Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud. Han svarede: Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig? I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
En frugtsommelig kone må ikke, når hun står i skorstenen og skummer gryden, tage det afskummede og smide ben i skorstenen, for det skal være slemt at gjore det, hun skal samle skummet op i en kop eller lignende. Frøken Eggers.
En gammel meget rig pebersvend døde og havde lavet sit testamente sådan, at alle de kvinder, kan havde friet til, og som havde givet ham en kurv, skulde arve, og det begrundede han sådan, at det var dem, han havde at takke for, at han havde haft det så godt her i livet. Fru Johansen, Vejle.
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
At drømme om ildlos betyder gevinst i lotteriet. Åge Asmussen.
da.etk.JAT_03_0_01428
Det må ikke brumme i kakkelovnen, det betyder Spektakel i huset. Åge Asmussen.
Kvinderne må ikke spejle sig- med natkappe på, det volder fortræd. A. Smith.
da.etk.JAT_03_0_01065
Sidder man ved et bord med benene på hver sin side af bordbenet, så varer det syv år, inden man bliver gift. Åge Asmussen.
Tager én, som ikke er gift, fløde først og derefter sukker og kommer i sin kaffe eller the, så skal det vare syv år, inden han eller hun bliver gift. lge Asmussen, A. Berg.
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Man må ikke kaste vand ud om aftenen, som man har vasket fødderne i. A. Smith.
Man skal lægge dynen til på sin seng, idet man står op, ellers bliver man syg. A. Smith.
.Man må ingen knappenåle tage op om mandagen, så får man fortræd. A. Smith.
