Der er en So ved Allerup i Nørre-Broby Sogn, og om dens Fremkomst fortælles følgende: Tre Brødre stod og arbejdede i en Torvemose der, og så kom de i Trætte med hinanden. Midt under deres Slagsmål sank de alle tre ned i Dybet, og Søen fremstod. Den er meget fiskerig, og fra den udgår mod Vest et lille Vandløb. N. Broby S., Salling H. Efter Anders Larsen,...
En Mand fra Rurup arbejdede for min Fader, og han havde et Krampetilfælde. En Morgen tidlig han gik til sit Arbejde, fik han et Anfald, og da han netop gik langs med en Grob, faldt han ned i den og druknede. Om Aftenen sent, da min Fader var i Seng, kom hans Kone og bankede på Vinduerne og spurgte efter ham. Så blev der ledt efter ham, og han blev...
En Skomager her i Byen, der hedder Niels Jørgensen, kom en Aften, mens han arbejdede i Horsens, gjennem Søndergade og vilde hjem til Mesteren, der boede i Grønnegade. Da blev han stoppet op og måtte sætte sig på en Trappesten lige overfor Apoteket, for han så', der holdt 6 Vogne med sorte Heste for, og en sort Kusk stod der for Munden af hvert Par. Han...
Jeg arbejdede sammen med en Stenhugger, der hed Hans Kristian i Urskov, og vi hug Sten på Landevejen. Så fortalte han mig blandt andet, at han havde set en Ligskare og kunde kjende Hestene og Kuskene og de fleste af Folkene. De gav Holdt, og så begyndte de at kjøre igjen. Kort efter døde en Mand i Jennum, han blev slået af en Hest og kom på Sygehuset her...
Der færdedes og færdes den dag i dag spøgeri på Overgård og om ved den, fra det røde led og ind til gården er der noget, og der kjører en lukket vogn mellem Udbynedre og gården. Når kammerherren var udrejst, og kammerherreinden så hørte vognen komme kjørende ind i gården og op for døren, sagde hun al tid: "Nu kommer min mand ikke i aften," så vidste hun,...
I nødhuset i Elbæk præstegård tror man, at den gamle røgter Peder Vorsøe endnu går og leder om en tabt toskilling, og i gjæstekammeret til haven sidder den gamle provst Lavrits Jordhøj og skriver, ti der var hans studerekammer, hvor han arbejdede, og det selv i den strængeste vinter, uden at have ild i kakkelovnen. h. brøchner.
da.etk.DS_05_0_01001
Da hovedbygningen på Gammel-Àyøg<?g(!ri" blev bygget, så stod der, når arbejderne kom om morgenen tidlig for at arbejde, en hvid skikkelse på taget og lænede sig op til den midterste skorsten. Deraf sluttede man, at der skulde blive mange enker på gården, og det har også stadfæstet sig. f. l. gr.
For få år siden, da murerne arbejdede på Sandholt, brød de bul i en væg og fandt da levningerne af en pige-benrad, som bavde været indmuret. Jakob Rasmussen, Stensby.
Heri Egtved sogn ligger en gård, som hedder Amhede. Det er en meget udbredt tro, at kong Amlet har boet der, og her er megen snak om ham på egnen, at han skal have holdt slag på de store, flade, vidtstrakte marker, som endnu hører til gården. Man har og den tro, at der har gået en løngang fra gården og hen til en høj, som ligger noget inde på marken og...
Der var fire brødre, der gik sammen i en gård i Krogstrup og var i små omstændighed. Så en juleaften går de to og følges ad ud at fodre. Da de var komne ind igjen, siger de til de andre folk, at de vilde til at i byen et bitte korn. Men så går de ud i laden og arbejder, for de havde set lys der ude, da de var ude at fodre, og de graver en kjedel op med...
En murmester i Lyderslev arbejdede i kirketårnet, og der gjorde han nar ad ellekongen. Da faldt noget kalk ned i ojnene på ham, så han blev blind sin levetid. Folk sagde, at det var eliekongen, der havde kastet ham kalken i ojnene. H. Rørdam.
En arbejdsmand, der arbejdede på en gård i Værslev, traf en aften en trold, der gik og puslede oven på eu kæmpehøj på Karby mark. Han gik med en plejl i hånden. Manden kom mellem trolden og månen, og da sagde trolden: "Lys nu op! og hvis du er her endnu, når jeg kommer tilbage og har været i Sverig og Norge, så skal du aldrig komme på grøn jord igjen.*...
Den gamle Bertel Sørensen Langthjem er nu ved døden afgået, 74 år gi. Aldrig havde han lært noget båndværk, men arbejdede i alle metaller såvel som i træ og med udmærket kunstfærdighed. Især udmærkede han sig ved forfærdigelse af stueure. De er af kjendere ansete som udmærkede, skjønne nøjagtige og uopslidelige. Han selv sagde, at om hundrede år skulde...
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: Du skal ikke tage hatten af for mig. Den anden svarede: Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
Peder Larsen i Lem arbejdede på Spøtrup. Så kom der bud, at hans kone var bleven syg, og han måtte da hjem om aftenen. Men han turde ikke gå ene, og så vilde han have ou karl til at følge med sig. Det tykte Nissen sært om, han var en voksen karl og havde (vel ingen ond samvittighed. Nå ja, så måtte han jo te'n, men gik og blev ræd for hans skygge. Han...
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
Det var her nør på i landet i Asdal de havde en gammel rolling, og folkene var bange for ulvene, de skrabte på vinduer og på døre og vilde gå ind til dem, for det havde været så svær vinter, og ulvene var så grådige og vilde have noget i dem, enten mennesker eller dyr. Folkene rådførte sig så med hverandre om det, De havde en stor ståhest (o: hingst),...
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
I en erlftæring til regjeringen om folkets standpunkt skrev Teilmann: "Den mindst oplyste er den troeste arbejder." Da dette kom til [ræstens erklæring, skrev han: "Det er meget sandt: når en blind leder en blind, falder de begge i graven." Det var pastor Hjerrild i Øsse. Han var så bekjendt for hans ligefremhed. Man kunde ikke kjende ham fra bonderne....
