498 datasets found
Danish Keywords: ansigt Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
En pige gik på gaden, og en springfyr gik bag efter og beundrede hendes figur og raske gang. Endelig drejede hun ansigtet om imod ham, og han så, at det var meget stygt. „Havde du været så smuk fortil som bagtil, så havde jeg .bedt dig om et kys," udbrød han. „Da kan herren jo kysse mig, hvor jeg er smukkest". A. L.
da.etk.JAH_06_0_00552
Der kom en karl som havde fået en maske for ansigtet, ind i en gård i Gånsager. Da den gamle kone så det, sagde hun: “No hår vi min sæel æ døwel, la mæ fo æ baen”. Peder Gad, Ravnholt.
da.etk.JAT_06_0_01180
En skawn kåel: mager karl, især i ansigtet. Grindsted.
da.etk.JAT_06_0_01001
Vorter i ansigtet kaldes enkevorter og betyder, at man skal blive enke. Mors.
da.etk.JAT_03_0_01568
Dersom en pige uforvarende svier sig eller brænder hul på sine klæder, betyder det, at hun snart bliver gift,
da.etk.JAT_03_0_00665
Hubrand i Ansigtet en Mus i Ansigtet en Hønsefod i Rimpen. Modermærker. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). frugtsommelige. A. G.
da.etk.DSnr_04_0_01208
Spiser man megen Fløde, bliver man grå i Ansigtet. Skallerup S., Morsø Sønder H. Th. Nybo.
da.etk.DSnr_04_0_01190
I Marken sønden for de to Kampdrupgårde skal være nedgravet en Skat. En Nat gav to Mænd fra Fedsted sig til at grave efter den. Da de nu stod og gravede en lidt fra hinanden, blev de en lille sort Mand vaer, der stod inde imellem dem, og han var helt sort i Hovedet og Ansigtet. Da de så det, tog de deres Arbejdstøj Og listede af. N. A. Jensen, Fedsted.
da.etk.DSnr_01_0_00830
En høne fløj en gang i ansigtet på Søren Møllers kone i Bands, da hun var irugtsommelig, men hun vidste heldigvis besked og greb i øjeblikket om bag på sig, og endnu den dag i dag bærer hendes datter den omme bag på. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02302
Bliver der slået noget på en svanger, får barnet sådan en plet i ansigtet i lignelse af, hvad det har været. C. Schade og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02295
Når koen stønner (bander) da skal de nærværende spytte for at forekomme, at dem ingen gevækst kommer i ansigtet. J. Bircherod.
da.etk.DS_04_0_02168
Imod fregner er det godt at gnide en levende gjæsling, helst den første man seer, omkring i ansigtet. h. V. R.
da.etk.DS_04_0_01889
På Torshøj pløjede en mand, Søren Kristensen, for en 20 år siden. Da kom et kvindemenneske ud af højen i sorte klæder og sort i ansigtet, om han ikke vilde fære en skade, hun gik med, så skulde han få en kage. Så kom hun med en, og da blev en dreng, som kjørte ploven, syg. Torshøj er tæt ved S o 1 bj æ r g præstegård. Deri er fundet en offerkniv. A. H....
da.etk.DS_01_0_00404
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690