Guldbruden er en væsel, som er meget hyppig i Vigsnces, hvor den antages for at være giftig. En gang, fortæller de, var der en kone, der havde ladet sin ovn stå åben om natten, og da huu næste dag skulde bage i den, foer der en stor guldbrud ud af ovnen og op på konen, spyede forgift på hende og bed hende, så hun døde tre dage efter. F. L. Grundtvig.
Der fortælles, at der går en jomfru igjen i lunden ved Kragerupgård. For et halvt hundrede år siden boede der en mand der i nærheden, til hvem der en aften kom en kniplingshandlerske. Da de var gamle bekjendte, fik hun husly hos ham om natten. Nu antog han, at hun havde mange penge hos sig, hvilket hun nok også havde. Han slog hende ihjel og puttede...
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
Sønden forTrasborg iTjæreborg og ind til Sneum skjel ligger Valdemars hede. De antager, at det navn er fra den tid, da kong Valdemar drev jagt her. mathias pedersen, allerup.
da.etk.DS_03_0_01830
I et Hus beliggende på Hjørnet af Vesterbrogade og Frydensdalsvej i København går det ikke rigtig til. Man antager, at det muligvis stammer fra en af Husets første Ejere, en Gartner. Hans Datter blev efter Beretningen forført, hvorfor hun i Fortvivlelse sprang ud af Vinduet, eller, som nogle mener, blev skubbet ud af Faderen. Min Meddeler fortalte mig,...
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Guldsøen eller Odby sø antages en gang at have været en skov, ti under sandet i søen er der torvejord, og deri findes træstammer h. a. b.
Oppe i den vestlige udkant af Nordskoven i Horns herred har der for v
Når i et selskab fire kommer til at sige farvel med hænderne over kors, er en af dem hemmelig forlovet. M. Mull.
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Øster-Logum Kirke skulde have været bygget vestlig for Harslund på en Mark, som endnu kaldes Kirkedal, Men om Natten blev Stenene og Træet, der allerede var tilkjort, flyttet hen til det Sted, hvor den nu står. Dette blev antaget for en Tilkjendegivelse fra Gud, og så blev Kirken bygget der. Det Sted kaldte de Locum dei o: Guds Sted. Derfra stammer...
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
Højrup kirke på Stevns antages stadig at flytte sig, efter som klinten formindsker sig, og derfor tror man, at der stadig bliver den samme afstand mellem klinten og kirken.
Mariane Jensdatter er fodt den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved ved Struer. Hun har ikke været ret meget ude at tjene, blev gift med Peder Kristian Madsen, der endnu er levende, og har boet i Hjerm, ikke ret langt fra præstegården, nu i 43 år. Hendes moder var fra Sondbjærg på Tyholm og fortalte undertiden noget, der ikke kunde antages for troligt....
Forhen blev der liget over de døde. Den første nat efter doden sad familien og vågede ved liget. Den sidste, der blev liget over i Lbnborg sogn, var datteren af en kone, som almindelig blev antaget for en hegs. Ebbe Smed, Torstrup.
Røverstuebæk er ovre på Kolonien ved fattiggården. Der er en udgravning, hvor man har antaget, at der forhen har været rovere, men det er nok en ulvegrav. Det har hort til Vinderslevgård, og de drev derud med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her. J. P. Åbo, Engesvang.
I Heden mellem Barslund og Egelund stod der et Lys og brændte. De troede, at der var Penge, og gav dem til at grave. De kom aldrig så langt ned, før de stødte på et Menneske, der stod ret op. Så blev der kastet et Hul, og Liget blev put derned og tildækket med Jord igjen. De antog, det var en Kræmmer, der var bleven borte. Erik Jensen, Haderis.
Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
For en 40 år siden var der en mand på Fanø, som blev kaldt Lars Kvind, og som folk antog for en heks. Om natten sagde de, flyttede han æ dolstien (a : grænseskjellene) mellem markerne. Da han til sidst fik en sygdom, hvoraf han døde, flyttede han dem i en rævs skikkelse, fordi han ikke selv kunde komme. a. k. greibe.
