80 datasets found
Danish Keywords: arve Place of Narration: Gjenner ved Åbenrå
En gammel meget rig pebersvend døde og havde lavet sit testamente sådan, at alle de kvinder, kan havde friet til, og som havde givet ham en kurv, skulde arve, og det begrundede han sådan, at det var dem, han havde at takke for, at han havde haft det så godt her i livet. Fru Johansen, Vejle.
1726 blev Nørholm og Agerkrog kjøbtved auktion af St. Nielsen Ehrenfeldt, der døde 1741, men han boede her ikke. Teilmann til Skrumsager giftede sig noget efter med enken, det var hans anden kone. Den længstlevende skulde arve den anden. 1749 døde han, og hans tre sønner kastede lod om herregårdene. T. R. T. tik Enderupholm, A. C. T. tik Lunderup,...
Watter vil patte bitte små Børn, så deres Patter bliver helt røde og med Mælk i. Derfor skal man sætte en Stoppenål i Svøbet og lægge et Wattelys, et Stykke Rav eller arvet Sølv i Vuggen; det kan hjælpe. A har set en, der var snart vogsen, som havde store Patter med Vædske i. E. T. K.
Når et kreatur er forhekset, skal det kunne hjælpe at give det nogle spåner arvet sølv. j. p. Bønding.
Der lob en ræv ovre på engene ved Lønborggård, og Peder Svas kunde godt komme skudnær til den, men hundene vilde slet ikke have med den at gjøre, og når han skød, så slog den lige op med bagbenene og slog en stor sk., ad ham. Så lagde han en arvet sølvknap i, men den kom ikke alligevel. Ebbe Smed.
For at en bøsse ikke skal blive forgjort, skal man tage noget sølv, der er arvet i tredje led, og drilo et bitte bul benne i svandsskruen og putte det derned og lukke for det, så kan ingen gjøre noget ondt ved den bøsse. Lars Nielsen.
Det såkaldte Adamsæble (luftsrørshovedet) kom frem på den måde, at da Eva gav Adam af den forbudne frugt, spiste han jo også deraf, men kom for sent i tanker om, at det var synd. Han greb sig vel med hånden om halsen for at standse en mundfuld, og den blev også siddende som en fremstående knude, og efter ham arvede så alle mænd Adamsæblet. P. Jensen,...
Her i Brønderslev var sa meget godt ler, og her har de siddet og lavet gryder og kakkelgryder. Min bedstemoder havde også en kakkel, og den stod på en pald. Der var et hul i palden, som hun kunde sætte hendes fødder ned i. Hun boede i Tisse, men fik kakkelgryderue her i Brønderslev. Hun havde en stue i søndre ende af det hus, hyrden var i. A lå ved hende...
da.etk.JAT_03_0_00071
Førend den nuværende Ejer af Skovsbo, Grev Ahlefeldt Laurvigen Bille, arvede Egeskov, boede han med sin Frue på Skovsbo. Der er blevet fortalt, at hun der fik et dødfødt Barn, som var et mærkeligt Misfoster, og hun var forfærdelig syg i lange Tider efter. Det skulde komme af, at hendes Mand havde ladet en Sten mure fast et Steds i Muren, som der gik Sagn...
da.etk.DSnr_05_0_00941
Jeg har aldrig hørt min Morbroder fortælle Løgnehistorier, og han har vist arvet noget af sin Faders Synskhed. En Aften eller rettere Nat så' han tre underlige Lys efter hinanden komme og forsvinde ind på Gudum Kirkegård. Han var den Aften på Vej fra sit Hjem til en Gård i Gudum. Det var jo Liglys, og kort efter blev der Begravelse, og tre Vogne kjørte...
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
da.etk.DS_06_0_00225
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
da.etk.JAT_05_0_00201
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
da.etk.JAH_06_0_00038
En proprietær på Nygård, der hed Buch, havde en søn, der arvede gården efter ham. Han bejlede til al verdens piger, også til pastor Jantzens døtre. Da han fik nej hos dem alle sammen, bad han en dag hans pige at vaske sig og klæde sig på, og så skød han hende ind i sovekammeret og sagde: "Du har været tro over lidet, jeg vil sætte dig over mere, gak ind...
da.etk.JAH_03_0_00382
Amtsforvalter Hans S vanholm ladede et skib med sand og lod det assurere højt og forlise, hvorimod han sendte kornet til fjenden. Derfor måtte han en dag årlig på kongens fødselsdag gå i slaveriet, hvorimod han den øvrige tid havde lejet en i sit sted. Han var en rytter fra Svanfolk, havde ingen børn, og hans broder arvede hans formue. Hans broder Hans...
da.etk.JAH_02_0_00312
Råd for Natild. De skal have gammelt Sølv, der er arvet tre Gange, og så skai de gå til en Kone, der har født 3 Drenge efter hinanden, og det skal være de tre første Børn, hun har fået, og hun skal også give Bryst. Der skal de have af hendes Mælk, og så dippe det Sølv i den Mælk, og så stryge Sølvet avet om på det Sted, hvor Natilden er. Sådan skal der...
da.etk.DSnr_04_0_01110
En gammel Kone i Tyregod fortæller, at Donneruplund i gammel Tid skal have været i hendes Slægts Eje. Manden på Gården — han hed enten Kristen Pedersen eller Niels Andersen — kom en Aften kj ørende hjem, og da så han en gammel grå Mand stå og hænge over en Kjæp. Kristen Pedersen smed nu sin Vante på Stedet, og næste Dag gik han der ud og gravede en...
da.etk.DSnr_03_0_01422
Der var to karle, som begge vilde spille kjærester med én pige. Deu ene bliver på opmærksom på en hare, der løberude i kålgården i kåldyngeo, og han skød efter den i mange aftener, men ligesom han fik skudt, kom den op på diget igjen. Så lægger han en arvet sølvknap i, og da han nu har skudt, hører han et skrig ligesom af et menneske. Men i det hus, hvor...
da.etk.DS_07_0_00266