Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
Der fortælles, at Skovene ved Lydersholm og i en stor Omkreds har været så tætte, at man ikke kunde se Solen. Kun på det Sted, hvor Lydersholm lå, var der en Lysning, og der kunde Solen sees. Deraf skal så Lysholm have fået sit Navn. Efter gamle Skrifter havde Herremanden på Hajstrupgård Ret til at græsse et vist Antal Svin i Lydersholms Skov. Hertug...
En gjenganger plovede i lange tider langs med et skjel om aftenen, siden folkene var af marken. Så kom der én gående forbi, og han kunde mærke, det var urigtigt med denher plovmand. Han hilser så og siger: "Gudsfred!" Dertil svarer den anden: "Ja, det har du, men det har a ikke." - "Hvad plover du her efter?" - "Du kan frelse mig." - "Hvordan det?" - "Du...
En karl fortalte, at han tillige med en anden en aften gik til byen Rugsted, og idet de kom forbi en vej, der gik ud fra en udflyttergård, bad hans ledsager ham at tøve lidt, da han syntes at se en ligskare komme fra gården. Han vilde imidlertid ikke tro det, eftersom han ikke så noget, men hørte dog noget rasle hen ad vejen, og hans kammerat sagde, at...
I Spentmp har de også brugt at virke med nogle små firkantede plader, de kaldte brikker. De havde et hul i hvert hjørne, og der var tre ved siden af hinanden. Det stiltes an fra én dør til en anden inde i stuen. Der vævedes pranuiseler, strømpebånd o. s. v. Bi ikkerne drejedes om, og så puttedes skytten ind. Man brugte også at vrikke. Trådene spændtes...
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
I en allé i haven ved Bækmark i Flynder sogn har der gået en hvid jomfru, som alle der ude véd at fortælle om. En aften sad nogle karle og piger og spillede "i brudeseng." En forvoven fyr valgte blandt andre den hvide jomfru til sin brud, og da kortene lagdes op, traf det netop hende. Nu gik spillet videre, og det såes, hvor de skulde mødes - ved hans...
Sognefogden i Grejs havde en gang en tidlig morgen sendt en at sine sonner i et ærende ned på Giejs mark norden for kirken. Da ærendet var forrettet, og han gik tilbage, så han en ligskare, noget for han kom til kirken, og den kjørte fra kirken. På den forreste vogn stod ligkisten, og 8 vogne kjørte bag efter. Han kunde kjende enkelte af vognene og løb...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Forhen var der to ridderborge i Kragelund, den største var Refshale og beboedes af ridder Ulrik Volfhagen, den anden vat Hjøllund, og her boede ridder Krøkke. Disse to herrer lå i stadig strid med hinanden, og når de om søndagen drog til bedehuset i Engesvang, kunde de ikke lide at se hinanden, hvorfor der var sat en mur op imellem dem. De lå også oftest...
Stavis å i Vigerslev sogn på Fyen hedder på et sted i Langeso skov Frostens å, og der fører en bro over ved vejen til Rue. Her findes mange nisser, og der lever endnu folk på egnen, som har set dem. For nogle år siden var en del børn ude at vogte kvæg i nærheden af åen. På én gang ser de en utallig mængde små puslinger komme frem og løbe om imellem...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
