Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Man må ikke stå og spænde med armene i en dør, for skulde der i det samme komme en kvinde, som var frugtsommelig, vilde hun få dørspænd. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.DS_04_0_02262
En karl fra Kragelund, der hed Hans Lav, tog en dag, han var i Silkeborg, to tønder rug, én under hver arm og gik gjennem byen med. En anden gang kjørte han 200 mursten og 3 mennesker et godt stykke på én gang på en trillebor. J. Jensen, Refshalegård.
Da Karen Lundbjærgs mand blev begravet, han hed Anders Pedersen, da var præsten med til begravelsesgildet, det var den gamle Storm. Om aftenen sad han med de Ammidsbøl mænd og drak kaffepunser, og de sad og klinkede. Så lagde en mand fra byen sig ind over bordet på armene og lå, som han sov. Præsten tager og rusker i ham. Jeg tror, Gud straffe mig,...
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
Når mon ingen hvide halvmåner har ved grunden af neglene, da er man ikke rask. Postbud Pederseu, Fred.
Kristen Sø og så en anden mand, der hed Skrædder-Niels de var sammen i en mergelgrav, og så kom de lidt imellem, og Skrædder-Niels fløj ind på Kristen So, og han var nu ikke vred, men tog lige så stille ved ham og løftede ham op i den ene arm, idet han sagde: Du skal ænt strutti, æ proopsæk, få du hå Guds pinedø wæær a et". Kristen Sø var fra Tyland,...
da.etk.JAH_02_0_00411
En mand i Lindknud, Mikkel Gert siger, at det er let at stille løbske heste, for det har han selv gjort. Det går sådan til, at man trækker sin trøje af, vender den vront og holder den op over hovedet i begge armene, som strækkes i vejret. Så standser de straks. Iver Lavrsen, Egtved.
Niels Møllegård i Trunderap forstod den kunst at vise sig på to steder til samme tid. Man har således set ham stå og lægge armene på ladedøren og til selv samme tid være ude i marken hos andre folk der. P. J.
Henne i Fole var det også galt med en gjenganger. Så kom de ridende med en præst, og en karl skulde holde ved hestene så længe. Det var inde i en skov. Langt om længe kom præsten tilbage. Han hed Nebelrød, og hans arm visnede. dortea kristensd atter, grønnebæk.
da.etk.DS_05_0_02113
En pige i Vium i Gudum var kommen af dage ved hængning, men folk mente, at det var hendes madmoder, der skulde have slået hende ihjel og hængt hende op bag efter. Siden, da hun var bleven begravet, så de, at der kom en skygge hver aften lige i æ solest og gik fra kirken og satte ad Vium til, og den kom forbi præstegården og fulgte vejen lige frem. Så...
