Osten fra Tisted ligger en herregård sønden landevejen, og der kom en gjenganger ridende til. Han band hans hest uden gården, og så kom han ind i nogle kamre, men ikke ind i sovekammeret, derimod satte han hans ansigt på vinduerne til det. Nu var de jo kjede af hans fart, og så var der en præst, de kaldte den bitte præst, han kunde mane de døde, min...
På den vej, som går fra Odense-landevejen til husene i Ny-Stenderup, skal der ikke være godt at komme ved nattetide, da der i sin tid blev dræbt en kniplingskræmmer. Folk påstår, at der endnu færdes en skikkelse der, og at den følger folk så længe, indtil den kan få lejlighed til at se dem i ansigtet, hvorhan sig så ynkelig. jens TELL1NG, vorde. frederik...
Den onde syge (epilepsi). Dersom et barn har den syge, skal barnets fader tage en håndfuld rugstrå med aksene på, ligesom de er i kjærven, gå baglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det tregange i ansigtet med disse rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen...
Oppe på Ajt mark er noget, de kalder Plantebede, der var gjærde om det stykke, og hver mand havde sit plantebed der. Så var der også en høj indenfor gjærdet, som hedder Stenhøj. Nu traf det sig, at en mand, som vilde hen at besøge Lavst Pedersen, kom om ved det gjærde, og der ser han en stor grå mand stå lige inden for gjærdet. Han greb til og vilde have...
En kjæmpe stod her på Kås bakke og var så forset på Sondbjærg bakke på Tyholm. Så fik han fat i en temmelig stor sten at slå Søndbjærg kirketårn ned med, det var de jo netop ved at bygge på bakken. I det samme kom der en bræmse og forstyrrede ham i sigtet. Den satte sig i hans ansigt, og han vilde både pirre den til side og kyle stenen, og så kom den...
Klokken slår, og tiden går, glasset hastig rinder ; hjælp, sode Gud, at dødsens bud os velberåd må finde. Hvert klokkeslæt vort hjærte sæt i andagts lys og lue, at vi da må omsider få Guds ansigt at beskue. Århus-egnen. G. N. Bugge.
En aften, da manden sov, kom nissen og puttede mandens ene strompe ind i den anden, og da han om morgenen stod op, så trak han begge stromper på én fod, da han jo ikke tænkte på, hvad nissen havde gjort. Men da sad nissen under bordet med et underlig fortrukkent ansigt og sagde i en tone, som om han havde ondt ved at bare sig for latter: «Hihihi! to...
Samtidig med pastor Bang i Løsning var en pastor Kirketerp i Ø.-Snede, og de kom meget sammen, og man så dem altid til hest, for de red begge to både i besøg til hinanden og når de var ude i sognene på sygebesøg. En aften kom Bang og vilde besøge Kirketerp, og idet han rider ind ad porten i Ø.-Snede, kommer Kirketerp ridende ud i fuld karriere....
En fynsk æblchandler var kommen til Borupgård, og der vilde karlene kjøbe æbler af ham, men havde ingen penge. Så kjørte han jo sin vej og kom til Borup og vilde overnatte. Men da de skulde i seng, var der blevet en halv tønde af de bedste æbler henne. Manden var svært kjed af det. Lad os få bud efter Præst-Jens, sagde værten. Han kom og fik snak med...
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
To unge piger i Magleby gik en 1. nymåne efter nytår op til Magleby kirke for at få deres kjærester at se ved midnat. De satte en spand med vand udenfor kirkedøren, og nu skulde de gå tre gange rundt om kirken, da vilde de kunde få et billede af kjæresten at se i spanden. Da de var komne to gange rundt, blev den ene pige bange og løb, men den anden...
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
Forhen var husenes vægge her på egnen opforte af pinde og ler. Et slags flætværk var sat ind imellem egestolperne. og så var der klinet ler i fra begge sider, idet en mand stod udenfor og en anden indenfor og klaskede ler i. Sådanne vægges istandsættelse gik hvert år på omgang. Man samledes om morgenen i en af gårdene og tog fat på arbejdet. Det var især...
Provst Petersen, siden præst i Gammelby, der kaldtes Århus stifts andet bispedomme, var så vidt jeg véd pastor Jægers provst, men han kunde ikke lide ham og havde lyst til ved given lejlighed at give ham en sten i nakken. Da provsten i sin katekisation i skolen spurgte børnene, om de kunde sige ham, hvor tit der st<>d forløsning i deres lærebog,...
En fæstebonde skulde en dag kjøre til Høgsholm med en læge og en prokurator. Undervejs sad disse her to fine herrer og gjorde sig al umage for at holde bonden for nar, idet de bad ham om at fortælle noget for dem. Endelig blev manden kjed af at høre på deres vittigheder og lovede at fortælle. Der var en gang en læge, sagde han, som skulde operere en...
En gang skoleknægtene skulde gjore rent i Torstrup kirke, var en dreng så dristig, at han gik op på prækestolen og holdt en præken efter præsten. Han slog i stolen og sagde: Vig ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum! I det samme sprang en væsel ud af den kalot, der var nederst i prækestolen, hvor en fjæl var gået løs, og løb ned i kirken, men...
Mine bedsteforældre boede i Sjørup ved landevejen til Grenå lidt norden for Nimtoft, og der ligger imellem Sjørup og Nimtoft, dog nærmest ved Sjørup, en lille dal, som kaldes Pejtersdal. Her gik spøgeri, og det var der mange, der havde set. Det var Fanden, der gik i en sort hunds lignelse, og der var næsten ingen, der turde gå der forbi ved nattetid. Min...
En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. Hvor mange vil du have. 80 daler. Det var jo mange penge i den tid. Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem. Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet. Det kan du selv...
Lavst Ladefogeds fader var en dag draget om på Mols til noget familie, de havde, og tog nogle æbler med. Før de kjørte, sagde faderen til ham: Du har så ringe lyst til den tærsken, Lavst, kunde du ikke lave en mand, der kunde tærske for os? Jo, dersom I vil gjore bekostningen, svarte han. Så rejste de, men da de kom tilbage, havde Lavst også lavet...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
