden om kanalen; men her kan kun forståes »inden for« denne, at domme efter, hvad man nu ser daglig og har set i 40 år. Nu vidste en af landeværnsmændene jo nok, at fornævnte svenske...
Om Angelens mose oppe vester på i Jylland fortælles, at en dansk prins blev forvist hjemme fra og drog til England, og der giftede han sig med kongens datter og arvede riget. Med hende avlede han en prins, som med en stor krigsmagt sejlede til Danmark for at bemægtige sig sit fædrenerige, der nu var kommet i fremmede hænder. Han landede syd for Bovbjærg...
En Gang da min Fader kom ned til Kristen Spillemand, da siger han til ham: »Det er da en Satans Rend af dig. Nu kan du blive her nede i 3 Dage, så skal a lære dig at trolde.« Ja, det kunde min Fader godt, og så blev han der også. Da han så skulde til at hjem, gav Kræn Spillemand ham nogle små Tutter med; som han skulde putte ned i Agerenderne på deres...
Der var en Hestehandler nede fra Ty, de kaldte Store-Klavs, han kom her over til Sønderlund i Sinding og vilde være om Natten, for han havde sådan Kjendskab med Manden. Han blev også loseret ind der og kom op i et Gjæstekammer a har nu selv ligget i det samme Kaminer. Da han nu havde læjen et Stød, enten han nu havde sovet eller ej, ved a ikke, men han...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
Der var en mand, der hed Niels Skovfoged, han kunde vise igjen, når noget var tabt eller stjålet. Han kunde også stikke kniv og gaffel op i loftsbjælken og malke mælk af gaflen og blod af kniven. En gang havde han givet sig af med at vise nogle ænder igjen, der var blevne henne; men det kom han skidt fra, da han havde båret sig fejl ad, og et helt år...
Gården Rottervig i Avlum skiftede ejer med hver fuldmåne, for den var fæstegård og så pint med skatter, at iugen ærlig mand kunde bestå der. Ved 1820 blev marken kjøbt som arvefæste, så vidt vides, og gården flyttet fra åen længere op i marken hvor den nu ligger. I den gi. gård, fortælles der, havde folkene en plade af blik med svenske ord på, hvilke dog...
Der var et gammelt jorddige vesten for Fussing, de kaldte det Hummelgården, og der stod et lys og brændte om natten. Min faders morbroder var skovfoged og gik og så på det. Så fik han noget redskab gjort tre torsdag aftener i træk og tager hans hjulbor og går derned. Det skulde nu være tiende. Han kaster så til en grubekjedel, og den var fuld af ene...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Der var en Forvalter i Baggesvogn, Kræn Stokholm, som var ikke så helt ærlig. Der var en hel Del Penge sat ud til de fattige, og Renterne af dem skulde deles ud til dem. Sådan skulde hver i Hospitalet i Sindal have 10 Daler årlig; men det gik rent ud, så de fik ingen. Så døde en Prokurator i Hjørring, de kaldte Vesterby, og da de fik fat i hans Papirer,...
Min Morbroder var Præst i Ølby, Asp og Fovsing og hed A. H. Blume. Han var en meget begavet Mand, og der var stærk Tilstrømning til den Præst, så de gik lange Veje efter at høre ham. Så var der en gammel Bondemand, der var gået fire Mil for at høre ham præke, og da han kom til Kirken, var der endnu ingen andre komne. Så lægger han sig på Kirkegården for...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
I steden for at lade soldet gå kan man også bruge at lade en salmebog gå. Det er24 år siden dette brugtes her, og det er 30 år siden soldet blev brugt. Det skulde være en arvet salmebog, som skulde bindes ved et bånd omkring kammen af en nøgle, således at øjet af nøglen stak ud af salmebogen. Så skulde to bære den, idet hver satte en finger ved bver sin...
En gammel mand, der for få år siden døde i Tarup, Frørap sogn. kunde vise igjen, så snart noget var stjålet, og mange andre ting. En gang slog han øjet ud på en mand ved sin mumlen. Nu har hans søn arvet alle hans bøger og al hans klogskab; men det er ellers en rigtig godt oplært mand, og han har altid Vorherre i munden. »Vi kunde sagtens gjøre ondt«,...
På Hjarup mark ligger der en gravhøj, som kaldes Tohyg. Det er egentlig en dobbelthøj, for der er en gang tværs igjennem den. Højen støder op til Hjaruplund mark og ligger i en forfærdelig stor løkke, der ligger lige ind til mine forældres hus. Om denne løkke blev i gamle dage ført en proces imellem en mand, der boede i Nørre-Hjarup, og en mand i en gård...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
