Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
I Søndergårde på Fur var der et lille barn, som så så dårlig ud og ikke vilde trives. Da sagde nabokonsu, at deskulde hente en gammel én, der boede i Madsby og hed Ane Kirstine. Hun kom også og tog stiltiende barnet op og klædte det af, lagde det på ryggen på sine knæ og tog det i højre arm og venstre beu og strækkede det tre gange, og så vendte hun det...
Der kom en gammel kone indtil min faders her i byen. Der var en dør til gaden og én til gården. Hun kom ind ad døren til gaden og satte sig på en stol og forrettede ikke noget. Miu faders moder, de kaldte hende den gamle smedekone, hun kom og sagde til min fader: »Der kommer en gammel kone, hende skal du lade gå ud af den deu-, hun er kommen ind ad«. Så...
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
I min ungdom sagde folk her altid æ : A skal ind til æ by i dag. Men nu er det gået af brug. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Der var en gammel degn, de kaldte Ravn, han vilde have sig en stor dram og holdt meget af tobak. Når et barn ikke var god til at læse og kunde få noget tobak til ham, så kunde det gå alligevel. De tog tobakken hjemme ved deres fader uden forlov. Han sagde: Herind med jer, I ravneunger". Ellen Marie Kirstie Rasmussen, Ry.
Ry marked varede i tre dage. Uldhandlerne kom vester fra og kjøbte hele læs tov, og sonder fra kom de med væjmel, oster fra med lærred; de havde store ruller lærred, lige [så store som sengen er vid. Der var også knippelshandlere. Oplagspladsen var altid i den trekantede gård, og der foregik en stor handel. Den gård var bygget trekantet og er nu...
I vågestuerne sang de over lig. Aftenen før liget skulde begraves, blev der bedt en 2, 3, 4 om at komme og holde vågestue. De sad og sang nogle salmer, og så blev de beværtede med smør-og-brød og varmt øl. Siden, da kaffen kom i brug, fik de kaffe. Der var en gammel mand i Ry, det første kaffen blev brugt her, da han havde fået en skålfuld kaffe, og da...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
Her i Ry havde de forhen trolovelser. De skulde begge to stå for ved et stort spejl og give hinanden hånden, og så fik de som et lille gilde oven på. Når der så blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulde musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommetørklæder. Den gang lå alle husene i Ry i én række,...
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
Voldborg aften, når de var ude at brænde gåjild, skulde de have byttet gajelam. Men det blev holdt hemmelig fra Voldborg aften til pintseaften. Navnene på karl og pige, der skulde have hinanden, blev skrevet op på en seddel, og den plakat blev så slået op pintseaften på døren af den gård, hvor gildet holdtes. Det var på et halvt ark papir, og så kunde...
Det første min fader kunde huske, havde de kun 2 beslagne vogne i Ry by, nemlig præstens og skovfogdens. Min fader havde rygtøj og læderpuder til hestene, men de andre havde ikke andet end sivipuder, og sådan ligefrem en tomme. Vognene var nogle små fjællekasser. Det var stort, den gang de begyndte at fa kringstole. Anders Sørensen fik gult asæt og gule...
En skal ikke spøge med Djævelen. Sådan var der i en Gård i Vinten vesten for Horsens en Pige, som pralede med, at hun ikke var ræd for nogen Ting, ikke en Gang for Fanden selv. Om Julen havde Karlene efter gammel Skik standet en Julebuk, og da JuleaftensNadveren var spist, spørger de Pigen, om hun turde dandse med Bukken ude i Laden, når det blev Midnat....
På Gården Sandholt, Lyndelse Sogn, har der været sådanne slemme Herremænd, der endog plyndrede Ligene i Kirken og tog alle Smykkerne af dem. En Pige på den Gård var Kjæreste med en Karl i Nabobyen, og en Aften gik hun ud for at møde ham. Da ser hun tydelig én komme hen ad Vejen. Han gik somme Tider ned i Grøften og skjulte sig. Så råbte hun: »Jeg kan...
Etatsråd Skov på Volstrup gik igjen, da han var død. Tre Nætter efter, at han var bleven jordet, blev der et stort Hul i hans Grav i Nørresiden af den, og det er der endnu, jeg har selv set det. Så begyndte han at spøge på Volstrup, og det blev så galt, at de klagede deres Nød for Provsten og bad ham komme og mane Gjengangeren. Han var kjed af det og...
På Volstrup i Hjerm var en Ridefoged, der kaldtes RødeNiels, han slog en Dreng ihjel, der ikke rigtig vilde lystre, og begravede ham i et Rødkjær østen for Gården. Siden gik Drengen igjen, og ind i Nielses Kammer om Natten. Han kunde så ikke være der længere og flyttede over til Sønderskov på Vænø, og der dode han. Siden triller han hver Nat i et Avnsold...
Det var underligt, som det gik en Gang hjemme ved vort, mens jeg var Barn. Vi havde en Eng, der stødte til en Å, og en Sommer var det ikke mulig at holde vore Heste tøjrede et vist Sted ved Åen efter Solnedgang, og der i Nærheden var et Høl i Åen. Næste Sommer var det lige sådan og Sommeren efter igjen det samme. Men den Sommer forsvandt en Murer, som...
