For flere sygdomme lod husrådet på, at man skulde tage en hugormekrop og spise den, når den var stegt, eller også brænde den i pulver og drikke det i vand. Fik man medicin på apotheket, og der på flaskens seddel eller på æsken var aftegnet en slange med vinger, da antog man, at medicinen var tilberedt af slangekongen. Havde den ingen vinger, var...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
Sønden forTrasborg iTjæreborg og ind til Sneum skjel ligger Valdemars hede. De antager, at det navn er fra den tid, da kong Valdemar drev jagt her. mathias pedersen, allerup.
da.etk.DS_03_0_01830
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Guldsøen eller Odby sø antages en gang at have været en skov, ti under sandet i søen er der torvejord, og deri findes træstammer h. a. b.
Når i et selskab fire kommer til at sige farvel med hænderne over kors, er en af dem hemmelig forlovet. M. Mull.
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Øster-Logum Kirke skulde have været bygget vestlig for Harslund på en Mark, som endnu kaldes Kirkedal, Men om Natten blev Stenene og Træet, der allerede var tilkjort, flyttet hen til det Sted, hvor den nu står. Dette blev antaget for en Tilkjendegivelse fra Gud, og så blev Kirken bygget der. Det Sted kaldte de Locum dei o: Guds Sted. Derfra stammer...
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
Højrup kirke på Stevns antages stadig at flytte sig, efter som klinten formindsker sig, og derfor tror man, at der stadig bliver den samme afstand mellem klinten og kirken.
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
