En mand, der skulde måle sin kakkelovn, tog målet med udstrakte arme, mens han råbto: Litk op, moer, nu har jeg den! Men hun kom ikke lige straks, og da hun endeligkom, havde han taget armene ned. Æ, fy for Fanden, moer, nu had jeg den. Jfr. Ohlrnann, Brauderup.
Mads Tyklund var en gang bleven vred på en hingst, han havde, og så for at straffe den hængte han sig i armene op i en ladstang bag ved hingsten, som stod i sin bås, og gav sig til at sparke bag ud efter den. Den sparkede, og han sparkede, og så sparkede han det ene ben i stykker på den. Anders Sørenseu, S.-Vissing.
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
En gammel smed her i Karlby, der hed Kristen Andersen, han var så stærk, at han kunde tage de tre største hamre, der var i smedien, og løfte dem op til smedeloftet i stiv arm på én gang. En anden mand, der også var ret stærk, vilde prøve det, men han kunde slet ikke løfte dem. Ane Bilde, Karlby.
Der var kræfter i Peder Pagard. Han tog en tonde rug under hver arm ligesom en lille pose. Mureren byggede for ham, og de stod med stålstange og kunde ikke få en stor syldsten flyt. "Lad mig få ved", sagde Peder, og så tog han den i armene, vendte sig om og spurgte mureren, hvor han skulde lægge den. Kristen Jensen, Hemmet.
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Vi havde en Karl at tjene her 1881, og han var fra Gadbjærg. Han kunde tage en Kniv i hans Hånd og lukke den sammen og så gnide med den lidt op og ned ad hans Arm, dernæst tage om den oppe ved Albuen og så klemme der, så der kunde løbe en hel Flaske Vand ud af Kniven ned på Bordet. A så ham gjøre det flere Gange. Lindeballe S., Tørrild H. Kristen Jensen,...
Hen over Klitten mellem Tranum og Bralbjærg kommer der hver Nat på en vis Tid et Spøgelse, der går tværs over Stien, som forer op gjennem Klitten. Det ligner et Menneske og er hvid med sorte Arme og har noget sort bundet om Hovedet. Det kan ikke se og går og hvister med Armene. Jens Østergård, Tranum Enge. Tranum S., Øster Han H. Ved Th. Thomsen, Moltrup.
Den gamle Kirsten Madse havde været til Kartegilde, det var silde på Natten, da hun gik hjem. Som hun nu gik op ad Strædet henne i Særslev By, kom der en Dødning imod hende, og han gik og rev hende i Armene. Det var en, der havde hængt sig, han var Anders Johans Søn og havde hængt sig, for det han ikke måtte få Moster. Hun havde nemlig ingen Penge, og...
Jens Jørgen kom en Aften forbi Vinkelhøj, og som han går så allerbedst, så kom der to Piger, hver til en Side af ham, og vilde have under hans Arm, men han blev ved at holde dem ind til Kroppen. De blev ved at følge ham lidt, og de så så kjønne ud, men han var lige vel bange for dem og bad så hans Fadervor. Så gik de væk, og da han nu så efter dem, var...
I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
Vi havde en pige på Østergård, der hed Karen, hun kunde se al ting skidt, og der gik meget på den gård. En aften råber hun på mig. Hvem det var? Ja, det var Iver- a var jo tøndetærsker - om a vilde da ikke tage asketruget med, det stod neden til trappen uden kjøkkendøren. Pigerne stod i gangdøren og snakkede. Da a nu kommer med truget, siger Karen:...
For lang tid siden var ved den danske hær, som stod i Hamborg, en feltherre Skak, som vilde have afsked, men de vilde beholde ham. Han lod sig da kjøre ud af Hamborg under et læs møg og kom her ned og kjøbte Gram for 14,000 daler, en søsling for hvert træ. Ban var en tyran og tiltog sig landet til ejendom ned til chansseen og må derfor gå igjen. Han...
I eller ved Vilsted har fordum boet to underkonger, den ene på Vilsted, og den anden på et lille næs, der længere til oster springer ud i søen. Disse to konger holdt et søslag på søen, og den ene af dem ved navn Volters eller Voldemar faldt i slaget og er begravet i en høj, som ligger øst for byen og endnu kaldes Volters høj. At der på Vilsted sø kan...
KlavsGlambek vilde rive kirken ned og med stenene deraf bygge hvælvingerne i Hvirring kirke, men kunde ingen få, som vilde tage den første sten bort. Så en dag som han red på jagt på de Boring marker, red han op til kirken og brød selv en sten løs og red med den til Hvirring, og nu var der folk nok. . . . Straks efter visnede den arm, under hvilken han...
En 2, 3 dage for jul kommer der en sort skygge med et lys i hånden så stor, som det var en ville blår, og det gnistrer og spralrer til alle sider. Det farer frem og tilbage fra landevejen ved Skjelbækken og sætter op i nordvest til et hus, der ligger på bakken. Når det så vender sig, kan man tydelig se skyggen, den holder armene ud med lyset i, og sådan...
En kone, som en aftenstund lå i sengen efter en barsling, og havde sit lille barn ved sig, syntes pludselig, at en hoj sort mand kom hen til sengen og rev barnet ud af armen på hende og lagde det ned ved siden af en dor i stuen. Hun skreg hojt og varen besvimelse nær; det første hun så efter, da hun fattede sig, var barnet, men det lå sodt sovende i...
da.etk.DS_02_H_00316
På en høj nord for Skotrup og vest for Børglum kloster brændte lys hver aften. En morgen havde der været kastet deri, og siden den tid brændte der aldrig lys. Det skal have været Kristen Hejlesens fader, som grov der og fandt en skat; højen var på hans ejendom. Før var han ussel og arm, men nu blev han den rigeste mand på Børglum gods og fik 16,000...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
