529 datasets found
Danish Keywords: arve Place of Narration: Åby ved Åbybro
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
da.etk.DS_06_0_00225
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
da.etk.JAT_06_0_00738
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
da.etk.JAT_06_0_00737
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
da.etk.JAT_06_0_00736
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: “Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere”. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. “Jo, mænd er den så”. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til “4. Forskjellige gilder.”
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
da.etk.JAT_04_0_00233
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01681
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01673
Nær man knoer dej, og man nyser ved arbejdet, skal man spørge dodsfald, inden det bageste brød bliver fortæret. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01614
Falder en grav sammen, da bliver der snart dødsfald igjen. Nik. Chr. Mennesker.
da.etk.JAT_03_0_01561
Når man ser hvidt eller grønt i søvne, betyder det lig. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01417
Når hønsene skræpper, betyder det regn. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01284
Når der er brand i lyset om aftenen, får man uventet besøg af et mandfolk, og han kummer fra den kant, hvor branden vender hen. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01201
Når man ubevidst slår vand i vejret om morgenen, kommer der uventede fremmede den dag. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01198
I Kjøbcnhavn skal det være en almindelig skik at sende en funden hestesko til den nye bolig med et brød, forend man flytter ind der. Så kommer man ikke til at lide nogen mangel. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01048
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.