Da bommandens morder blev henrettet på Langebjærgbanken ved Ubberup, og hovedet sat pá stage, vilde det ikke vende ansigtet mod gjerningsstedet. Skjøndt den rettede efter fleres vidnesbyrd skal have omvendt sig før døden, vil der dog intet græs gro på stedet, og det er altså forbandet. En kone bad ved samme lejlighed bødlen om lidt blod. da hendes søn...
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
Mens jeg var en lille Pige, vogtede jeg også i den Gård, som Knud Jensen ejede. Så lige i Ledstedet ved Hegnsgården, som er en Nabogård til Knuds, der ser jeg en hvid Skikkelse komme op af Jorden, og den havde et blegt Ansigt og som et hvidt Lagen over sig, der slæbte langt bag efter den. Den gik ikke, men svævede hen ad Jorden. Så kom den hen til Haven...
Der var en gammel Pige i Sejling, som var lidt halvfjollet. Hun sad i et lille Hus, der var Nabo til Præstegården, og så havde hun i sit Kammer et lille Vindue, der vendte ud til Kirkegården. Der hørte hun tit, at det bankede på Ruden, og det var, når nogen skulde dø, men den Banken var hun så angst for. Præsten havde givet hende Lov til at komme og...
Min Fader hed Jon Jensen og boede i Ravning Skov. En Nat, han og min Moder lå og sov, kom der én og bankede på Vinduet. Det var en Kvinderøst, der kaldte ham ved Navn, og hun sagde det helt tydelig, hun bad ham følge med, for hendes Mand lå i en Bæk i Nærheden og var druknet. Han rejste sig så og gik udenfor, men der var ingen. Otte Dage efter kom Røsten...
Jeg havde en svensk Pige, der hed Anna. Hun blev brystsvag, og jeg lejede hende så ind hos en Nabo, hvis Kone skulde passe hende. En Dag havde han været her omme at arbejde og vilde gå hjem, men kom tilbage aldeles kridhvid i Ansigtet og fortalte, at Anna var kommen til ham på Vejen og havde slået Armene om ham. Han bad mig, om jeg ikke vilde følge med...
Murer Jens Peter Pedersens Kone vilde en Middagsstund gå hen østerst i Flade By og havde en bitte Broder med sig. Da hun kommer i Hulvejen lige ud for Degnens, kommer der en Skikkelse forbi i en lang grå Frakke og med en høj sort Filthat på, og hans Ansigt så ud som Støv. Hendes Moder havde lært hende at sige Guds Fred, og da hun sagde det, svandt det...
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
Moder fortæller, at da hun var hjemme som barn, kom en yngre broder en dag lobende ind til hende med en kjæp med mange skurer og snirkler i og sagde: »Moe, sikken en lække kjæp, æ hå funnen.« Moderen sagde: »Dreng, vo hæ do funnen dæn, dæn æ jo smidt få nowwe.« »Dæn hæ æ funnen å e gae, moe«, svarede barnet. Kort tid efter blev drengen helt fuld i...
Eu mand i Kolsnap, Søren Jensen,' havde sådant uheld med en ko, knap efter at de var komne ud, og den gik så en månedstid og svandt helt hen og døde. Straks etter begynder der en anden, og den gik lige sådan en tid. Sådan gik der fire, forend de kom i tanker om, at der var noget ved det. Så skulde de jo have bud efter en klog mand, han var langt henne,...
Madam Terkildsen véd bestemt fra pastor [N. N.j, at der gives hekse og trolddomsfolk. En præsc kan tydelig se, hvilke disse er, ti om søndagen, så længe han er på prækestolen, vender de ansigtet bort fra ham. Dette kan dog kun han se, fordi han har gået i den sorte skole. Når samme folk uyder nadveren. Ja spiser de ikke heller brødet, men tager det siden...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
I Voergård tjente a som røgter for en 50 år siden, og da så a noget en aften i kohuset, hvor der stod over hundrede køer. Der kom en skikkelse ind fra vandhuset gjennem en lukket dør. Den var helt hvid i ansigtet, og der var ingen øjne at se, men kun nogle sorte huller; den havde langt skjæg, havde lang hat på og var i en lang trøje. Pigerne var sønder...
I det nordostre hjørne af diget omkring haven ved min fødegård stod et gammelt hyldetræ, og det var hestene al tid sky for at komme forbi om aftenen. De snørede og prustede og tog så til rend, lige når de kom forbi. Sagnet var, at her gik et mørkklædt kvindfolk, de kaldte hende æ sorte kone, til det hyldetræ. Flere har set hende og er komne imod hende...
Osten fra Tisted ligger en herregård sønden landevejen, og der kom en gjenganger ridende til. Han band hans hest uden gården, og så kom han ind i nogle kamre, men ikke ind i sovekammeret, derimod satte han hans ansigt på vinduerne til det. Nu var de jo kjede af hans fart, og så var der en præst, de kaldte den bitte præst, han kunde mane de døde, min...
På den vej, som går fra Odense-landevejen til husene i Ny-Stenderup, skal der ikke være godt at komme ved nattetide, da der i sin tid blev dræbt en kniplingskræmmer. Folk påstår, at der endnu færdes en skikkelse der, og at den følger folk så længe, indtil den kan få lejlighed til at se dem i ansigtet, hvorhan sig så ynkelig. jens TELL1NG, vorde. frederik...
Den onde syge (epilepsi). Dersom et barn har den syge, skal barnets fader tage en håndfuld rugstrå med aksene på, ligesom de er i kjærven, gå baglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det tregange i ansigtet med disse rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen...
Oppe på Ajt mark er noget, de kalder Plantebede, der var gjærde om det stykke, og hver mand havde sit plantebed der. Så var der også en høj indenfor gjærdet, som hedder Stenhøj. Nu traf det sig, at en mand, som vilde hen at besøge Lavst Pedersen, kom om ved det gjærde, og der ser han en stor grå mand stå lige inden for gjærdet. Han greb til og vilde have...
En kjæmpe stod her på Kås bakke og var så forset på Sondbjærg bakke på Tyholm. Så fik han fat i en temmelig stor sten at slå Søndbjærg kirketårn ned med, det var de jo netop ved at bygge på bakken. I det samme kom der en bræmse og forstyrrede ham i sigtet. Den satte sig i hans ansigt, og han vilde både pirre den til side og kyle stenen, og så kom den...
Klokken slår, og tiden går, glasset hastig rinder ; hjælp, sode Gud, at dødsens bud os velberåd må finde. Hvert klokkeslæt vort hjærte sæt i andagts lys og lue, at vi da må omsider få Guds ansigt at beskue. Århus-egnen. G. N. Bugge.
