På Tustrup er en stue, de kalder Korsstuen. En hjulmand arbejdede tit der på gården og loserede der om natten. Men så fik de en anden husjomfru, og hun lagde ham en nat ind i det kammer, hvor ellers ingen måtte ligge. Da han var ved at slumre, hører han, at døren skreg lidt på hængslerne og gik op, og så hørte han én gå op og ned ad gulvet i et par...
På vejen fra Sigsgård til Nørre-Kongerslev går der også spøgelser. Flere folk kan fortælle om en pige, klædt i hvidt, der i almindelighed sidder på vejkanten. En vinteraften gik nogle tjenestefolk fra Nørre-Kongerslev for at besøge bekjendte i Sigsgård, det var en karl og to piger. Omtrent midt vejs fik karlen øje på den hvide pige, hun sad i sneen ved...
En ungkarl på en sytten, atten år, der var en hel del modig, gik en måneskinsnat ved midnatstide hen ad en vej. Allerbedst som han går, kommer han til et kvindfolk, der står og graver så meget ivrig ind i kanten af et bakke. Så siger han: "Gud hjælp dig!" Den svarte ikke. Han sagde det én gang til. Den svarte endnu ikke. Så siger han det tredje gang. Da...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
For et halvhundrede år siden var to mænd i S.-Nissum, der hed Niels Kjær og Anders Sønderby. De var fiskeslæbere, (d: de kjørte til markeder med fersk eller tør fisk). En gang kjørte de til Horsens med tør fisk. Det var en lang tur, og vejene var sandede og dårlige, så det tog mange dage. De plejede at overnatte i bøndergårde, ti der var ingen kroer i...
Min kones fader har fortalt, at han i sin tidlige ungdom- han døde af kolera 1853 -blev fuldmægtig på st.-Hans hospital - nu ladegården. En af de første nætter, han lå på sit værelse - det var en måneklar nat - vågnede han og ser en mandsperson sidde ved hans skrivepult med ryggen vendt modsig. Han rejser sig halvt op og gjør en bevægelse frem ad for at...
Per Olesen har fortalt følgende virkelige tildragelse. For en cirka 10 år siden gik jeg en sildig aften fra min tjeneste og hjem til Lille-Skjensved; klokken var henved n. Det var bælgende mørkt, og man kunde ikke se ret langt fra sig. Da, ligesom jeg allerbedst går, møder jeg en hvid skikkelse; den havde en hvid nathue på hovedet, som gik ned over...
Det er ikke længe siden, at der i Lild og Tømmerby sogne var rovere, som havde deres opholdssted i en lang lyngbakke, der strækker sig langs hovedlandevejen gjennem begge sogne og kaldes Langvad bjærge. De havde lænker over vejen og narrede derved ofte de rejsende, men det kunde også ske, at en eller anden snild bondemand spillede dem et puds. En mand i...
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
Jeg havde jo i mange År rejst omkring til Markeder med Kram, og så var jeg også en Gang taget til Bjørnsholm Marked eller, som det kaldtes. Kloster Marked. Jeg loserede hos en Mand i Frynderup, som havde en Gård der og hed Kristen Fredbjærg. Han var rejst til Markedet med et Par Stude, som han fik solgt, og da han kom hjem fra Markedet, lagde han hans...
Imellem Tyrsbøl og Hokkerup er en Bro, og i Nærheden af den er et Sted, hvor det ikke er rart at færdes ved Nattetid. Lærer Schmidt i Hokkerup fortalte mig en Gang, at mens han i sine unge Dage var Privatlærer der i Byen, forberedte han sig til Lærerexamen og fik en gammel Degn i Kværs til at læse med sig og særlig at hjælpe ham i Matematikken. Så skulde...
På en af Gjæstgivergårdene i Ringkjøbing er et Kammer, hvor ingen kan ligge om Natten for Spøgeri. En Aften sildig kommer en Vognmand Christensen fra Lemvig til Byen det var, før Banen blev anlagt , og han kommer kjørende til den Gjæstgivergård og vil losere der om Natten med sin Befordring. Men den Aften havde der netop været et større Møde, så...
På Skive Kirkegård i det sydvestre Hjørne tæt ind imod Kirken ligger tre gamle Ligsten med megen Indskrift på. De ligger der over en Familie Ronbjærg, der havde ejet en stor Kjøbmandsgård i Byen, som Kjøbmand Dige siden kom til at bo i. Folk fortalte, at Madame Dorrit Ronbjærg gik igjen der nede i Gården, fordi hun i levende Live havde brugt falsk Mål og...