Imens Koldekon' sad i arresten på Dronninglund, gik Brigaderens kone en dag udenfor. Så sagde Koldekon' til hende, at hvis hun kunde komme ud, så skulde hun gjøre ligesådan ved hende, som hun havde gjort ved de andre. Dem havde hun smækket ned med en kølle, hun havde underheudes forklæde, også begravet dem i et hul Men den syvende det var den sidste af...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
Hvor nu hovedbygningen ved Brattingsborg findes, lå tidligere herskabslejligheden som en særlig fløj fra gården ud mod haven, gående i øst og vest. Da herskabet under den forrige lensbesidder aldrig kom til Samsø, fordi han var bange for at sejle, indrettedes dette hus til studestald, og som sådan anvendtes det i mange år. I husets østre ende var gårdens...
Min plejemoder havde en plejedatter, der hed Karen, og det gik hende ikke godt, for hun kom i arrest for noget, hun havde gjort. De kunde ikke lide at se hende der hjemme, og hun havde den gang ikke været hjemme i flere år, så jeg kjendte hende ikke en gang. Så en aften om vinteren, vi havde lys, så vi alle et ansigt på ruden, og skikkelsen holdt begge...
Det var en gang Frederik den Fjerde gjorde en rejse om i Jylland, og sa kom han med vejen fra Lina efter Skanderborg. Pa Tulstrup mark stod hjorden ved vejen og så på dem. Da giver kongens adjutant sig sa hjærtelig til at le, idet de nu drog forbi ham. Så vilde kongen have at vide, hvad han lo ad. Ja, det vilde han da ikke sige. Men det matte jo ud, te...
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
Der var fire Brødre og deres Moder, de kaldtes Klogfolkene og boede i et Hus østen for Stagsted, men de havde ligefrem et PIul at skjule dem i om Dagen og gjemme deres Tyvekoster i, for de gik og stjal og rovede allestedens, og det kunde ikke hjælpe, man førte dem til Vorgård i Arrest der, de vilde ikke bekj ende. Så brød de ind på dem, der var fem i...
Det var et år, der kom et slemt rygte op om nogle fruentimmer, og endelig findes der et nyfødt barn i en skudtørvgrav. Moderen til det findes da også, og hun bliver sat under tiltale og bekjender, at det er den kloge kone i Vindblæs, der havde givet hende mediciner for at få barnet, og det var nu anden gang, hun sådan havde hjulpet hende. Den kloge kones...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Der var en skytte på Allinggård, som hed Mikkel Skytte, og ham var fruen bleven gal på. For nu at få ham væk fra huset, så fik hun en pige til at lægge et par sølvskeer, der var svøbt ind i en salvet, op under skyttens kones seng, og så blev hun beskyldt for at have taget dem. Der blev ledt indo i deres stue, og fruen var selv til stede. Men der kunde...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
De sagde på Volstrup, at der gik en hvid hund over vindebroen op til dørene. I borggården stod der nogle meget store æbletræer og der iblandt et, vi kaldte klokketræet, for der havde været et klokketårn og en arrest neden under. Så var det en aften, det blæste stærkt, og a skulde gå og samle æbler op lige så stærkt, som de faldt ned. og a satte mig så...
En pige fødte i dølgsmål her oppe i Ovsted sogn og tog barnet af dage, og hun blev jo opdaget og draget til ansvar for hendes handling. Dommen lod pa. at hun skulde henrettes. Se så søgte de Enevold Hvid på hånd, det gjorde hendes forældre, om hun kunde ikke beholde livet. Han boede på Tammestrup. Han sagde dem hele tiden, fra de begyndte at snakke med...
Søren Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Søren vilde ikke hore på det, og så...
En Skovarbejder ved Navn Lavst Iversen, der boede i V'esterLindet, har fortalt, at da han en sildig Aften i kjønt månelyst Vejr vilde gå hjem fra Gram til Vester Lindet, så mødte han oppe i Skoven en Drejer ved Navn Per, som havde hængt sig og nylig var bleven begravet. De havde boet i Hus sammen, og han kj endte ham lige så godt som hans egen Broder. Da...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Min Moders Bedstefader Peter Hansen var Snedker. En Morgenstund, han gik til Vejstrup Kirke, hvor han havde Arbejde, kom der én rendende lige tvær over Markerne nede fra Stranden og siger til ham: »Min kjære Mand, kan du ikke redde mig, for jeg er kommen så galt af sted og har slået min Nabo ihjel, og nu er de efter mig, de var langt ude på Vandet, da...
Der blev begået et Mord i Gasse i Skjærbæk. Morderen kaldte sig Frederik og gav sig ud for Urmager, og der var én i Ledtog med ham. De slog en gammel Mand ihjel og hans Kone og en lille Pige, de havde ved dem, det var jo for at få deres Penge. Der blev udsat en Belønning for at fange dem. De var flygtet herned og havde lejet et Hus her ude i Vrenderup...
