548 datasets found
Danish Keywords: ansigt Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Barselkvinder må ikke stå op en mandag. Jørg. H. Småbarn.
da.etk.JAT_03_0_00740
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00621
Har brudefolkene deres bryllupsdag på vejen til kirken medvind — går det dem godt, modvind — - tegner det ikke godt, solskin — spår dem jævne kår, modvind og gråt vejr — fattigdom, regn — guld i brudens skjød, medvind og regn — alt godt, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00583
Brudefolk skal sørge for at komme til at stå så tæt sammen for alteret, at ingen kan se imellem dem, for så kan ingen gå imellem dem senere hen. Vendsyssel. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00581
Klipper man neglene om søndagen, gror de med sorg. Eller: trættes man kele ugen. . Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00482
De hvide pletter på neglene kaldes løgneplelter. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00469
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
Når håret sidder plusket på én, kaldes den pluskenugle. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00392
Når man smører en vogn, skal man begynde med den højre side. ellers har man ingen lykke på den første tur med den vogn. Jørg H
da.etk.JAT_01_0_01577
Finder man en knappenål om mandagen og tager den op, bliver man vred på den, der tabte den, hele ugen igjennem. r Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01561
Man må ikke tage i en ny plads mandag og torsdag, så får man det ikke godt. Jørg. IL
da.etk.JAT_01_0_01554
Stæren rejser om vinteren til de varme la"".la og plukker vindruer. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01525
Brokfuglen og mågen skriger efter regn, da de kun kan drikke regnvand. Jørg. II.
da.etk.JAT_01_0_01522
Svalen må man ikke jage i maj, for at der ikke skal ske ulykker, før året er omme. Jørg. 11.
da.etk.JAT_01_0_01488
Kragen galper altid på sit eget navn. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01483
Når én skaber sig gal, er han ugleset. Jørg. II.
da.etk.JAT_01_0_01481
Skadenrter er opkaldt efter skaderne. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01475
Når gjogen har afkukket, tager den havresåen, der folger den, og bliver en hog fremdeles. Jørg. 11.
da.etk.JAT_01_0_01465
Efteraber man fuglens skrig, sa bloder dens hjærte.
da.etk.JAT_01_0_01408
En rive må aldrig ligge med tænderne i vejret. Kommer et drægtigt dyr forbi, bliver afkommet vanskabt. J. H.
da.etk.JAT_01_0_01222