Da min moder tjente i < Ilsemagle præstegård, skete det, at hun en mørk aftenstund havde glemt noget tøj nede i haven. Da hun gik for at hente det, så hun en lang hvid en, der stod og rakte armene ind gjennem vinduet til karlekammeret. Min moder, der ikke var bange, troede heller ikke. at det var et spøgelse, men derimod, at det var en tyv og skjelm....
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Der var Lerkakkelovn i Jørgens Stue på Birkebæk, og der sad han foran den og varmede sine Fødder på en bred Kampesten, som lå der, og sad og røg af sin Pibe. Konen, Kirsten Birkebæk, stod i Loen og tarsk, for hun tog sig af Avlen. Når Jørgen gik ud at praktisere, havde han Krampetræsko på og hvide Strømper og sid Frakke og høj stor Hat, hvori han...
Der var et Par Folk, der havde levet sammen i flere År, men de havde ingen Børn. Det gik meget tilbage for dem, og til sidst gik Manden ind i Skoven med den Beslutning at ville hænge sig der. Så kommer han til en gammel gråskj ægget Mand, der gik med en Sæk på Nakken. Han spørger ham om, hvor han vilde hen. Ja, det kunde han da ikke sådan sige. »Jo, det...
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
I Hr. Ægidius's Tid (1710) blev Byens Jorder udskiftede, og Bønderne flyttede da ud hver i sin Lod. 1711 blev således omtrent 60 nye Boliger opførte i Sognet. Det var nu just den Gang en meget hård Vinter, så at Fjorden lagde sig til, og man kjørte over Isen til Åbenrå efter Tømmer. En Mand var så uheldig, at Isen brast under ham på Henvejen. Hestene og...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
Der var en Stuepige på Gården, de kaldte Marie Truels ellers var hendes Navn da Marie Knudsen , og det var hendes Bestilling at lukke Vinduerne op og i. Så en Aften, hun kom op i Altanstuen og stod oppe på en Trappe for at lukke de ovre Vinduer, da kommer hun til at se tilbage, og så ser hun et pragtfuldt Lig stå henne på Gulvet. Hun blev jo sær ved...
Der var én, vi kaldte Tosse-Niels, han boede i Fattighuset, og så gik han omkring på Sognet og var 8 Dage hos én og 8 Dage hos en anden. Han kunde blive forvandlet til en Varulv. Jeg var som lille Pige Barnepige og tjente hos Anders Hansens Enke, der boede på Lindhøjgård. Den lille Dreng, jeg passede, vilde så gjærne ud og se Kreaturerne og Svinene, og...
A tjente på Hvisselbjærg i Alslev, lav a var en 15, 16 År. Vi havde en Røgter om Vinteren, og han skulde rejse til Majdag, så skulde a passe Kreaturerne efter den Tid. En Dag kommer a og skal vælte Hø ned til Kreaturerne, og kommer da op på Stænget og giver mig til at skrabe sammen på det, for der var jo ikke meget tilbage ved den Tid. Stormen havde...
En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
Min bedstemoder fortalte, at der på Sneumgård var en froken Vallø, og huu lod sig kjøre ud en aften med fire for og kusk og tjener. Kusken spurgte, hvor de skulde kjøre hen. Ja, de kuude jo bare kjøre. Ja, han skulde da vide, hvor de skulde kjøre hen. Så sagde hun atter, at han skulde bare kjøre. Hau blev halvt vred og kjørte da. Den gang de kom udenfor...
