I Hvamstrup var der sådan anstalt og tummel på et loft, hvor de tog imod tiendekorn. Det strøg og målte og smed strygholtet hen ad loftet. Så var der en karl, der hed Eskild og nu bor i Svendstrup, han tråd op ad trappen og stak hovedet oven for lemmen og sagde: "Kan vi ikke blive fri for det spektakel?" Med det samme var der noget, der tog ham og hug...
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
I den tid de skulde til Mølgård med tienderne fra Àrs sogn, kom de i tanker om, at de ikke vilde kjøre mere end en mil med det. Vejen blev så målt op, og så var der et sted et bitte stykke norden til Molgård midt imellem Nørre-Havbrogårdene og Mølgård, der blev det målt for en mil. Så vilde de ikke længere. Men Per Kjeldsen tog det med ro og sagde: Det...
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
Per Overlades kone var anset for en heks, og han måtte hen og have ild i tre rugvipper og have under konen, inde under sengen da, inden hun kunde do. Han har selv fortalt mig det. Ole Bæk, Havbro.
da.etk.DS_07_0_01436
Lars Tovdal, der sad i et hus henne ved Ulstrup kro, var nede ved Maren Håning, og der gjorde han nar ad hende. Så sagde huu, at han skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad hende. Så blev han tagen ned og lå på hans seng i flere år, indtil hun var død. Aldrig så såre var det sket, så rejste Lars sig og levede i flere år efter som en gammel mand....
Frederik i Hornum tjente for staldkarl på Molgård. Da var det om natten, som der kom én ridende til stalddøren og slog på den med sin pisk. Frederik sprang så op af sengen og skulde tage mod den rytter, men da var der ikke noget. Der skulde fra gammel tid én have begået nogen uret der.
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Thomas Oot, der i sin tid tjente på Mølgård som dreng, han sagde, at overdoren på staldhuset, hvor de havde fede stude, aldrig kunde være lukket om natten. Den stod al tid åben, og der stod en stud i doren ved nattetid. Når de gik ind til nætter, så lukkede de doren, men når de kom igjen, var den åben. Når de så kom og tog fat på studen og irak med den...
En Præst i Farstrup, Hr. Lendvig, var af den Kaliber, at han kunde bede den Onde tordne sig på Prækestolen. Det kunde han lige så godt som hans Fadervor. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro. [Ulstrup S., Års H.]?
Der har været et slot nede i Bølling, og det må have været som en lille fæstning med vand runden omkring. I den slotsbanke var der en grum anstalt til at få en mergelgrav, og min bedstefader kastede mergel der. Da de kom nogle alen ned i jorden, fandt de en 2, 3 af deher gamle blyknapper, ectved.
da.etk.DS_03_0_01275
På Gården Stensbæk i Bindslev Sogn har der fra gammel Tid ligget et Bølhoved på Banen over Kreaturerne, og det må ikke komme væk. Så snart som det kommer af Vejen, kan Kreaturerne ikke være i Stalden. Der var en Mejeriforpagter Buch, som smed det ud og grav det ned i Jorden, men han måtte grave det op igjen, for der blev sådan Anstalt på Kreaturerne, de...
En gang blev laden i Randrup skjæv og truede med at falde ned. Manden vidste ikke, hvad han skulde, for det var en forfærdelig ting at rive den ned og så atter lade den bygge op. Man rådede ham da til at sende bud efter Jurgen Knud, der boede henne ved Yindum skov og var en meget kunstfærdig mand, han måtte nok kunne tvinge laden tilbage, om nogen kunde....
A var en gang ovre i Nebsfrup at brække et gammelt hus ned. Da viste det sig, at dørtræet var fuldt af huller, der var boret der ind i, og der lå i dem rønnepinde med en tre skurer i. Så siger a til konen: »Hvad Satan er det for anstalter?« Konen sagde: »Å, der er noget, min mand har sat der ind for hans svagbed.« Han var nemlig meget svagelig....
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" ...
Niels Skrædders Kone, Karen Marie, har fortalt mig, at hun kom til at tjene et Sted efter en Pige, som havde født i Dølgsmål. Hun havde født Barnet på sit Kammer og havde så gjemt det i Kommoden. Hvad andet, der følger med, det havde hun i Potten under Sengen. Så flyttede hun et andet Sted hen, og slet ingen vidste den Gang af, at det var sket. Da Karen...
