369 datasets found
Danish Keywords: arm Place of Narration: Engesvang Moselund
Vest for Langøre ligger en banke, som hedder Armhoved, der har i sin tid ligget en gård. På grund af, at beboerne ikke kunde begå sig for sørøvere, blev den brækket ned, og der er ikke mange rester af den kjendt nu. jens søren cvllinc, besser.
da.etk.DS_03_0_01579
En mand fra Dover red hjem fra Skanderborg en aften sildig. Da han lige kom forbi Illerup, kom der to hjul til ham ved sid en af vejen. Der var ingen arm igjennem dem, men de løb på lige side. Han spekulerede på, hvordan han skulde komme om ved dem, for så snart hesten kom dertil, gav den et snork og vilde ikke om. Han bliver sådan ved at folge hjulene,...
da.etk.DS_02_H_00242
I Nordre-Hadsund havde en karl lokket en pige. En aften, de unge gik på gaden, lod de ham høre det. «Hvad kan det gjore?> siger han og spotter med det, «får hun en son, skal han kun have én arm.» Pigen var frugtsommelig, og da barnet blev født, havde det kun én arm. Lærer Stegger, Lystrup.
da.etk.DS_02_G_00190
En pige var ude at samle bær, og da så hun en orm lige så tyk som en arm, og med en manke langs hen ad ryggen. Ry.
da.etk.DS_02_E_00150
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: “Mit fulde glas og sangens raske toner”. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: “Der ligger præsten, og ber er manden”, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
St. Lucie nat (den 13. dccbr.) kan pigerne få at vide, hvem de skal giftes med, når de stiller sig foran et spejl og spørger: Hvis dug skal jeg brede, hvis seng skal jeg rede, kvis kjærest skal jeg være, kvis barn skal jeg bære, hvis arm skal jeg sove i? Den tilkommende vil da vise sig i spejlet. Mikkel Sørensen.
Maren Vang og Kristen Smedegård var født det samme år, og de blev også gift sammen. Maren var født med en krum ryg, og Kristen med en halv arm, så det var ikke det kjønneste par at se på. Da Kristen blev født, turde de ikke lade moderen se barnet, for det var en snrgelig ting at se på. Maren Vang var datter af gamle Jens Vang, der var så hård imod sin...
En mand, der skulde måle sin kakkelovn, tog målet med udstrakte arme, mens han råbto: “Litk op, moer, nu har jeg den!” Men hun kom ikke lige straks, og da hun endeligkom, havde han taget armene ned. “Æ, fy for Fanden, moer, nu had jeg den”. Jfr. Ohlrnann, Brauderup.
Mads Tyklund var en gang bleven vred på en hingst, han havde, og så for at straffe den hængte han sig i armene op i en ladstang bag ved hingsten, som stod i sin bås, og gav sig til at sparke bag ud efter den. Den sparkede, og han sparkede, og så sparkede han det ene ben i stykker på den. Anders Sørenseu, S.-Vissing.
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
En gammel smed her i Karlby, der hed Kristen Andersen, han var så stærk, at han kunde tage de tre største hamre, der var i smedien, og løfte dem op til smedeloftet i stiv arm på én gang. En anden mand, der også var ret stærk, vilde prøve det, men han kunde slet ikke løfte dem. Ane Bilde, Karlby.
Der var kræfter i Peder Pagard. Han tog en tonde rug under hver arm ligesom en lille pose. Mureren byggede for ham, og de stod med stålstange og kunde ikke få en stor syldsten flyt. "Lad mig få ved", sagde Peder, og så tog han den i armene, vendte sig om og spurgte mureren, hvor han skulde lægge den. Kristen Jensen, Hemmet.
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Vi havde en Karl at tjene her 1881, og han var fra Gadbjærg. Han kunde tage en Kniv i hans Hånd og lukke den sammen og så gnide med den lidt op og ned ad hans Arm, dernæst tage om den oppe ved Albuen og så klemme der, så der kunde løbe en hel Flaske Vand ud af Kniven ned på Bordet. A så ham gjøre det flere Gange. Lindeballe S., Tørrild H. Kristen Jensen,...
Hen over Klitten mellem Tranum og Bralbjærg kommer der hver Nat på en vis Tid et Spøgelse, der går tværs over Stien, som forer op gjennem Klitten. Det ligner et Menneske og er hvid med sorte Arme og har noget sort bundet om Hovedet. Det kan ikke se og går og hvister med Armene. Jens Østergård, Tranum Enge. Tranum S., Øster Han H. Ved Th. Thomsen, Moltrup.
Den gamle Kirsten Madse havde været til Kartegilde, det var silde på Natten, da hun gik hjem. Som hun nu gik op ad Strædet henne i Særslev By, kom der en Dødning imod hende, og han gik og rev hende i Armene. Det var en, der havde hængt sig, han var Anders Johans Søn og havde hængt sig, for det han ikke måtte få Moster. Hun havde nemlig ingen Penge, og...
Jens Jørgen kom en Aften forbi Vinkelhøj, og som han går så allerbedst, så kom der to Piger, hver til en Side af ham, og vilde have under hans Arm, men han blev ved at holde dem ind til Kroppen. De blev ved at følge ham lidt, og de så så kjønne ud, men han var lige vel bange for dem og bad så hans Fadervor. Så gik de væk, og da han nu så efter dem, var...
I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
Vi havde en pige på Østergård, der hed Karen, hun kunde se al ting skidt, og der gik meget på den gård. En aften råber hun på mig. Hvem det var? Ja, det var Iver- a var jo tøndetærsker - om a vilde da ikke tage asketruget med, det stod neden til trappen uden kjøkkendøren. Pigerne stod i gangdøren og snakkede. Da a nu kommer med truget, siger Karen:...