En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
En proprietær på Nygård, der hed Buch, havde en søn, der arvede gården efter ham. Han bejlede til al verdens piger, også til pastor Jantzens døtre. Da han fik nej hos dem alle sammen, bad han en dag hans pige at vaske sig og klæde sig på, og så skød han hende ind i sovekammeret og sagde: "Du har været tro over lidet, jeg vil sætte dig over mere, gak ind...
Amtsforvalter Hans S vanholm ladede et skib med sand og lod det assurere højt og forlise, hvorimod han sendte kornet til fjenden. Derfor måtte han en dag årlig på kongens fødselsdag gå i slaveriet, hvorimod han den øvrige tid havde lejet en i sit sted. Han var en rytter fra Svanfolk, havde ingen børn, og hans broder arvede hans formue. Hans broder Hans...
Råd for Natild. De skal have gammelt Sølv, der er arvet tre Gange, og så skai de gå til en Kone, der har født 3 Drenge efter hinanden, og det skal være de tre første Børn, hun har fået, og hun skal også give Bryst. Der skal de have af hendes Mælk, og så dippe det Sølv i den Mælk, og så stryge Sølvet avet om på det Sted, hvor Natilden er. Sådan skal der...
En gammel Kone i Tyregod fortæller, at Donneruplund i gammel Tid skal have været i hendes Slægts Eje. Manden på Gården han hed enten Kristen Pedersen eller Niels Andersen kom en Aften kj ørende hjem, og da så han en gammel grå Mand stå og hænge over en Kjæp. Kristen Pedersen smed nu sin Vante på Stedet, og næste Dag gik han der ud og gravede en...
Der var to karle, som begge vilde spille kjærester med én pige. Deu ene bliver på opmærksom på en hare, der løberude i kålgården i kåldyngeo, og han skød efter den i mange aftener, men ligesom han fik skudt, kom den op på diget igjen. Så lægger han en arvet sølvknap i, og da han nu har skudt, hører han et skrig ligesom af et menneske. Men i det hus, hvor...
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster faldt i krigen, og da han kunde forvise kuglerne, måtte man lave kugler af arvesølv, dem kunde han ikke stå sig for. Han blev ramt af ialt 3, og samme 3 kugler kom den samme aften, han var skudt, og lagde. sig i bænkekrogen i folkestuen på gården. Her lå de, indtil hans lig kom; ti vel forsøgte man på flere måder at...
En karl fra Ravnholt , der var uldhandler, var forlovet med en pige i Kjøbenhavn. Så kom han i krigen 1848, og han havde lovet hende, at hvis han faldt, skulde hun arve hans penge. Så blev han også skudt i slaget ved Fredericia, men løftet til kjæresten blev ikke opfyldt. Siden viste han sig hver aften hos sin svoger i Ravnholt, og gården blev flyttet...
Da Svenskerne oversvømmede egnen i 1657, var et hold landeværnsmænd satte til at modstå en trop. Svenskernes befalingsmænd red foran og ud på en barre, der havde lagt sig uden om kanalen; men her kan kun forståes »inden for« denne, at domme efter, hvad man nu ser daglig og har set i 40 år. Nu vidste en af landeværnsmændene jo nok, at fornævnte svenske...
Om Angelens mose oppe vester på i Jylland fortælles, at en dansk prins blev forvist hjemme fra og drog til England, og der giftede han sig med kongens datter og arvede riget. Med hende avlede han en prins, som med en stor krigsmagt sejlede til Danmark for at bemægtige sig sit fædrenerige, der nu var kommet i fremmede hænder. Han landede syd for Bovbjærg...
En Gang da min Fader kom ned til Kristen Spillemand, da siger han til ham: »Det er da en Satans Rend af dig. Nu kan du blive her nede i 3 Dage, så skal a lære dig at trolde.« Ja, det kunde min Fader godt, og så blev han der også. Da han så skulde til at hjem, gav Kræn Spillemand ham nogle små Tutter med; som han skulde putte ned i Agerenderne på deres...
Der var en Hestehandler nede fra Ty, de kaldte Store-Klavs, han kom her over til Sønderlund i Sinding og vilde være om Natten, for han havde sådan Kjendskab med Manden. Han blev også loseret ind der og kom op i et Gjæstekammer a har nu selv ligget i det samme Kaminer. Da han nu havde læjen et Stød, enten han nu havde sovet eller ej, ved a ikke, men han...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
Der var en mand, der hed Niels Skovfoged, han kunde vise igjen, når noget var tabt eller stjålet. Han kunde også stikke kniv og gaffel op i loftsbjælken og malke mælk af gaflen og blod af kniven. En gang havde han givet sig af med at vise nogle ænder igjen, der var blevne henne; men det kom han skidt fra, da han havde båret sig fejl ad, og et helt år...
