331 datasets found
Danish Keywords: arm
I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
Vi havde en pige på Østergård, der hed Karen, hun kunde se al ting skidt, og der gik meget på den gård. En aften råber hun på mig. Hvem det var? Ja, det var Iver- a var jo tøndetærsker - om a vilde da ikke tage asketruget med, det stod neden til trappen uden kjøkkendøren. Pigerne stod i gangdøren og snakkede. Da a nu kommer med truget, siger Karen:...
For lang tid siden var ved den danske hær, som stod i Hamborg, en feltherre Skak, som vilde have afsked, men de vilde beholde ham. Han lod sig da kjøre ud af Hamborg under et læs møg og kom her ned og kjøbte Gram for 14,000 daler, en søsling for hvert træ. Ban var en tyran og tiltog sig landet til ejendom ned til chansseen og må derfor gå igjen. Han...
I eller ved Vilsted har fordum boet to underkonger, den ene på Vilsted, og den anden på et lille næs, der længere til oster springer ud i søen. Disse to konger holdt et søslag på søen, og den ene af dem ved navn Volters eller Voldemar faldt i slaget og er begravet i en høj, som ligger øst for byen og endnu kaldes Volters høj. At der på Vilsted sø kan...
KlavsGlambek vilde rive kirken ned og med stenene deraf bygge hvælvingerne i Hvirring kirke, men kunde ingen få, som vilde tage den første sten bort. Så en dag som han red på jagt på de Boring marker, red han op til kirken og brød selv en sten løs og red med den til Hvirring, og nu var der folk nok. . . . Straks efter visnede den arm, under hvilken han...
da.etk.DS_03_0_00651
En 2, 3 dage for jul kommer der en sort skygge med et lys i hånden så stor, som det var en ville blår, og det gnistrer og spralrer til alle sider. Det farer frem og tilbage fra landevejen ved Skjelbækken og sætter op i nordvest til et hus, der ligger på bakken. Når det så vender sig, kan man tydelig se skyggen, den holder armene ud med lyset i, og sådan...
En kone, som en aftenstund lå i sengen efter en barsling, og havde sit lille barn ved sig, syntes pludselig, at en hoj sort mand kom hen til sengen og rev barnet ud af armen på hende og lagde det ned ved siden af en dor i stuen. Hun skreg hojt og varen besvimelse nær; det første hun så efter, da hun fattede sig, var barnet, men det lå sodt sovende i...
På en høj nord for Skotrup og vest for Børglum kloster brændte lys hver aften. En morgen havde der været kastet deri, og siden den tid brændte der aldrig lys. Det skal have været Kristen Hejlesens fader, som grov der og fandt en skat; højen var på hans ejendom. Før var han ussel og arm, men nu blev han den rigeste mand på Børglum gods og fik 16,000...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
da.etk.JAT_04_0_00358
Ole Damgård boede i Nørre-Sundby og havde været Ribe-kræmmer. Han havde en søn, der hed Niels Damgård og tjente Lassen på Rodslæt. En dag kom han ind til ham med en dårlig hånd og vilde have en seddel for at komme til doktoren, Lassen lønnede jo doktoren. Det var inde i en tømmerstue, han traf ham. Så siger Lassen: “Jeg har hørt, at du er sådan en stærk...
Den blå jomfru var på rundetårn, og der stod min fader vagt for hende. Trådte man på det første trin, smilte hun, på det andet slog hun armene ud, og på det tredje slog hun dem sammen og knuste synderen. Mette M. Kristensd., Grønbæk.
da.etk.JAT_02_0_00129
Der var en mand i Bække, der greb en ulv i hans fåresti. Om morgenen, han kom og vilde lukke op for fårene, da stod den lige inden døren og gabte så højt ad ham, og så jog han jo lige hans arm ned i halsen af den og fik den så langt ned, at den ikke kunde bide ham. Sådan blev han stående, til han fik folk råbt til hjælp, og siden fik han navnet Per Ulv....
da.etk.JAT_01_0_01748
Der skulde være barnedåb, og så kom de ind med barnet under prækenen. Det gav sig til at græde, og de kunde ikke få det til at tie. Så holdt provst Brandt op med at præke og siger: “Hm, hm, hm, hvordan er det også, hun sidder og holder barnet dernede, er det en måde at holde det på? Tag det sådan op og hold det i armen (her krummede han armene, som om...
da.etk.JAH_06_0_00775
En mølleforpagter i Harler mølle havde faet vel stort et læs på og knækkede en vognarm. Så sagde han til en dreng: „Løb op til Peder Hjulmand og sig ham, at han skal komme herned med øgse og sav, a har fået en arm i stykker". Drengen løber og forretter det sådan: „I skulde komme ned til forpagteren, han har fået en arm i stykker". — „Du går fejl, min...
da.etk.JAH_06_0_00578
Der var en gang en pige, som fik et barn. Så gav hun svinene det; de åd det alt sammen så nær som den ene arm. Den fandt de, da der blev moget, og så hængte de den op til en bjælke, efter at de havde balsameret den. Pigen løb sin vej, men kom igjen om 5 år mod. Da hun så armen af hendes barn, dryppede der en blodsdråbe fra hver finger af barnets hånd. Så...
da.etk.JAH_05_0_00441
I tyskertiden kom en feldwebel til Ørumgård for at bestille kvarter til en afdeling. Ejeren, Lars Buus, så ham komme og sagde til folkene: “I skal allesammen i seng”. — “Hvorfor det?” siger konen. “Det skal jeg nok sige jer, men skynd jer nu”. Så kom feldwebelen, og alle døre var lukkede. Han banker på. “Ja, det kan ikke hjælpe, I kommer her, vi er...
da.etk.JAH_05_0_00255
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: “Luseknækker, luseknækker!” Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
da.etk.JAH_05_0_00022
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
da.etk.JAH_03_0_00478
En mand hørte konen sige til sin søster: "Jes, hvor vi skal gjore os til gode, min mand bliver ikke hjemme i dag". Nysgjerrig lod han, som om han rejste, men krøb op på loftet og keg gjennem en sprække. Her så han de tvende damer, hver for sin ende af burdet med armene over kors, forst længe sladrende, siden sovende. h. Br.
da.etk.JAH_03_0_00413