331 datasets found
Danish Keywords: arm
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
På Kj&rgård er der nede i kjælderen et tilmuret rum, og der ude siges at stå et omvendt kar med jærnbånd så tykke som en mands arm. Tager man ved karret for at rokke det, hører man en hul stemme sige: "Tag bedre ved, karle, så kommer jeg nok." Men endnu har ingen vovet at røre ved karret; der er, siger man, én manet ned under det. m. p. thomsen,...
da.etk.DS_05_0_00795
Når folk vilde til Horsens, så skulde de gjennem Kalveforte ved Kalvehave inden aften, ellers blev de udplyndrede. Der var strikker spændt over vejen. Så kom der en gang en pige fra Horsens, bun havde et bundt hør under hendes arm. Da kom der to karle til hende i forten, og så skulde hun levere al tingaf, hvad hun havde. Den gang det var sket, så vilde...
Nord for Båring ligger en gård ved navn Jensbjærg. To piger vilde en gang have en dreng til at spinde tobak, formodentlig en leg, som dog nu ikke mere er kjendt. De bandt da hans hænder fast til hans ankler, og i den åbning, som derved fremkom mellem armene og benene, stak de en kjæp, gik derpå deres vej og lod drengen ligge, hvor de havde bundet ham, på...
da.etk.DS_04_0_01298
Om den kloge præsti Herning fortælles: En gang blev der stjålet af hans torv. Da han syntes, det blev vel meget, drev han tyven — en gammel kone — til at bære nogle af dem tilbage igjen, men det værste var for hende, at hun måtte gjøre det kun halvt i klæderne og stå med dem i armene ved torvestakken, til præsten kom ud om morgenen og gav hende fri....
Boring kirke har ligget på Kirkebanken, en stor banke lige osten for de to vestre gårde. Klavs Glambek . . . ligger nu der i Hvirring kirke bag døbefunten med en vissen arm, og så kone og to børn. Til visse højtider rider han her ind ad noget, der kaldes Fruens vej, som egentlig er anlagt fra Rask, men Hornum kirkevej stikker i den. johan mejer, trebjærg.
da.etk.DS_03_0_00654
I Hvirring sogns sydvestlige del ligger en by, som hedder Boring, og der har i ældre tid stået en kirke. Store tilhugne sten af grunden er endnu synlige. Men den forfaldt, og en ny kirke blev bygget i Hvirring. Der var da tale om at benytte materialet af den gamle kirke til den ny, men ingen turde ret begynde på arbejdet, før herren på Ritsk tog den...
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
En gammel jomfru fortalte som et mærkeligt tilfælde. Hun sad på en stol med hovedet op mod væggen; hun lukkede ojnene halvt, men sov ikke. Så kom der en skygge ind ad doren og gik langs væggen hen til hende og lagde sig over hendes bryst, hvor den trykkede, så hun ikke kunde skrige. Hun tik kun luft ved at slå fra sig med armene. Vejle. P. Jacobsen.
da.etk.DS_02_F_00086
Enkelte snoge kan træffes på fire alens længde og så tykke, som en arm. De har en tommelang manke helt ned ad ryggen og et hvidt hjærte. De kaldes hæslinger.
da.etk.DS_02_E_00140
Min broder så en dag, vi var ved at kjøre skudtorv hjem, en slange lige så tyk som en lasmerstang og helt kulsort. Den lå på nogle hvineagre, og da han kom nærere til den, rejste den sig med hovedet en tre kvarter fra jorden og kikkede efter ham. Den var så tyk, som hans arm. Han blev nu ræd og rendte ned over Dybdal, og da han kom overgå den anden side...
da.etk.DS_02_E_00004
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.DS_01_0_00996
En aften sagde den gamle kone i en gård i Áby til pigen: "Gå ud i kjøkkenet og sæt noget i kakkelovnen,* og det gjorde hun, tog nogle torv og gik hen til kakkelovnsmunden og begyndte at sætte dem ind. Straks begyndte det at lue og blive lyst, og da kunde hun se, at der stod en lille bitte kone i en rød trøje. Pigen blev meget ræd, men alligevel rørte hun...
da.etk.DS_01_0_00439
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: “De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
da.etk.JAT_06_0_01184
Der var barselgilde her ude i Randbøl, og min gamle bedstefader var fadder. Han havde fået temmelig meget til frokost, lagde armene ned på stolen og sov under prækenen. Det var, lav Svejstrup var præst der. Han prækede meget om trækfugle og lignede Vorherre med en trækfugl, idet han vilde trække folk til sig. I det samme slog han hårdt ned i prækestolen...
da.etk.JAT_06_0_00456
Anders Jensen kom med bud fra Yasholt til Per Smed i Tilsted, om de kunde få skoet i morgen. Da han kom ind i smedien, lagde Per Smed sig med armene på spærhagen, der stod på blokken foran ambolten. Svenden Morten så på Per Smed, at han blinkede, og vidste nok, hvad det betod, og sagde i det samme for sig selv: “A forstår dig nok ja, a forstår dig nok...
da.etk.JAT_06_0_00111
I året 1839 brød havet voldsomt på og stemmede vandene op i Limfjorden, ligesom 1825. Den nat lå ejeren af Gadegård i Hæligsø sogn for døden, og da der intet apotek endnu var i Vestervig, måtte karlen til Søndbjærg apotek på Tyholm. På hjemvejen havde han taget en pige op at kjore. men da de kom til det snævreste sted på draget, hvor vejen fra Udby, der...
I sognene her omkring var der forhen bryllup tre dage i træk: Fredag, loverdag og søndag, og folkene var i kirke alle tre dage. Om søndagen kom blot naboerne og bestillingsfolkene og spiste deres meldmad, og så dandsede de noget ovenpå. Ved et bryllup, da folkene var i kirke andendagen, altså om løverdagen, faldt spillemændene i søvn under præstens tale,...
Isterlev hængte oppe i skorstenen og blev røget noget der. Ti havde mange i møllen at smøre værket med. C. Brøgger, Kavnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00121
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: “Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe”. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
da.etk.JAT_03_0_00113