304 datasets found
Danish Keywords: ansigt Place of Narration: Bjærgby Vendsyssel
I en eng, der hører til Svejstrup, er en gang en kræmmer slået ihjel. De kaldte egentlig den eng “de dødes stykker”, og den ligger i nærheden af Boes skov. Den karl, der slog kræmmeren ihjel, han rejste op i det holstenske og var henne i flere år; men endelig, da han havde været henne længe, troede han, at al ting nu var roligt, og der var ingen ting i...
I Tårnet på Harritslevgård er der både hørt og set Gjenfærd. Han viser sig med gloende Øjne og et barsk Ansigt, en bred Hat på Hovedet, der kun har Skygge foran, og med Guldsnorer ned ad Frakken. Opt. af Jacob Rasmussen, Stensby. Skovby S., Skovby H.
Ved Nykirke løber hver Nat en sort Hund. I en Dal tæt ved Kirken leger hver Nat nogle hvide Skikkelser. I Omme ses hver Nat en Ild løbe langs med et Dige. Imellem Enderupskov og Størsbøl går hver Nat en Mand med fire Ansigter. Karen Sørensen, Størsbøl. Bramming Efterskole. V. Nykirke S., Skads H.
En Søofficer Stibolts Kone hun lå en Nat i sin Seng og vågnede ved at føle en varm våd Hånd i sit Ansigt. Senere fik hun at vide, at hendes Mand den Nat var forlist, men var kommen derfra med Livet. Lærer Hansens Hustru, Torsted v. Horsens.
Hans Peter Hanssens Moder på Nørre-Mølle i Sundeved vågnede en Nat og så' da en Mand med en Klumpfod træde ind og så atter forsvinde. En gammel Mand, som boede i samme Hus og fik Kosten der, brækkede en Tid efter sit Ben, og der blev nu sendt Bud efter Ledsætteren, gamle Peder Hessel i Tombøl. Da han trådte ind, sagde Konen: »Der har vi Manden.« Hun...
En Aften Fru Tychsen i Fredericia havde tændt Lampen og vilde rulle Gardinet ned, så hun en gammel Kone stå udenfor og læne sig op ad Vinduet med Ansigtet ind imod Ruden. Hun bliver bange og kalder på sin Mand, men da han kommer, er der ingen Ting. Et Par Dage efter døde den gamle Kones Datter. Marie Schmidt, Fredericia.
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Orium, en urt, presenter et ansigt på sig, vokser på agrene, stiller vrede, når den kastes imellem dem. H. Povelsøn Næstved.
Pastor Olrik i Ølgod spurgte børnene, hvad en kvinde er. Ingen svarede ham. “Men véd I ikke det! det er et hunmenneske”. En anden gang spurgte han: “Hvad er en kind?” Nej, det vidste de heller ikke. Han vender sig nu til en enkelt pige og siger helt bebrejdende til hende: “Hvad, véd du ikke, hvad en kind er!” Hun stikker i at græde. “Det er et stykke...
da.etk.JAT_06_0_00662
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
da.etk.JAT_04_0_00385
En pige gik på gaden, og en springfyr gik bag efter og beundrede hendes figur og raske gang. Endelig drejede hun ansigtet om imod ham, og han så, at det var meget stygt. „Havde du været så smuk fortil som bagtil, så havde jeg .bedt dig om et kys," udbrød han. „Da kan herren jo kysse mig, hvor jeg er smukkest". A. L.
da.etk.JAH_06_0_00552
Nogle tyske soldater lå indkvarterede i en gård. hvor der tjente en 13 år gammel pige, hvis kuglerunde ansigt bestandig stod i ét grin. Da andre folk sagde til hende: “Det er ikke morsomt for jer at have så mange fjender, svarede hun: “Nej så mænd, men det er da somtid morsomt, for i går, da a kom med køerne i det stærke regnvejr, sagde de som så tit:...
Da bommandens morder blev henrettet på Langebjærgbanken ved Ubberup, og hovedet sat pá stage, vilde det ikke vende ansigtet mod gjerningsstedet. Skjøndt den rettede efter fleres vidnesbyrd skal have omvendt sig før døden, vil der dog intet græs gro på stedet, og det er altså forbandet. En kone bad ved samme lejlighed bødlen om lidt blod. da hendes søn...
da.etk.JAH_05_0_00306
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
Mens jeg var en lille Pige, vogtede jeg også i den Gård, som Knud Jensen ejede. Så lige i Ledstedet ved Hegnsgården, som er en Nabogård til Knuds, der ser jeg en hvid Skikkelse komme op af Jorden, og den havde et blegt Ansigt og som et hvidt Lagen over sig, der slæbte langt bag efter den. Den gik ikke, men svævede hen ad Jorden. Så kom den hen til Haven...
Der var en gammel Pige i Sejling, som var lidt halvfjollet. Hun sad i et lille Hus, der var Nabo til Præstegården, og så havde hun i sit Kammer et lille Vindue, der vendte ud til Kirkegården. Der hørte hun tit, at det bankede på Ruden, og det var, når nogen skulde dø, men den Banken var hun så angst for. Præsten havde givet hende Lov til at komme og...
da.etk.DSnr_02_H_00206
Min Fader hed Jon Jensen og boede i Ravning Skov. En Nat, han og min Moder lå og sov, kom der én og bankede på Vinduet. Det var en Kvinderøst, der kaldte ham ved Navn, og hun sagde det helt tydelig, hun bad ham følge med, for hendes Mand lå i en Bæk i Nærheden og var druknet. Han rejste sig så og gik udenfor, men der var ingen. Otte Dage efter kom Røsten...
da.etk.DSnr_02_H_00204
Jeg havde en svensk Pige, der hed Anna. Hun blev brystsvag, og jeg lejede hende så ind hos en Nabo, hvis Kone skulde passe hende. En Dag havde han været her omme at arbejde og vilde gå hjem, men kom tilbage aldeles kridhvid i Ansigtet og fortalte, at Anna var kommen til ham på Vejen og havde slået Armene om ham. Han bad mig, om jeg ikke vilde følge med...
da.etk.DSnr_02_H_00184
Murer Jens Peter Pedersens Kone vilde en Middagsstund gå hen østerst i Flade By og havde en bitte Broder med sig. Da hun kommer i Hulvejen lige ud for Degnens, kommer der en Skikkelse forbi i en lang grå Frakke og med en høj sort Filthat på, og hans Ansigt så ud som Støv. Hendes Moder havde lært hende at sige Guds Fred, og da hun sagde det, svandt det...
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
da.etk.DSnr_01_0_00693