Bag på altertavlen i Glenstrup kirke står: Anno 1711 var pest i Handest. Hr. Peder Wedege pastor loci. Anno 1717 blef holdt jubelfest. Anno 1735 døde denne kirkepatron H. Thornsohn, samme år lod han kloken omstøbe. R. Lund Anno 1748.
da.etk.DS_03_0_00551
En skolediscipel fra Holstebro latinske -k.de forrettede tjenesten og sangen her i kirken, indtil sædedegnen ankom og blev kaldet hertil anno 1742.
Lysekjællingen havde en opslidt slibesten til fod, for at den kunde stå så streddig som mulig. En hængeklove hængte over bordet, og den var både til lys og væger. Lysene sattes i de dertil anbragte muffer på klovens anno, og væger sattes ind ved de to tiener, der var på selve hængestangen. Esben Madsen, Gassum.
Over Porten ind til Lumby Møllegård nord for Odense står følgende Indskrift: Anno 1820. I Guds Waretægt du ståe Mølle trygt, din Winge iile, Qværnen løbe, Grubben gåe, Liden Roe og sielden Hvile, Maleværk og Svende fåe Give Gud vort Stræben Held, Hver Mand her skee Ret og Skiel. Rasmus Pedersen. Anne Marie Nielsdat Søn Ped Jens Rasm Niels Chri...
På Vinkel kirkes kalk står: Efter at woeris fiender anno 1627 hafver berofvet voeris soegenkirk Winckel och nv voer herre hafver gifvet os fred och roe igien då gifver ieg Peder Ollefsen med min kiere hvstrv Maren Christensdatter denne kalck igien til kierken Gvd till ehre och kirken till beprydelse. P. O. S. Anno 1631. M. C. D.
I et af husene i en udflyttergård i Jelling findes følgende indskrift udskåren i en egeplanke: V. O fader dv vor sond forlad, at det os icke mere skader, bevar vor hvs fra ildebråd og denvra, som os hader, ti dv alene rader. Anno 1731 w
I Holbæk (kjøbstaden) er et gammelt hus, som er bygget på gammel hollandsk vis med hovedindgang i gavlen. I gavlbjælken over indgangen er indskåret med store bogstaver: HVAD GED OCH LYCKEN MIG VIL TILFØYE DER MED SAA LADER JEG MIG GIERNE NOVE ANNO 1660.
I Østerlars Kirke ligger en gi. Ligsten. På den står: Anno dui Mccclxx in uignua sci Marci evangelist, o' dus hericus gres e R s or p. e. o. Da den stedlige Tradition vil vide, at Stenen står i Forbindelse med en Mand, der har boet på den nærliggende Lensgård, kan man tænke sig, at Dominus Henricus Gres har været en af de lundske Erkebispers Lensmænd på...
da.etk.DSnr_03_0_00291
I Hvidbjerg sogn ligger en herregård. Plovstrup kaldet, hvor fordum har været en hel landsby, blev lagt ode og gjort til en sædegård, dog det er sket, før nogen, som nu lever, kan mindes; og på den ved min ankomst til stedet, som var anno 1656, residerede ti velbårne jomfruer. Af en præsteindberetning.
I Redsted sogn findes en herregård, Sindbjærggård kaldet, hviken vel før anno 1660 er gjort til en sædegård, da nogle af de bedste gårde i byen blev lagt øde, og deres markejord lagt Under hovedgården, hvorpå velbårne jomfru Anne Sehested ved min ankomst her til *steden holdt tjenestefolk og selv siden residerede der og døde. Af en præsteindb.
da.etk.DS_03_0_01402
På korbuevæggen i Kjærby kirke fremkom ved kirkens ombygning 1891 en indskrift, der tidligere havde været overkalket. Døbefonten har stået lige tæt ved. Hoc loco gestn reno0 est bapti vatu cvb sterium po dno seve situm anno rino Fabri 1624 et cio 25 o abare cvm sa ctobris.
I Skiødstrup kirkebog findes: "Anno 1687.nogle få dage før jul blev eden lille klokke ophængt i tårnet." Årstallet derpå er 1651. Årstallet på den store klokke er 1613.
. . . den Tåsing bonde Anno 1688, der med sin madpose lå bag en hoj og dromte om ild og om verdens undergang. Sådan én var og den, som i fjor fra Jylland omlob i Kjbbenhavn og spåede om dens undergang. David M.
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
