Nordost for Terpager ligger Deggerhøj. I den var begravet Anker Hellehest og hans kone Bodil. Jeg har ejet marken, som højen lå på. Starup.
En Mand i Ringive gik en Nat hen og vilde stjæle af Pastor Anker Borchs Kartofler. Præsten lå i sin Seng og mærkede, hvad der gik for sig, og så bandt han Manden ved Sækken, som han vilde komme Kartoflerne i, så han kunde ikke komme af Stedet, og han stod der endnu om Morgenen, da Præsten kom op. Nu fik Manden en ordentlig Overhaling med Pålæg om, at han...
Ved Kragelund Skole findes en lille Dam, som kaldes Klosterdam. Sognefoged Anker Andersen, Klosterlund mente, at der havde ligget et Kloster der, og da det blev nedbrudt, blev en Del af Materialierne brugt til at bygge Gården Klosterlund.
da.etk.DSnr_03_0_01134
Holmegårds bonder havde en ledig vognkjæp i vognen til at værge sig med, når de kjorte ud. En gang mødte de herremanden. Han råbte til dem, at de skulde kjøre til side, men de svarede, at de kjorte kun af vejen for Krabbe. Da herremanden derpå svarede, at han var Krabbe, kjorte de til side. Han biet så glad over dm udviste djærvbed, at han derefter gav...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
En gammel mand her i Kragelund har fortalt, at da han i 1830 byggede et hus, fik håndværksfolkene en dagløn af 16 à 20 skilling. Sognefoged Anker i Klosterlund og Jens Kristensen i Refshale byggede i forening et hus på sidstnævntes mark det var der, hvor først gamle Adam sad til leje, han der spændte sin kone for ploven sammen med koen. Jens...
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Anders Anker fortadler efter hans bedstefader Anders Svendsen, at den gang han kom til Klosterlund, stod der en del egetræer pa skovbakken, og kom man vest fra til garden, kunde man ikke se husene for skov. Refshalegård la den gang i den toft. der nu horer under Anders Svendsens ejendom.
En Hollænder-Skipper kom sejlende ind til Kjærteminde og sagde, at han skulde til Odense. Da man nu sagde ham, at der ikke var Sejlads derfra til Odense, viste han dem et gammelt Søkort, han havde at sejle efter, og det viste godt nok, at der var Sejlads fra Kjærteminde ind i Odense Fjord, forbi Drigstrup. På det Strøg er der nu tørt Land, men det er dog...
I Engesvang skal have stået en kirke, som der endnu findes spor af, idet en stor stendynge viser stedet, hvor den har stået. Jeg har også hørt sige af, at der skal have været et kloster her i det 12te og 13de århundrede. Gamle folk fortæller om en kirke, som en gang skal have været i Stenholt, men det kan ikke siges så bestemt som om kirken i Engesvang....
Lige vest for Bjærgby kirkes våbenhus ligger en ligsten, hvorpå et anker er udhugget. Her skal en søkapitain ligge begravet, som druknede her, da vandet stod over det kjær, der nu strækker sig helt inde fra Galtrup og længere syd på til fjorden (Tisted bredning) i nord, altså imellem Overgård og byen, og som nu er helt tør, a, h. schade,
En gårdmand i Vollerup så et dejligt rødt ølanker ligge på en høj tæt ved Vollerup, just som han kjørte forbi. Manden skyndte sig nu hjem og så tilbage til højeu, men da var det borte. En høj, der lå på den såkaldte Præstebanke, stod tit på rode pæle, og der brændte en svær ild under den. Tæt ved Kollerup by lå Arlchiij, hvor man hørte svære kistelåg...
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Sognefoged Anker i Klosterlund har fortalt, at han i 'kallerunden, der hører til Klosterlund og findes mellem denne gård og Stenholts krat, i hans drengetid har talt tolv hjorte, der gik og græssede. Den gang var her forhen megen eng, men nu er der ingen. Mosset gror op i steden. Stedet har fået navn efter den masse skaller, der om vinteren her fiskedes,...
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (183040) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
Den store sørøver Knud Søhane, som boede på StoreRugived, havde sin havn nede ved åen en 300 alen fra en række af 5 gravhøje syd for, og hvor der er blevet opgravet en ankerstok og flere stykker skibsvrag. Oldn. arkiv. A. P. Gårdboe.
Et stykke fra kirken i Avnslev ved Nyborg findes Bundløse so. Man mener, den har ingen bund, og man har forsøgt at nå bunden med et mange favne langt reb, hvori der var bunden et anker, men uden resultat. Da man trak rebet op, var ankeret borte, og i stedet for hang der en hjærneskal. På det sted, hvor søen nu findes, lå der en gang en gård, og folkene...
Ved Dame er der to hoje, som ligger på én mands ejendom. I de hoje har der en gang været en lindorm, og den har en præst, som hed Anker Bork været i lag med. Denne her Anker Bork har min bedstefader tjent for karl hos. Folk der i Dame vidste ikke, hvad det var, der boede i hojen, men de kunde se, at det havde fast bo i denne og havde sin gang over i den...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
