Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
En kavbo støvede langs med havet for at strænde. Så fandt han et lig, der var opskyllet, og der var ikke andet på det, han kunde bruge, end et par lange søstøvler. Han rusker og rusker i dem. Den ene gik glat nok af, men den anden var tronnet ud og vilde ikke slippe benet. Endelig slipper det af, og så tager kan både støvle og ben med hjem og slænger det...
Tingsted mølle henne i Bræsten sogn ejedes af en hestepranger, der hed Steensen. En gang havde han to mænd til at rydde nogle træer, og i det samme kom der en anden hestepranger og staldede hans host ind og var ude at snakke med mølleren, meu han vilde da længere nør på at kjøbe heste. Mølleren vilde have, at han skulde blive der om natten, men det vilde...
Et sted på landet havde man en præst, der havde gået i den sorte skole; når ban skulde holde ligtalen, stod han først en stund på prækestolen, holdt hænderne for ojnene og lagde hovedet ned mod kanten af stolen, som om han blundede. Det gjorde han for at se, om sjælen var i Himmerig eller Helvede, og så fortalte han det i ligprækenen på rette sted. Nu...
En hjempermitteret soldat og en karl vandrede hen ad landevejen. Så blev de trætte og lagde sig til hvile ved siden af vejen. Da faldt karlen i sovn, og soldaten så en mus lobe ud af munden på ham. Han tog da sin kaskjet af og dækkede hans ansigt til med, fulgte der næst med musen gjennem skov og krat hen til en bæk, og da han kunde se, den var i...
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
En propritær fra Ringkjøbing-egnen var kjort til Århus. Da han så var på hjemvejon, kom der en hosekræmmer til ham, og han tilbyder ham at komme op at kjøre med. Kræmmeren var også vester fra og gik jo omkring på handelen. Han havde kjøbt sig et knippe rodspætter i Århus, som han lagde bag i vognen. Herremanden foreslår ham at sælge de flynder til ham,...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Krage-Niels er meget overtroisk. En gang han vilde til Randers og kom igjennem Harritslev, var der nogle knægte, der slog et par slanter vand, som dannede et kors, foran hans øg, og så gjorde han en omvej og kjørte om ad gyden for ikke at komme derover. Kom der én og vilde kjøbe en ko af ham, og den gik op og lagde hånden på den, men ikke kjøbte den, så...
Nogle folk, der vilde til Bække marked, var om morgenen inde hos Kjeld Langkjær i hans kjøbmandsbutik, og fik nogle penge byttede. Da lagde de mærke til, hvor han havde pengeskuffen. På tilbagevejen fra markedet, hen sidst på natten, kom de atter ind og forlangte, at han skulde udlevere dem hans penge. De gjennempryglede konen i et bundt båndjærn, men...
Det sted ved Lyngå kirke, som kjøbmand Hansen nu har, beboedes af en kone, som hed Rødedands, og hun var slem til at stjæle, særlig sæden på marken. Hun kunde ikke godt gjøre det i nabolaget, men gik så over om natten og stjal det på Favrskov mark. Hun skar vipperne af kornet. Ladefogden blev så opsat på at fange tyven. Hun havde tre sønner, som hun tog...
Fra Lyngby meddeles, at der kom tre personer fra Grenå derud ved hellig-tre-kougers tid og sang for dem om julestjærnen. Den ene var sværtet i ansigtet, og de havde alle tre hvide skjorter over klæderne. De førte med sig en stor stjærne af papir, der var hul og dannet som et hylster, hvilket kunde drejes rundt. Indeni fandtes en lygte, der var fæstet...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Jeg tjente sammen med en Karl, der var nede fra TrolleborgKanten, og han fortalte mig en Gang en Historie fra hans Barndomshjem. Han opholdt sig hos sin Bedstefader, og så var det en Aften, han og Karlen de stod uden for Gården, da hører de allerbedst, som de står, et skrækkeligt Hyl, og de så en Flok Rotter på en flere hundrede komme farende. De foer...
da.etk.DSnr_06_0_00448
